Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

343 fccn senere Tid foretager man Rensninger af Træfyren paa to Maader. Den ene bcstaaer deri, at man mætter den med en Base, somber er Kalk, medens det ved den anden Maade er nied Natron. Bil man rense den ved Kalk, saa sættes brændt Kalk til Syren, saa- længc denne opløser det, bvorpaa der sættes endnu mere Kalk til, hvorved der faaes et Overskud as Kalk. Derpaa inddampes Massen til Tørhed under stærk Omrøren, hvorved der dannes stærk eddikesuur Kalk, medens de andre Olier ved Kalkens Indvirkning for- andres til Harpixer, og as denne Aarsag maa der være Kalk i Overskud. Derefter sættes Svovlsyre til, hvorved der udstilles Gips, som udpresses i en Presse (Bramahs), Gipset befugtes atter med Vand og udpresses igjcn for at saae mere Eddikesyre ud deraf Den saaledes erhvidte Eddikesyre rectificercs i Kobberkar med Hjelme og Ledningsrør af Tin (bedre af Steentøi), hvorved den faaes næsten reen, dog ikke skikket til Huusbrug, men desbedre til technisk Brug, hvor den især bruges i Blysukkerfabrikerne. (Tilberedningen af Blvsukkcr eller eddikciuurt Blyilte skeer derved, at man i Blykar bringer Eddikesyren til at koge, i ætter derpaa det i Handelen gaaende Sølverglød til , og lader det Hele koge, saaledes, at Karrene ere godt tildækkede og stærke nok til at udholde et nogenlunde stort Tryk, da det eddikesure Blyilte koger ved c ti langt høiere Temperatur end den rene.Eddi- kesyre. Bed denne Kogning forandres Eddikesyren til basisk eddikesuurt Bly, som filtreres fra det overbasifle eddikesure Bly, hvorpaa man, for at faae det til at crystallisere, sætter saalænge Eddikesvre til, indtil det reagerer suurt, og dernæst hensættes det til Crvstallisa- tiøn eller inddampes sorst, hvis det gjøres fornødent, hvorpaa det renses ved ajentaaende Omcrystallisationer.) I Frankrig benyttes den anden Methode til at rense Træsyren paa, idet man oplo^r kulsuut Natron (Loda) deri med Overskud af Natron, hvorpaa det inddampes til Toibed, og tørrer den faste Substants meget omhyggeligt paa en Ovn, hvorpaa man pulveriserer det flint og udsætter det derpaa i store, flade Kjedler under bestandig Omrøren for en Barme hvorved det bliver mørkt, og herved decomponeres blot de svedne Olier, uden at Træsvren lider nogen Forandring. Man opløser det nu i Band, decomponerer det med svovlsyre, og erholder saaledes en stærk koncentreret Eddikesyre. Man bruger oste, da denne Methode er meget kostbar, en anden, idet man først mætter Træsyren med Kalk og i aa tiljættcr ivovhuurt Natron, hvorved der da udskilles svovlsuurt Kalk og dannes eddikesuurt Natron, som da behandles som ovenfor. — Et andet Product af Træfyren, som ogsaa gaaer i Handelen, er træsuurt Jernilte, som erholdes ved i aabne Kar at opløse gammelt Jern, helst Smedejern, i Træsyre under bestandig Omrøren, der- paa lade det henstaae i flere Dage, da atter at omrøre det, og saa fremdeles, indtil Træsyren er mættet, hvorved erholdes en Blanding af eddikesuur Jernilte og Olie, hvilket især er anvendt ti! Farvning as ^øier, da man baade saaer en billigere Farve og en Farve, som hefter godt. Man har ogsaa anvendt det til Lakfarve paa Træ (Egetræ), som derved erholder en mørk, uforstyrrelig Farve, der er meget billig. Man maa kun erindre Tid efter anden at udgløde det Jern, som bruges til Oplosningen, for at for- brænde den af Syren udskilte Tjære. I Farverierne bruges ogsaa trcrsuur Kalk. Træspiritussen benyttes især der, hvor Tolden er bøi paa Brændevine; thi den kan brænde i Lamper og kan bruges til Fernis, men er ikke drikkelig. Den vcd Træets tørre Destillation erholdte Tjære er meget omhyggelig bleven under- søgt af Reichenbach, som har fundet mange andre Stoffer deri, blandt andet ogsaa Creosot. Af denne Tjære kan destilleres en Olie (isjæreolie), som er meget flygtig og brænder med en stærkt lysende Flamme. Den almindelige Trætjeere destilleres ved en