Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

34 G Anvende vor Opmærksomhed paa de Skatte, om hvilke vi vide, at de existere hos os, eller om hvilke vi med Rimelighed formode, at de kunne sindes. Iblandt disse maae først nævnes de bornholmske Kul, ikke formedelst den Big- tighed, de have vundet med Hensyn til vor Industri, men fordi de i Løbet af et Aar- hundrebe mange Gange ere blevne betragtede som en Skat, hvis Vigtighed man ikke vilde anerkjende.. De bornholmske Kul høre til en Dannelse, svm man kalder Juraformation, og som ikke blot paa Bornholm og i Skaane fører Kul, men ogsaa i Tydffland, enkelte Steder i England og i den nordligste Deel af Skotland. De bearbejdes paa mange Steder, men hverken ere Kullene saa gode, eller Lagene saa mægtige som de, der hore til den ældre Dannelse. Kullenes Brændværdi er imellem 3000 og 4500 Varmeeenheder. Dc ere tørre og henfalde let i Luften, og ere af disse Grunde mindre skikkede til at føres langt fra de Steder, hvor de blive brudte. Imidlertid er det ingen Tvivl underkastet, at naar de to Værker, der findes paa Bornholm, benyttede de naturlige Betingelser med Ombvggelighcd og Kundskab, vilde de producere cn saadan Masse Kul, at de ikke blot kunde forsyne Bornholm med det nødvendige Brændsel til HuusholdningSbrug, bl? nit dcn af Mangel paa Skove og større Tørvemoser i høi Grad trænger, men de kunde ogsaa blive en væsentlig Spore til Udvikling af den Jndustri, der i de sidste 20 — 25 Aar har begdndt at udvikle sig paa denne O. Paa Bornholm ere disse Kul et billigt Brændsel, men deres Anvendelse til industrielle Foretagender har hidtil stodt paa Bansteligheder' som ester Kyndiges Anskuelse vilde kunne hæves. De beroe nemlig deels paa Uregelmæssighed i Driften af Kulværkcrne, som vilde kunne rettes ved større Kapital og bedre Jndsigt i Kullagenes Forhold, deels paa Egenskaber ved Kullene, der gjøre andre Jndretninger nødvendige med Hensyn til Risten, Ildstedet og overhovedet Ovnen, end dem, man be- nytter, hvor man bruger de bedre Kul eller Brænde. Hidtil have disse Kul udenfor Bornholm ikke kunnet concurrere med de engelste, og selv om bedre Veic og'overhovedet bedre Jndretninger skulde gjøre det muligt at levere dem saa betydeligt billigere, al man ogsaa udenfor Bornholm vilde foretrække dem for engelske Kul, synes Qvantiteten, som disse Værker kunne levere, ikke at være betydelig større end den, Sen selv vil kunne sor- bruge, saasnart dens Industri naaer den Høide, som de øvrige naturlige Betingelser til- lade. Hvor vigtig altsa a de bornholmste Kul end kunne være, vil deres Jndflydelse paa hele Statens Industri kun være af en indskrænket Betydning. Naar vi altsaa ikke ville kunne stole paa de bornholmste Kul, bliver Sporgs- maalet, om vi da i andre Dele af Landet have Brcrndmaterialier, hvorpaa en Industri kunde bygges. Der forekommer paa Halvøen, især paa dens vestlige Side og i Midten en Dannelse, som sorholdsviis er rig paa Brændmateriale, nemlig den saakalde Bruun- kulsormation. Bel kjende vi hidtil faa Lag, der indeholde Kul i saadan Masse, at man med Fordeel har kunnet benytte dem, men den Hurtighed, hvormed Opdagelserne af soe- skjellige Bruunkullag i de senere Aar have fulgt paa hinanden, esterat Opmærksomheden for denne vigtige Sag er bleven vækket, er os Borgen rer, at man snart vil opdage endnu mange flere Lag af dette værdifulde Brændmateriale. Det sørste -ag, man, saa- DiM jeg vced, har benyttet, ligger ikke langt fra Salten-Langsø i Nærbeden af Bven Them i Omegnen as Silkeborg. Disse Kul, der som en sort Stribe forekomme i Skræn- ten as en brat Bakke, have længe været kjendte. I den senere Tid har man opdaget et Kullag paa Lhvholm, et andet i Nærheden af Lemvig, tt Par andre i Omegnen af Vi- borg, og man vil uden Tvivl fra Tid til anden opdage nve Lag af dette vigtige Brænd-