Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

347 materiale. Man tør paastaae dette med des større Sikkerhed, da vi have et Kjcndetegn, der uimodsigeligen beviser, at der i Dybden maa ligge en stor Mængde as disse. Havet opskyller nemlig overalt paa hele Vestkysten, hvor denne bestaacr af Sand, smaae Stykker Bruunkul, som danne en mørk Stribe paa Havstokken. Disse smaae Bruunkulstumpcr have ikke undgaaet Jndvaanerncs Opmærksomhed, og de ere bekjendte under Navnet Ravskarn, fordi de følge med det Nav, der ligeledes skylles op paa Kysten. Den hyp- pige Forekomst as dette Ravskarn antyder, at der forekommer paa Havets Bund en stor Mængde Bruunkullag, der lidt efter lidt blive forstyrrede ved Bølgeslaget, og da alle de øvrige Stecnarter cif Formationen strække sig langt ind paa Halvøens Fastland, tør vi ikke tvivle om, at ogsaa Bruunkullagene inaae findes her. Disse Bruunkullag cre i deres Beliggenhed derved væsentlig forstjellige fra Steen- kullagene, at de ikke som hine danne sammenhængende, eensforinigen tykke og langt ud- strakte Lag, som man as denne Grund kan opdage ved Boringer. Bruunkullagene der- imod danne saa at sige Klumper, meget mægtige, men ikke meget udstrakte Lag. Dpda- gelsen af disse Lag bliver dcn'or vanskelig, naar de imod Overfladen cre dækkede as andre Steen- eller Jordarter. Men naar de engang ere opdagede, bliver deres Bearbejdelse lettet derved, at de forekomme i saa betydelige, samlede Masser. Disse Bruunkuls Brændværdi ligger imellem 2000 og 3000, og overstiger sjelden det sidste Tal. De slutte sig i saa Henseende i den ncdadstigende Række til de born- holmske Sul og ere, regnede ester Vægt, ikke væsentlig forstjellige fra Tørven. Dette er nok ogsaa Hovedgrunden, hvorfor selv be Bruunkullag, man har opdaget i den senere Tid, ikke blive meget benyttede. Men herved er dog at betænke, at stjøndt 1 Pd. Bruun- kul ikke frembringer væsentlig en større Barme, end 1 Pd. Tørv, ere Bruunkullene saa- meget tættere, at 1 Cubikfod Bruunkul kan frembringe en Varme, der er 5 — 6 Gange større end den, som 1 Cubikfod as de lette Tørv giver. Hertil kommer, at Bearbejdelsen af Bruunkullag og altsaa Productioncn af dette Brændmateriale er langt mindre afhæn- gig af Vejret, end Driften as en Torvemose. Alle disse Forhold gjøre det meget sand- synligt, al Bruunkullagene, forsaavidt som de ere opdagede, lidt ester lidt ville komme i Brug, cfterat man har vænnet sig til Bearbejdelsen og Benyttelsen as dette Brændmate- riale, og at man rimeligviis vil opdage mange hidtil ukjendte Lag. Men hvor stor end- og>aa Udsigten er til, at Bruunkullene engang med Tiden ville spille en vigtig Rolle i vor Industri, tør vi for nærværende Tid neppe stole paa den som cn Basis, hvorpaa Jndustricn kan udvikle sig. Med Hensyn til Træ og dets mulige Benyttelse hos os som Brændmateriale, hvorpaa industrielle Anlæg af større Betydning kunde vorde byggede, er det saa alminde- lig bekjendt, at det Qvantum, der aarligcn kan afgives til Forbrug, neppe er tilstrækkeligt til Brændsel til det daglige Liv» Fornødenheder, og at vi jevnligen indføre Brænde fra Nabolandene. Bi komme da nu til det sidste, for nærværende Tid vigtigste Brændmateriale for os, nemlig til Torven. Den har, som bekjendt, i Almindelighed afsat sig i Fordybninger, og hidrører fra Planter, der have lidt cn særegen Art af Gjæring, som man har kaldet Tørvegjæring, og hvorved Bedsubstantsen as de incest forstjellige Plantearter lidt ester lidt gaaer over i dette brune Slof, som udgjor den eiendommelige Beslanddcel af enhver Tørv. Undersøgelser med Hensyn til Tørvens Brændværdi have godtgjort, at al Torv, af hvilkensomhelst Beskaffenhed den ogsaa et, naar den blot ikke er mechanist blandet med