Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

348 ^anb eller anden Jord, har i det Væsentlige den samme Brændværdi, og cr i Gjennnn- >nit nogle hundrede Barmeeenheder bedre end Træ. Dette gjældcr naturligviis ikkun foi be forftjellige Tørvcarter, naar de alle erc bragte til samme TørhedStilstand, og naar man, ligesom ved Steenkul og Bruunkul, sammenligner ikke Maal, men Vægt. I ingen af vore forftjellige Classer af Brændmaterialier viser der sig saa stor en Forstjel i Vægt- fylden som ved Tørven; fra den lyse, svampede Mosetørv, der sindes øverst i Landets større Moser, indtil den sorte, tunge Torv, der findes dybt nede i gamle Moser, eller endog indtil den Bruunkul lignende Martorv, der i Nærheden af Skagem er dækket af mange Alen tykke Sandlag, sinder en Forstjel Sted, der er langt større, end ben, vi kjende imellem det lette Poppcltræ og det tunge Ege- og Bøgebrænde, eller imellem dc sorskjellige Arter af Steenkul. Tørvens Brændværdi tr altsaa, naar den er lufttør, 2500 indtil 3000, og naar vi ville sammenligne dens Vægtfylde, idet vi angive Vægten as en massiv Cubikfod af de sorskjellige Tsrvearter, viser det sig, at der gives Torv, der veier VL—'Ajü pr. Cubikfod; dette er den ovenomtalte lette, hvide Torv fra Overfladen af de store Moser. Kommer man dybere i disse Moser, bliver Farven mørkere, og Vægtfylden stiger; man har da svampet Torv, 18—20 % pr. Cubikfod; og komme vi endnu dybere i Moserne, hvor Farven er mørkere og Mosstrueturen næsten forsvunden, stiger Vægtfylden af Tørven saaledes, at en Cubikfod veier imellem 30 — 40 Den æltede Torv har i Almindelighed en noget høiere Vægtfylde end den gravede Torv as samme Masse, og ingen af dem naacr en Vægt af 50 u pr. Cubikfod. Den tungeste Torv, man fjender, er den, der sindes ved Skagen og Raabjerg i Jylland, og i det nordlige Sjælland under Sandklitterne, og den er bekjendt under Navnet Martorv, hvoraf en Cubikfod veier fra 60 indtil 78 u. Sammenligner man nu denne Torv med en. Vægt af 78 S> pr. Cbfd. meb en lys Mosetørv med en Vægt af 12—14 ü, saa vil det indsees, at man er fuld- kommen berettiget, naar man i det daglige Liv siger, at der er en stor Forstjel paa Tørvens Bærdi, men at man ogsaa har Ret, naar man paaftaacr, at al Torv i det Hele taget har den samme Brændværdi. I det dagligt Liv regner man efter Maal, enten man nu kjøber et heelt Læs efter Oiemaal, eller i sneseviis kjober Tørv, der cr dannet i For- mer af samme Størrelse. Det synes som om dc Sætninger, der her ere udtalte, ikke stemme med Erfaringen i det Store; naar man nemlig bar sammenlignet fvrstjeilige'Arter as Torv indbyrdes og med andre bekjendte Brændmaterialier, saasom Newcastle Steenkul i har man i mange Tilfælde faaet et slettere Resultat for det lettere Brændmateriale, og det sindes ikte sjeldent bemærket, naar Forsøgene have været anstillede med Damp- kjedler, at Dampene ikkun med Vanskelighed kunne holdes oppe, og i flere Tilfælde, at dette var umuligt. Denne tilsyneladende Forffjellighed imellem Resultaterne af Forsøg i bet Smaae og Forsøg, anstillede med større Qvantiteter, hidrører derfra, at Ildstederne, der ere indrettede til et kraftigt og tæt Brændmateriale, ikke uden Tab og Uleilighed kunne benyttes for et Brændmateriale, der er lettere og svagere, og naa^ man nu sammenlig- ner en Tørv ä 12 $1 pr. Cubikfod og en Brændværdi af 31)00 med Steenkul a loo S pr> Cubikfod og en Brændværdi as 6000, vil man sinde, at Lldstedet, Rummet, hvorpaa Brændingen skeer, maa være 16 Gange saa stort, naar man vil bruge den letteste ^ørv, lom det behøver atvære, naar man bruger de tungesteSteenkul. Heraf følger da altsaa, at man maa indrette fine Ildsteder ester Brændmaterialet, naar man vil have den hele Nytte af det Brændsel, man bruger, og for at finde Forholdet imellem Forbrændings rummet eller Ildstedet, hvorpaa man vil brænde svrskjellige Brændmaterialier, saa maa man multiplicere Brændnraterialets Brændværdi med Vægten af 1 Cubikfod deraf; Ild-