Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

349 stedet maa da, for at kunne modtage Mængden as de forfljelligc Brændmaterialier, der give en lige stor Varmemængde, have et Kubikindhold, der staaer i et omvendt Forhold til de saaledcs fundne Tal; f. Ex., naar vi have Torv, hvoraf 1 Cubiksod vcier 20 og som har en Brændværdi af 3000, er 20 Gange 3000 — 60,000, og sammenlignes dette med Steenkul, der veie 100 !ü, pr. Cubiksod og have en Brændværdi as 6000 = 600,000, maa Ildstedets Cubikindhold for Torv forholde sig til det, som cr bestemt til Steenkul som 600,000 : 60,000, som 10 : 1. Iagttager man disse Forhold, saa viser det sig overalt, at Tørven til almindelig Brug under Dampmaskiner og Kog- indret- ninger kan erstatte Steenkullene; til Glassmeltning og Brænding as sorfljelligt Leervarer har den allerede længe været anvendt hos os og i andre Lande, og selv til Metaymelt- ningen, hvortil man i Almindelighed foretrækker Steenkullencs kraftige og lidet iltende Flamme, kan Torv anvendes med mecr eller mindre Fordeel. — Kan Tørven til de fleste Anvendelser træde i Stedet for Steenkul, saa er der desforuden Benyttelser, hvor Tørven aabenbart har Fortrinet fremfor det kraftigere Brcendinateriale. Overalt, hvor man bruger en let Flamme og en stadig og ikke for høi Barmegrad, saasom ved Tørreovne og lig- nende Jndretninger, har Torven Fortrinet fremfor alle andre Brændmaterialier. Det fremgaaer umiddelbart af det nylig Anførte, at Tørv for Fremtiden vil være den egent- lige Basis for vorJndustri, sorsaavidt som denne udvikler sig udenfor Hovedstaden og de større Sosteeder. Jmidlertid vilde det hjælpe meget lidt, at Torv er et Brændmateriale, der er vel stikket til at asgive en Basis for Jndustrien, hvis den ikke forekommer i store Masser og kan vindes til billige Priser. Vi maae derfor anstille Undersøgelse om vore Tørvemosers Beskaffenhed og Udstrækning, saavclsom om den Priis, hvortil et vist Qvantum Tørv kan leveres paa de sorstjellige Steder. Med Hensyn til vor Opgave kan her ikkun være Tale om store Torvemoser, der baade have en stor Udstrækning og en antagelig Dybde. Sniaae Moser derimod ere af stor Vigtighed for den daglige Forbrug i Huusholdningerne, men have ikkun liden Betydning, naar der er Tale om al forsyne større industrielle Anlæg. Det kan her ikke være Hensigten at give en Beskrivelse over de vigtigste Tørvemoser hos os, eller endogsaa kun at opregne dem. Her cr Hensigten kun at kaste et almindeligt Blik vaa disse Forhold. Derfor ville vi kun nævne Holme- gaardsmose'og store Ä am ose i Sjælland, de to store Vildmoser og Knudsmosen i Jyl- land, flere meget store Moser i Hertugdømmet Slesvig, Moser, hvoraf s. Ex. den største af Vildmoserne regnes til 2 Qvadratmiil, med en paa mange Steder meget betydelig Dybde, eg hvoraf de andre vel ere betydeligt mindre, men dog as en Størrelse og et Terveindhold, der vil være tilstrækkeligt til at forsyne store Fabriker i en uberegnelig lang Tid. Med Hensyn til Spørgsmaalct om Prisen, da stal jeg anføre nogle enkelte Exempler, der ville godtgjøre, at denne Priis er saa lav, at den tillader en udstrakt og fvrdcelagtig Anvendelse. Bed Flensborg, hvor Tørvemoserne allerede for en stor Deel ere opffaarne, fordi man har brugt en saa overordentlig stor Mængde tit Teglbrænding, kan man endnu bave en Tønde Steenkuls Brændværdi i Torv for 1 Rdl. Z Biborg kostede sor nogle Aar siden 600 H Tørv, der i Brændværdi ere lig en Tønde engelske Steenkul, 1 Rd!., og naar man tager Tørven ved Mosen, hvor det rette Sted vilde være til at an- lægge Fabriker, ligesom Englænderne have anlagt deres Fabriker i Nærheden af Stcen- kulgruberne, koster Brændværdien af en Tønde Steenkul kun 3 Mk., hvilket ikke er dyrere end paa mange Steder i det Zndrc af England, hvor Kullene i det Hele ere slettere, end de, der tilføres os. 3 Nærheden af Oldeslohe i Holstcen kan man have Brændværdien af en Tønde Steenkul for 4 Mk., og saaledeö gives der paa hele Halvøen en Mængde