Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

350 Steder, hvor Tørven er meget billig; thi her have vi kun nævnet de Steder, som Forchhammer for nogle Aar siden har havt Leiligbcd til, at undersøge; men de modtagne Angivelser om Priser paa andre Steder, der ere' overeensstemmende hermed, gjøre det høist sand- synligt, at Tørven i Gjennemsnit ved Randen af de store Moser ikke vilde koste nicer end 4, idethøieste 4 Mk. for Brændværdien as en Tønde Steenkul. Dette Priisforbold er af den Beskaffenhed, at det tillader en stor Udvikling as vor Industri. Uagtet vort fugtige Clima ere vi dog i Stand til hver Sommer paa enkelte Und- tagelser nær at faae vor Hovedproduction, Sæden, tør indbragt, og Erfaringen har lært os de Midler, hvorved man sorholdsviis med Lethed kan overvinde de Vanskeligheder, som Climaet lægger vs ivcien. Det er derfor et naturligt Spørgsmaal, om man ikke kan gjøre det Samme 'ned Tørven, om der ikke gives et Middel, fom kan forhindre Climaets uheldige Indflydelse paa Tørvcfabrikationen og derved tilvejebringe en stadig Production. For omtrent 20 Aar siden begyndte man i Skotland, hvis Clima har stor Lighed med vort, hvor store Tørvemoser forekomme, men hvor paa den anden Side mæg- tige og udstrakte Steen? illag gjøre Tørven til et mindre væsentligt oz nødvendigt .^rænd- materiale, at behandle denne Sag alvorligen. Man faldt paa, istcdetfvr at lade Tør- ven tørre i Luften, at presse Bandet af den, og ved dette mechaniske Middel at fortætte den, for paa een Gang at unddrage den for Climaets Indflydelse og at bringe den i en Tilstand, hvori den let kan flyttes. Disse Forsøg angaves i Begyndelsen at være lykkedes over al Forventning. Man vilde have flaffet sig et Brcendmatenale, der i Varme srembringende Kraft stod nær ved Steenkul, og som under hele Productionen var uaf- hængigt af Climaets Ustadighed. For enhver Kyndig maatte det være indlysende, at disse Forventninger ikke kunde opfyldes; mechaniske Midler kunne ikke frembringe en saadan chemist Forandring i Tørvens Sammensætning, at dens opvarmende Kraft derved kundc forandres. Det er her, som i saamange andre Tilfælde, ben Forvirring, der hidrører fra Forvexlingen as Maal og Dægt, der har foranlediget Fejltagelsen. Theorien lærer, at Søn), enten den er presset eller blot tønet i Lusten, nodvendigviis maa have den samme Brændværdi, naar den sammenlignes efter Bægt, og naar ben i disse forstjellige Til- fælde er lige stærkt udtørret, og Erfaringen har fuldkommen stadsæstet denne Theories Lære. Gravet saavel som æltet Torv, den under et Lag af Flyvesand naturligt sammen- trykkede Torv have den samme Brændværdi. En nøjagtig Sammenligning, som er anstillct, bar viist, at Stykker as den skotske kunstigt pressede Torv og Martorven fra Skagen have ikke blot den samme Brændværdi, men ogsaa, indenfor meget snævre Grændser, den samme Tæthed, saaledes, al man maa antage, at den Tæthed, der med Rimelighed kan tilvejebringes ved Tørven, ligger indenfor en Grændse, der kan udtrykkes ved en Vægt as 50—70 Pd. pr. Cubikfod. Det er ingen Tvivl underkastet, at man ved al anvende de mechaniske Midi r, hvoraf vi nu ere i Besiddelse, vilde kunne opnaae endnu noget større Tæthcdsgrader, men disse vilde formedelst den store Krastanstrcrngelse være kjobte saa dyrt, at det praktisk vilde være urimeligt at tænke paa dereS Anvendelse. Den anførte Tæthed vilde omtrent svare til en Vægtfylde as 1, der er noget mindre end Lteenkullenes Vægtfylde, og man vilde derved opnaae, at et Maal (Tønde, Cubikfod i’, s. v.) Torv vilde frembringe noget mindre end den halve Barme, som et ligesaa stort Maal Steenkul. Den Forventning, ved Tørveprcsningen at erholde et i Virkeligheden kraftigere Brændsel, var ikke den eneste Skuffelse, der viste sig ved det første Forsøg af denne nve Jndustrigreen. Det blev nemlig meget snart tydeligt, at den hele Maade, hvorpaa man