Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
udførte dette Arbeidc, var aldeles upraktisk, idet man arbejdede meget for langsomt. Man
tog nemlig den med Vand gjennemtrængte Tørvemasse, bragte den under en Presse, og
vilde nu ved Tryk skaffe Bandet bort; men Tørvens svampagtige Natur forbød enhver
hurtig Presning, da der udfordredes Tid, for at Vandet kunde skille sig fra Torvcmassen,
og man pressede derfor ikkun ganske saa Torv i en given Tid, hvilket naturligviis atter
gjorde Arbejdslønnen overordentlig bøl Alle de Forsøg, man har kunnet anstille, og alle
de Erfaringer, man har kunnet samle, føre vs til den Overbeviisning, at det neppe vil
lykkes as de vaadc Torv ved Presning at fkaffe Vandet bort og paa een Gang ai tørre
den og give den Form. Man maa opgive nogle af disse Fordringer, og ved Eftertanke
bliver det klart, at Vanskeligheden i vor Tørvefabrikation ikke ligger deri, at man ikke
nok kan faae Tørven tør, men al den under denne Tørring gjentagne Gange bliver udsat
for Opblødning, hvorved dens Form bliver aldeles forstyrret. Hvis man altsaa opgiver
den Fordring, ved mechanifle Midler, navnligen Presning, at flaffe Vandet bort, og kun
benytter Trykkets for at give den næsten tørre Tørvemasse Sammenhæng og, hvis man
vil. Form, kan man antage, at de væsentlige Vanskeligheder ved Anvendelsen as Torvepresser
vilde være hævede.
Heldigviis have vi en Fabrikation her i Landet, som i saa Henseende har største
Lighed med Tørvens, nemlig Muursteens-Fabrikationen. Denne drives hos os paa to
forskjelligc Maader, hvoraf den ene, den almindelige, bestaaer deri, at Leeret æltes med
Vand til en suldkoinmen seig og formelig Masse, hvorpaa man efter Formningen udsætter
den sor en langsom Lufttørring, indtil den kan brændes. Denne Methode svarer altsaa
til vor sædvanlige Production as Mltetorv. Den anden Methode bestaaer deri, at Leeret
ester Æltningen bringes i tn Tilstand, hvori det indeholder en saa ringe Mængde Fug-
tighed, at det ved den sædvanlige Haandformning aldeles ikke kan bruges. Det saaleded
tiiberedte, næsten tørre Veer bliver nu ved stor mechanist Kraft presset ned i sine Former,
og de derved frembragte Muursteen tabe ved Eftcrtørringen kun lidt Vand og ere -saa
tætte, at de efter Brændingen ere et langt bedre Materiale, end det, man erholder ved
den sædvanlige Formningsmaade. Det er denne sidste Fabrikationsmethvde, som Forchhammer
foreflaaer til vor - ørveproduction, forsaavidl som Tørven ftal benyttes til en større Jn-
dustrigrecn. Man ælter da Tørven med saa lidt Band som muligt, „ug vil dertil sand-
synligvis foretrække de bedre Methoder til Æltningen af Leer, enten den, som man be-
nytter i Egnen omkring Eckernsund og ved flere andre bedre Muurstccnsfabriker med en
Æltevogn, eller den, som man benytter paa mange Steder ved at gjcnnemffjære Massen
med Knive, so ni sidde paa en Axe. Erfaringen maa afgjøre, hvilken af disse Methoder
der kan anvendes med størst Jerdeel, naar man vil holde Torvemassen saa tør som
mulig. Hvis den saaledes æltede Masse endnu skulde være for fugtig, hvilket er rimeligt,
maa den i passende Dynger udsættes for en Lufttørring, indtil den er saa tør og
smuldrende, at den ikkun vanskeligen med Hænderne kan sammentrvkkes til en nogenlunde
bindende Masse. Man skrider derpaa til den egentlige Presning.
' XXIX. Gruppe, Metaller.
Samtlige Metaller ere chemiffe enkelte Legemer, d. v. s. saadanne, som ikke ved
noget Middel kunne opløses til andre Bestanddele og følgelig heller ikke kunstig frem-