Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Strækning as meet end 500 Wersker, forekommer meest i Form as flade, giindsende Korn og indeholdet fra 4—10 % reent Platin. Man erholder dette Jrid- Osmium ved Guld- vaskning, hvor det ikke udgjsr nogen Gjenstand for særegen Bearbejdelse. Aarlig vindes omtrent 2 Pud. For at erholde reent Platin, maa man i store Porcellainsffaale overgyde Ertsen med Kongevand (bestaaende af 3 Dele Saltsyre af 1,205 speeisist Vægt og I Deel Sal- petersyre af 1,375 sp. 23.); ester 8—10 Timers Opvarming er det opløst. Opløsningen bliver i Glaskar blandet med Salmiakopløsning, hvorved et guult, pulveragtigt Nedsiag Dindkr. lPlatirpalmiak) frastilles, som bestaacr af saltsuur Platinilte og saltsuur Ammoniak. Denne Bundsælding bliver udvasket med Band, tørret, og derpaa opvarmet med største Forsigtighed i Platinffaale eller Graphitdigler, til al'Salmiak er forjaget og en ubetyde- lig Sammenføjning af Platindelene finder Sted, hvoraf Produetets Smidighed væsentlig afhænger. Det ved Platnyalmiakens Afsondring vundne rene Platin danner en svamp- agtig, lidt sammenhængende, graa, glandsløs Masse, som man har givet Navnet Pla- tinsvamp (t. Platimchwamni, engl. Spongy platinum, fr. Platine en éponge). Denne Platinsvamp kan selv i den stærkeste Smelteovnsild ikke gjores flydende, men har den Egenskab, at den ved en meget hoi Temperatur bliver blod, saa at den kan svejses og ved mechanist Tryk hamres og altsaa forvandles til en tæt, sammenhængende, smedbar Metalmasse. I St. Petersborg fleer denne Forvandling paa følgende Maade: Platin- svamp af tilbørlig Reenhed bliver stødt i en Messingmorter og derpaa sigtet igjennem en fiin Sigte. Det gjennemsigtede Pulver kommes i en cylindrisk Form af Stobejern. I denne Form bliver Platinpulveret stærkt sammentrykt ved Hjælp af en Skruepresse, og naar Platinsvampen paa den Maade er tilstrækkelig sammenpresset, trykker man Massen udaf Formen og erholder sædvanlig et fast Stykke Platin af en lav Eylinderform. Om- endfljøndt Platin i denne Form har Udseende as at være tæt, saa ere de mindre Dele dog fim svagt sammenføjede, saa at det ved Hjælp as et haardt Legeme let kan sønder- flaaes. Naar man har en tilstrækkelig Mængde as disse Stykker, blive de glødede i en Pvrcellainovn. Glødningen skeer samtidig med Brændingen as Porcellain og varer derfor omtrent 1'/r Dag. Naar Platin er godt renset, og isærdcleshed naar det er g»dt udvastet, ere de paa den nævnte Maade glødede Stokker allerede smcdelige og anvende- lige til enhver Brug. I Petersborg regner man 29 Rubler Omkostninger ved Bearbej- delsen af I Pud smedet Platin. Platin er, saaledcs som det kommer fra Arbejdernes Hænder, et smidigt Metal as en graahvid Farve, som falder imellem Sølvets og Tinnets. Bed at poleres faaer det en saadan Glands, at dets Overflade fremstiller et Speil. Dets specififle Vægt bliver forffjelligt angivet, af Wollaston til 21,53, derimod af Berzelius kun til 21,45; det er følgelig det sværeste, tætteste Naturlegeme, man fjender, og hvoraf en Eubikfod vilde veie imellem 1117 og 1252V7. Det er ligesaa uforanderligt ved Jndvirkningen af Luft, Fug- lighed og andre Indflydelser, som det rene Guld; ligesom dette opløses det ikke i nogen Syre, men kun i Chlor og Kongevand; det har endogsaa det Fortrin for Guldet, at det er haardere og fastere, uden i nogen betydelig Grad at være mindre strækkeligt. Det vilde følgelig egne sig til Forarbejdelse og Anvendelse i alle de Tilfælde, hvor man be- tjener sig af Guldet, og det saameget meer, som dets Priis kun overstiger Guldets med omtrent en Trediedeel. Men Platinets hvidgraae Farve, som i Skjonhcd staacr tilbage for Sølvets, gjør det kun lidt stikket til Smykker; desuden besværer den før omhandlede Usmeltelighed dets Anvendelse. I en Smelteovn kan det blot gjores blødt, og er da