Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

356 svejseligt. I c it ved Jltegas forstærket Viinaandsflamme smelter det. Bed en vis Tem- peratur kommer det derved i Kog og sprudler Funker ligesom glødende Jern, dog ikke saa glindsende. Lader man Wther brænde i en Ss irituslampe og leder Jltcgas i Flammen, saa lykkes b.'t at sammensmelte temmelig stærk Platintraad til ærtestore Kugler. Piatinsvampen er flint fordeelt Platin; saaledcs som man har erholdt det ved Afsondringen as Platinsalmiaken, fremtræder benJom en svagt sammenhængende, graa, glandslos Masse, som ved Gnidning imellem haarde Legemer antager Metaiglands. I Aaret 1823 opdagede Döbereiner den mærkelige Egenskab ved Platinsvampen, at den i Knaldgas næsten øjeblikkelig bliver hvidglødende og i Luften antænder Brintgas, naar det, idet det strømmer ud af en snever Aabning, kommer i Berørelse dermed. Denne Opdagelse blev benyttet til fvrfljellige interessante Experimenter, navnlig til Constructing as pncumatisk-chemiske (saakaldte Platin-) Fyrtøjer, som snart fandt almindelig Anvendelse og nu blive sabrikmæssigt bearbcidede. Platins Brug, og de Erher, som ledsage samme. Det smcdbare Platin lader sig ligesaa let som Guld og Sølv forme vg forar- bejde, og i London, Paris, Petersborg, Berlin, Wien, Nürnberg gjor man deraf store Kjedler, især til Svovlsyrefabricationen, til Smeltedigler, Retorter, Staate, Ror, Blik, Traad o. desl., meest til Brug i chemiske Laboratorier; man bruger ogsaa at platinere Porcellain og Steentøi. Men den største Deel af det vundne Platin blev nylig i Rus- land udmøntet til de saakaldte Platinducater. Et lille Parti Platin bliver som Platin- svamp anvendt til de Døbereinerske Tændemafliner.—Man bruger palladium, blandet med lidt Sølv, til Indlægning af astrvnomifte Kredsinstrumenter, for deri at indfljærc de fine Jnddelinger. Palladiumoverilte har en sort Farve og anvendes i Porcellainsmaleri. Ifølge Bennet skal en Legering af 24 Palladium, 44 Selv, 72 Guld og 92 Kobber være fortrinlig stikker til at lade Tappene løbe i Uhre og Chronometre. Rhodium sættes til Staal forat gjørc det haardere og seigere. Osmium har endnu ikke sunden Anvendelse. Iridium bruges til Jridiunyort i Pore ella insinuiertet. Platins Legering med andre Metaller sinder endnu ingen t cd) ni ft Anvendelse. Saininensmeltet med Kobber erholder man en guldagtig Legering. Ester øohn Cooper kan man as 7 Dele Platin, 18»Delc Kobber og 1 Deel fuldkommen jernsrit Zink, som ere smeltede sammen under et Dække af Kul og Borax, fremstille en Metalblanding, som i Farve. Boielighed og Strækkelighed næsten ikke kan adskilles sra lOkaratigt Guld. Man sandt først Platin i Sydamerika 1736; det forekommer der i opskyllet Jord, som er bedækket med smaae Ba- ^"^"-saltstykker, ledsaget af Korn og løje Crystaller af Magnet-, Titan- og Chromjern, Jern- og Kobberkies, Osmium-Jridiumerts, Qvarts, Zirkon, Spinel, endelig undertiden ogsaa af kornet, gedigent Guld. — De bekjendteste Platinvafkerier ere ved- St. Lucia, Tado, som levere ^/«Platin og Vs Guld, St. Rosa, Viroviro, Condoto, Tajuato, St. Barbara etc. I Brasilien i Correjobjergene findes Platin, Guld, Palladium og Dia- manter, i Rio Abante Platin og Diamanter. Det brasilianske Platin er blandet med Palladiumskorn. Paa Oen Hayti har man sundet PlatinertS i Jakyfloden, og j den nyeste Tid er der fundet Spor deraf i Bruunjernokker i Frankrig. 1822 opdagede man Platin i Ural og 1824 egne Platinlag. Platina eller Platin blev først bekjcndt i Eu- ropa i Aaret 1741. Den engelske Læge Wood bragte først et lille Parti deraf sra Ja- maica og underkastede det en chemifl Prøve. De europæiske Chemikere bleve nu wecr opmærksomme paa det nye Metal. Man forestog at kalde det Hvidtguld (Amum album), dog sandt dette Navn ingen Anklang, men man beholdt det spanske Navn Platina, føm senere er bleven forkortet til Platin. Omendstjøndt flere lærde Chemikere i forrige