Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Aarbundrede søgte at udforste PlatinertsenS Natur og Egenskaber, saa vare dog de vig- tigste Opdagelser med Hensyn hertil forbeholdte det I9de AarhundredeS Chemikcre. Bed nøiere at undersøge Plcttinertsen sandt man nemlig, at samme foruden Platin indeholdtM^,, fire hidtil ubcfjenbtc, metalliste Substantser, som man benævnte Jridium. Osmium, Pal- ladium og Rhodium. Da man ogsaa opdagede Platin t Ural, gjorde dette det muligt al give det en større Anvendelse, saavel i Videnstaben som i Industrien. Den russiske Regjering lod den største Deel af det rensede og smedbare Platin udpræge til cn courant Mont (Platinducater fra 1828 til 1845), hvorved Metallets Værdi blev bestemt i Rus- land. De oprindelige Platinlag høre ifølge Berzelius til de vulkanske Bjergarter fra den ældste Dannelsesperiode; det er en ved dets forvittrede Tilstand til et Slags Land for- vandlet Mctalmasse, der indeholder mange Slags metalliske Dele, som ere gaaede frie for den atniosphærifke Indflydelse. 3 St. 9losa findes Platinkorn i det pulveragtige Guld, som findes der i Lag, hvilke sædvanlig kun ere nogle Tommer mægtige. De i Ural hidtil bekjendte platinhvldigc Sandlag ved Nischne-Tagilfl ligge alle paa ten vest- lige Skraaning. De sindes i de smaac Dale, som tage deres Begyndelse paa en sumpig med Skov bevoxet Højslette, Martian kaldet. Man finder ved Nischne-Tagilsk under- tiden Platinstykkcr as betydelig Størrelse. Alexander Humboldt medbragte fra sin Reise til Siberien et saadant Stykke, som vciede 3 Pund og 6Vs Lod. Hidtil producere Ural- bjergene det meste Platin. Det sindes her i løst Sand, og de rigeste Gruber besinde sig i det Tagilste Bezirk, hvor man træffer det i en ringe Dybde blandet med leeragtigt, grønt Sand, hvis Udseende tydeligt giver tilkjende, at det har sit Udspring fra den Forvit- ringen nær liggende Hornblendesteen, Gronsteen og Serpentin. Sandlagene indeholde '/iooo til 4ooo Platin. Det forekommer i Almindelighed som fine Korn, dog finder man ikke sjeldent store Stykker. Guld (i. Gold, engl. Gold, sr. Or, lat. Aurum). Guld forekommer i Naturen (blot med Undtagelse af cn meget sjelden Forbindelse med Tellur) stedse regulinsk eller metallisk og næsten bestandig i Forbindelse med Sølv. Det er i det Hele et af de nicest udbredte Metaller, omendfljøndt del overalt kun forekommer i ringe Mængde. Man bindes, har hidtil fundet det i Svovlkics i Urbjergene, det indeholdes saavel i dette som i andre Svovlmetaller, hvoras det vindes ved at knuse og stemme dem. Guldet forekommer i Forbindelse hermed i Bjergene sorgrenet, i Lag eller Aarer. Err Bjergene chemist og mechanist forstyrrede, saa finder man Guld i Lag i mange Egne i Nærheden as Bjergene, blandet med andre svære Mineralier, som børe til de nyeste Dannelser af Jordoverfladen (i laakaldct opskyllet Land), og som kun ere bedækkede med et tyndt Lag af frugtbar Jord, Torv o. s. v. Vindingen af Guld i opsknllet Land skeer paa mange Steder, men Ud- byttet er sjelden betydeligt. I Preussen forekommer Guld i Schlesien ved Goldberg; Donau, Rhinen, Rhone og Arridge føre Guld; i Irland (ved Wicklow) findes Guld, endvidere i Skotland, Cornwales, Siebenbürgen, Mexico, Peru, Chile, Columbien, Bra- silien, Nordamerika (Carolina), i Asien i Cochinchina, paa Ceylon, Sumatra, Java, Borneo, Philippinern?, i Cailasbjcrgcne i Thibet, i det Nordlige af Himalaya, paa Ural, i Altai, i Afrika i Cordosan, i Orkenen Sahara, hvor Senegal, Niger og Gambia ud- springe, i Landet Bambuk og paa Madagascar. Guld forekommer i Ungarn i Aarer og indsprengt i ældre og nyere Bjergarter i Forbindelse med Qvarts og Kalkspats), Svovlkics, gedigent Sølv, Kobber-, Blycrts, Spids- glands, gedigent Arsenik og Kobbernikkel, ligeledes i Siebenbürgen, Salzburg, Tyrol, paa Harzen, i Piemont, paa flere Steder i Frankrig, Spanien og Svcrrig.