Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

358 Det i Siebenbürgen forekommende Bladtellur indeholder 9®/o, Skristtellur 30°/o og Hvidttellur 26% Guld. Guld vindes paa sorfljellig Maade, eftersom de forekommer. Det, som sindes i 'nudes.Flodernes Sand eller i opskyllet Land, de saakaldte Sæbebjerge, erholdes ved Bastning og Stemning og kaldes derfor Baskeguld. Det guldholdige Sand bliver rystet i en Kasse, hvis Jernbund tt forsynet med hasselnødstore Huller, hvorigjennem de finere Dele blive bortflylledc, og der bliver kun Guld- og Magnetjernsteeusand tilbage. -Denne Blan- ding bliver nu meget omhyggeligt udvafket med Borster; mindre Dele blive i Vafleskaale med Hænderne videre bearbeidede. Saaledes maae Zigeuncrne i Ungarn betale aarligen til Re- gjcringen deres Opholdstilladelse med et vist Ovantum vasket Guld. Guldsandet indeholder paa mange'Steder ‘Viooo °/o Guld! med 71000 °/'o kan man endnu med Forbeel udvaske det; men ved '/sooo ikke nicer, saaledes som Daglønnen nu er i Ural. Det erholdte Baskeguld bliver indsnieltct i Graphitdiglcr og omrørt under Smeltningen. De fremmede Bestanddele, som ved Bastningen ikke kunne fraskiltes, svomme nu paa Overfladen og blive tilbage, naar Guldet udgydes; de indeholde Osmium, Iridium og lidt Guld. Denne Rest bliver stodt, vasket og sainmensmeltet med Bly, som opløser Guldet. Gru- beguld, som er nicer ureent end Baskeguld, bliver afdrevet med Bly, derpaa knust og omsmeltet i Digler. Guldvindingen as Erts er mccr compliceret og derfor kostbarere end Baskeguldets Frembringelse. De egentlige Guldertser blive ved Stødning og Stemning saameget muligt sondrede fra andre Mineralier, og derpaa vindes Guldet ved Smeltning i Digler under Tilsætning af Borax og Salpeter. Guld vindes as forskjellige Ertser, fornemmelig paa solgenbe Maade: 1) Af guldholdigt Jernkies (Svovlkied). De fattigere Arter af Samme blive sørst smeltede paa Raasteen. Sidste bliver da ester forudgaaende Røstning sorblyet med Blyerts, og tilsidst bliver Guldet ved Afdrivning skilt fra Blyet. De rigere Ertser blive først løftede vg derpaa amalgamerede. 2) As guldholdige Kobbcrertser. Ere de fattige, blive de først smeltede paa Kobbersteen, denne bliver da røstet, behørig malet vg amalgameret. Den samme Proces blive ogsaa rigere Ertser underkastede, omendstjøndt dette skeer uden forudgaaende Smeltning. 3) As guldholdige Blyertscr. Man røster dem og smelter dem paaLærkbly; Guldet vindes da deraf ved Afdrivning. 4) As guldholdige Zinkertser. Først vinder man Zinken deraf ved Destilla- tion, og derpaa amalgamerer man det Overblevne. 5) Af guldholdigt Arsenikkies. Dette benytter man først paa Gistmeel, den røstede Erts bliver da enten amalgameret eller smeltet; den crhvldte Raasteen behandles som oven anført. 6) As guldholdige Sølvertser. Del gedigne Guld er enten selv sølvholdigt, eller Ertsen indeholder tillige Sølv og Guld, som s. Ex. de fleste Tellurertser, som danne en Forbindelse as Tellur, Gulo og Sølv. Saadanne Ertser blive først røflede med älog- alt vg derpaa amalgamerede Da Guldet i alle Tilfælde optræder i Forbindelse med Sølvet, saa er Opera- tionernes Product, saavel ved Baskeguld- som ved Bjergguldvindingen, stedse sølvholdigt ikittes c^cr cn^nu sædvanligere, naar Sølvet udgjør den overvejende Deel, guldholdigt fra feøl». As denne Aarsag udfordrcs der endnu som sidste Arbejde en Adskillelse imellem Sala. disse tvende Metaller, som bevirkes ved den saakaldte Guldudskillelse (t. Goldscheidung,