Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

359 engl. Parting, sr. Depart). Man anvender derved sorskjellige Methoder, ester de to Me- tallers forftjellige Blandingsforhold. Samtlige hidtil brugte Metboder til Udstillelse af Guld fra Sølv ere imidlertid i den nyere Tid blevne fortrængte af Svovlsyre, som man nu almindelig anvender, da den er billigere end alle tidligere Udskillelsesinethoder. Den anvendes paa følgende Maade: Først smeltes det Metal, som man vil udskille, og kom- mes i Vand, som bliver sat i Bevægelse med en Hvirvel. Herved forvandles det til Korn (granuleres). Er Guldet i Blandingen overvejende, saa maa Sidste sammensmeltes med Sølv, da Svovlsyre kun indvirker paa en Legering, hvori Sølvet er fremherskende. Det granulerede Metal kommes i en støbt Jernkjedcl, der er forsynet med et Blvlaag, en Sikkerhedsventil og et Aftræksror for Dampen, overgydes med stærk Svovlsyre og koges, saalænge til Sølvet er ganske opløst, hvorved Guldet bliver tilbage som Pulver. Man smelter det sammen i Digler; den svovlsure Opløsning kommes nu i Blypander, hvori man stiller Kobberpladcr, for at fraskille Sølvet som metallisk Støv, join da bliver sam- mensmelter og brændt fiint med en Blytilsætning. Da Svovlsyren nu er saa billig, og man har lært at anvende Icrnkjcdler istedetfor de tidligere brugte Platinsade, er Udstil- lelsen lønnende, selv af saadank Sølv, fom kun indeholder Viooo °/o Guld. Hvor bety- deligt Sølvets stjulte Guldgehalt er, viser efterstaaende Exempel. Man beregner, at 600 Millioner Francs gamle Sølvpenge, som i Frankrig efter Forordngn. af 14. Juni 1829 skulde ompræges og affineres, indeholdt l/2ooo Guld. Da nu 200 Francs i Sølvpenge veie 1 Kilogram, og de franste Sølvpenge indeholde 8/io flint Sølv, saa er i hine 3 Mill. Kilogram. Sølvpenge 2,700,000 Kilogr. fiint Sølv og deri 1350 Kilogr. Guld. Guld har i ganske roen Tilstand den bekjendte høigule Farve og en stærk Metalglands, som isærdeleshed fremtræder smukt ved Polering. I meget tynde Blade (som Bladguld) er de! gjcnnemsigtigt, og alle Gjenstande antage et grønt Lys ved at sees derigjenncm, som en Følge af Lysstraalens Farvebrydning igjennem det porøse Bladgulds fine Porer Dets Elasticitet er ikke betydelig, derfor har det heller ingen stærk Klang. I Haardbed staaer det tilbage fer Sølvet, men ovcrgaacr Tinnet. Det er meer strækkeligt end alle anbæifegmik Metaller, det lader sig slaae ud til de fineste Blade af Vais.ooo Tomme, og Guld over- trækket paa den fineste forgyldte Sølvtraad har underiiden endog kun en Tykkelse as 1/soo,ooo Tomme. 8/io Gran Guld kunne bedække en Flade af 37,36 Ovadratsod, og 38,18 Gran Guld en Sølvtraad af 265,5 Miil! Ester Reaumur stal man af et Gran Guld kunne udtrække en Traad as 500 Pariser Fods Længde. En Guldtraad as 0,587 Pariser Liniers Gjennemsnit sønderrives as 140 franske Pund. Guldets specifiske Lægt gaaer |ra 19,25 (i støbt Tilstand) til 19,5 og ellers til 19,65, naar det ved Bearbejdelse er blevet fortættet; en kubikfod Guld »tier derfor 1025 til 1045 Pund. — Det smelter ved 32° Wedgewood (som omtrent udgjor 868° Reaumur), det udfordrer altsaa større Hede end Sølv. Ved Smeltningen (hvorved det hverken forflvgtiges eller iltes) viser det et bleggrønt, fleerfarvet Lysstjær; ved forsigtig Afkjøling crystalliseres det i Octacdre eller Eubuser. Da Guldet under Smeltningen udvides og senere sammentrækkes, saa kan det ikke godt støbes i Former; kommes det i Former, som ikke iforveien ere stærkt op- varmede, bliver det skjørt og springer under Hammeren. I Smclteild kan Guld ikte for- flngtiges, men ved Hjælp af Brændspeile og Brændglas, den Boltaske og Rivnings- tlectricitct, Ilte- og Knaldgas kan det forvandles til Damp og afsætter sig ,gjen metallisk, saa ai man paa denne Maade har forgyldt Sølv ved Gulddamp. Hverken Lust, Fugtighed eller Syrer ere istand til at forandre Guld; det beholder bestandig fin smukke Metalglands. Chlor kan opløse det, i hvis Eted man nu almindelig anvender Kongevand. Af en