Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

360 saa an Guldopløsning kan Guldet ved en Tilsætning af opløst Jernvitriol, i Form af et bruunt Pulver, igjen udstilles. Man forarbejder Guld, ligesom Sølv, aldrig reent, i‘eflerinnmen legeret med andre Metaller. Dette skeer mindre for Kostbarhedens Skold, end fordi disse Metaller i deres rene Tilstand crc saa bløde og opslides derfor hurtigt. Tilsætningen er sædvanlig betydelig og bestaaer af Kobber (røb Karatering), eller af Sølv (hvid Ka- ratering), eller endelig af Kobber og Selv (blandet Karatering). Guld legeret med Vn Kobber er haardere end fiint Guld, men bøjeligt. Legeringen viser en specisisk Vægt af 18,357. En Legering af 6 fa Guld og lfa Kobber besidder den største Haardhed af alle Guldets Legeringer med Kobber. Guldlegering regnes efter Karat og Green. Marken bliver herved inddeelt i 2sS Green eller i 24 Karat ii 12 Green. Guldets sine Gehalt udtrykkes derved, at man angiver, hvormange Karat <cent (fiint) Guld en Mark inde- holder. Herefter er 24karatigt Guld ganske fiint uden nogen Tilsætning; 14karatigt inde- holder 14 Dele Guld og 10 Dele Tilsætning. For at faae forskjellige Priser, saavelsom ogsaa sorfljellige Farver paa Guldvarcr, benytter man forskjellige Forbold ved Forfærdi- gelsen af Guldarbeider, og der gjaldet heroin i de forskjellige Lande særegne Bestemmelser. I Frankrig forarbeider man 18-, 20- og 22karatigt Guld; de franske Guldmønters lov- bestemte Fiinhed er 9OO/iooo, altsaa 216/iofaratije. Det as Londons sørste Juvelerer sor- arbeidcde Guld er sædvanlig 16karatigt. I de fleste tydske Stater forarbejder man 14- og ldkaratigt Guld; de ringere Guldarbeider crc sædvanlig kun 6-, 8- til 14fmtige. Det l4karatige Guld har en smuk rødlig Farve og bruges til Forziiringcr paa guult farvet Guld. Jovrigt kommer der Guld i Bijoutericvarehandelen, som kun er 3= til 4- karatigk sEn Tabel over de forskjellige Landes Arbejders Fiinhed sindes i Haandbog i Handelsregning af Svennc Langkjer.J Det fineste forarbeidede Guld erc Ducaterne; Ducatguldet holder 23(2 k 23Vs Karat, altsaa kun ^48 a ' 72 Tilsætning. Pistolguld er kun 21'/skaratigt, altsaa sammensat as 65 Dele Guld og 7 Dele Tilsætning; Guld, som er under 8 Karat, anlober i Luften. For at frembringe Forziiringcr paa Guldarbeider af forskjcllig Farve anvender man fornemmelig følgende Legeringer: grønt Guld, af 2—3 Dele fiint Guld og 1 Deel fiint Sølv, blcgguult Guld, af I Deel Guld og 2 Dele fiint Sølv; rødt Guld, as ligemeget fiint Guld og Kobber; ved Forandring af disse Blandinger kunne forskjelligeFarvenuancer frembringes. Graat Guld fremkommer ved en Forbindelse af fiint Guld med Staal eller meb Staal og Sølv, s. Ex. 30 Dele Guld, 3 Dele Sølv og 2 Dele Staalfiilspaaner, eller 4 Dele Guld og 1 Deel Staal Ved Legeringen bliver Guldet i Graphitdigler smeltet sammen med Tilsætningen; en flit- tig Omrsren er imidlertid meget væsentlig, for at erholde en ligedannet Blanding, da Guldet paa Grund as dets store specif,ffe Vægt let synker tilbunds. Guld probcreS enten paa Probeerstccn ved Hjælp af Probecrnaal (Strygeprøve), eller, naar man vil gaac meget nøjagtig tilværks, ved Afdrivning (Kupelprøve), eller endelig ved den vaadc Prøve. Ved den første Methode stryger man Guldet paa en af Probcerstenens Sider, saa at man crholder en tydelig metallist Streg, denne sammenligner man med Farven as de Streger, som de sorfljellige Probeernaale give, indtil man har fundet ben, hvis Farve og følgelig pmt. ogsaa Fiinhed stemmer overecns med det undersøgte Guld. Ded denne /Prøve maa man have Probeernaale af røb, hvid og blandet Karatering og fra idetmindste 8 til 24 jMrat. 2lf Facven alene kan man ikke noiagtig bedømme Stregen, da ogsaa andre guldgule Metaller frembringe en lignende Streg. Man befugter derfor samme med Skedevand og iagttager, hvormeget Guld der bliver uopløst tilbage paa Stenen. Skedevand borttager aldeles Streger as Tombak og andre lignende Mctalblandinger, som kunne blive forvexlede