Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

361 med Guld. Bed Asdrivningsprøven smelter man Guldet sammen med Sølv og Bly, og behandler Blandingen som en Sølvprovc [fee ved Sølvs. Der bliver et guldholdigt Sølvkorn tilbage, som bliver udhamret og kogt med Salpetersyre, hvorved Sølvet opløses, og Guldet bliver reent tilbage. Den vaade Prøve udføres saalcdcs, at man opløser det legerede Guld i Kongevand og udskiller det rene Guld ved Hjælp as Jernvitriol; eller man sammensmelter Metallet og opløser det i Salpetersyre, hvorved Guldet ligeledes bliver tilbage. Sidstes Vægt angiver i begge Tilfælde Legeringens Fiinhcd, ligesom ved Kupelprøven, saasnart man sammenligner Samme med Legeringens Vægt. Allerede til Abrahams Tid (altsaa 2000 Aar s. Ehr. F.) kjcndte og skattede manW«»- Guldet, og det anføres i Bibelen sGenesis, Cap. 13,$ . 2], at Abraham var riig paa Qvæg, saavelsom ogsaa paa Sølv og Guld. Sølvet spillede altsaa ogsaa en Rolle paa hiin Tid. I Hjobs Bog sCap. 28, V. 1 og ß samt 15, 17, 19] hedder det: „Der gives tilforladelig Sølvaarer og Steder, hvor Guldet bliver raffineret" o. s. v. Endvidere tilføjes: at Guldstøv forekommer i Jorden. I hine Tider suncs Sølvet allerede at have været i Omløb som Mønter ester Vægt, men Guldet, ligesom forskjcllrge allerede bekjendte Ædelstene, som Saphirer, Onnxer, Topaser, kun at have tjent som Smykker. Ved Brasiliens Opdagelse fandt Portugiserne Fiskekroge af Guld hos de derværende Ur- beboere, medens Jernet var dem ubekjendt, cndffjøndt det fandtes i Jorden i Overflødig- hed. Ligcsaalidt kjcndte Beboerne as Hispaniola (Cuba) og Mexico Brugen af Jern, da Spanierne først besøgte dem. Derimod besad de Forziiringcr af Guld og Vaaben af Kobber fom de, efter v. Humboldts Undersøgelser, havde lært at gjøre haarde ved Hjælp af Tin. Mange as de her i Landet i Gravhøjene fundne Knive, Dolke, Sværd og andre Instrumenter kontrastere stærkt ved den rige Anvendelse af Guld og Kobber med den spar- somme Benyttelse af Jern, hvoraf fremgaaer, at Sidste her i Oldtiden var langt sjeldnerc end Guld og Kobber. Som bekjendt, er det først i den nverc Tid, at de store Rigdomme Paa Guld ere blevnc opdagede i Californien og i Australien. En Franskmand ved Navn Sutter, der i Julirevolutionen havde tjent ved Schweizergarden som Officeer og senere udvandrede til Amerika, hvor han nedsatte sig i Californien, var tilligemed hans For- valter den Første, som i Juni Manned 1848 opdagede Guldet i Californien. Omfatte vi med et Blik Guldets Handelshistorie, saa finde vi i Oldtiden be dSnlbds ritjfl’k Guldkilder i Asien. Siden Middelalderen og tre Aarhundrcdc senere tilhøre de den nye Berdensdcel. Fra Begyndelsen af det 19de Aarhundrcde og indtil bt*'1 nverc Guldopdagelser i Californien og Australien strømmede igjen Kilderne rigest i Asien. Denne Bexlen i Strømmens Retning, denne Erstatning, som tilfældige Opdagelser i Nor- den frembyde, naar i Syden Guldudbyttet pludselig forniindskes, fortjener en alvorlig Betragtning. Di vide, at ved Aabningen af Osterlandene ved Perserkrigen og ved Alex- ander af Macedoniens Tog til Forindien, ophobedes Guldet lidt efter lidt hos de euro- pæiske Hellener, saalcdcs at s. Ex. i Demosthenes Tidsalder havde de ædle Metaller en næsten sein Gange ringere Værdi end i den Soloniste. Dengang gik Strømmen fra Lasten til Vesten, og Overflodigheden as Guld var saa stor, at Guldet, hvis Forhold til Sølv Paa Herodots Tid var som 1 : 13, ved Alexanders Død og over hundrede Aar ester, stod som 1 : lo. Jo mindre almindelig Handelsforbindelsen var i den gamle Verden, desto større og pludseligere Forandringer maatte den relative Guid- og Sølvværdi ogsaa lide. Saalcdcs sinde vi Rom strar ester Syrakus s Erebring ved lokal Sammenhobning as et af de ædle Metaller, Guldets Forhold til Sølv som 1 : 171/?, medens det under Julius Cæsar paa nogen Tid sank ned til som 1 : S13/». Jo ringere Mængden er af 16