Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

3G2 det i et Land forhaandcnværendc Metal, desto lettere kunne ogsaa ved ydre Jndflvdelser hine voldsomme Fluctuationer bevirkcs. Den nuværende Serben er paa Grund af Han- delsomsætningernes Almindelighed og Hurtighed, ved Størrelsen af be ophobede Guld- og Sølvmasser, tilbøjelig til Stabilitet i Metallernes Værdi. Statistiffe Angivelser, der indeholde nogetsomhelst almindeligt Resultat, der kunde sammenlignes med samtlige Landes nærværende Guldproduction, sindes ikke hos de Gamle. Hvor almindelige Resultater mangle, vilde numeriske Ercmpler af visse Bjergegnes partielle Guldrigdom være saa- meget vigtigere, som man kunde sammenligne dem med berømte Bjergdistrikters nærværende Udbytte. Naar Cyrus, ifølge Plinius Beretning, ved Asiens Erobring samlede, foruden hvad der blev forarbcidct til Kar, 34,000 Pund raat Guld, saa er dette neppe liig et toaarigt Udbytte af Ural. Derimod anslaaer Appian Ptolomæus Philadelphus's Skat til 740,000 Talenter, det er, eftersom man regner ægyptiske eller ptolemæiske Talenter, 1017 etter 254 Millioner Daler. Den Hellenerne bekjendte Deel as Europa stod med Hensyn til metallist Rigdom ligesaameget tilbage for Asien, som senere Europa for den nye Ver- den. Det sidste Forhold, nemlig Europas og Amerikas relative Productivity var i Be- gyndelsen af det 19. Aarhundrcdc for Guldfrembringelsen som 1:13, for Sølvfrembrin- gelsen som 1:15. Asien blev længe den metalliske Rigdoms Hovedkilde, og Retningen as Guldets Tilstrømning til Europa kunde derfor kun betegnes som fra Ost til Vest. Men Asien selv, det vil sige det i Middelalderen udbredte Rygte om de umaadelige Skatte i Zipangu (Japan) og det sydlige Archipclagus, foranledigede en pludselig For- andring i Retningen as hiin Metalstrøm. Amerika blev opdaget, ikke forbi Columbus, som man saalænge fejlagtig har paastaaet, anede et andet Continent, men ferbi han mod Vest søgte en kortere Bei til det guldrige Zipangu og Krydderilandene sydost for Asien. Det nye opdagede Amerika blev nu de ædle Metallers Hovedkilde. Strømmen gik nu sra Vesten til Osten. Meer paa Grund af «åbningen af nye Kilder, end paa Grund af de ældres Udtømmelse blev Guldets og Sølvets daværende Bærdi modificeret. Guldets Priis steg derfor igjen siden Opdagelsen af de store Antiller, henimod Midten af det 16. Aarhundrede, da de rige Sølvgruber i Peru og Nord-Mexico bleve aabnede. Efter Humboldts omhyggelige Undersøgelser forholdt indtil Aabningen af de brasilianske Guld- vaskerier i Begyndelsen af det IS. Aarhundrede Indførselen af det amerikanske Guld sig til Indførselen as det amerikanske Sølv efter Vægten som 1 : 65. Fortiden er dette Forhold, naar man med et Blik omfatter den europæiske Metalhandel med alle Verdens- dele. vel ikke høiere end som 1 : 47. I Pengehandclen fluctuerede Guldets og Sølvets relative Bærdi iblandt de dannede, og altsaa i umiddelbar Forbindelse med hinanden staaende europæiske Folkeslag, i de første Aarhundrcder ester det nye Continents Opdagelse imellem 1 : 107/io og 1 : 12, men i de sidste to Hundrede Aar imellem 1 : 14 og 1 :16. Denne Fluctuation afhænger ingenlunde alene as Metallernes relative Qvantitet, som aarlig drages frem af Jordens Skjod Forholdet as begge Metallers Værdi bliver tillige meget modificeret ved ProductionSomkostningerne, ved Efterspørgselen eller Consumenternes Forbrug, ved ulige Afbenyttelse ved Anvendelsen til Smykker og andre Metalvarer. — Massen as ædle Metaller, som sra Amerikas Opdagelse til Udbruddet as den merikanske Revolution kom til Europa, udgjorde as Guld 2,381,600 Kilogr., af Sølv 122,217,300 Kilogr., tilsammen af Værdi 5940 Millioner Piaster. — Om Brasiliens Guldudbytte meddeler v. Humboldt Følgende: „Jmellcm 1752 og 1761 fluctuerede Udbyttet imellem 6400 og 8600 Kilogr. Dette Udbytte er meget betydeligt og vvergaaer langt den nær- værende Production af Ural og Altai; men man maa ogsaa betænke, at 1804 leverede