Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

363 M spanffe Amerika ogsaa 10,400 Kilogr. Guld. Z Ural findes Guld i en Sttækning as 15 Grader. Da v. Humboldt (1828) foretog fin (§rpedition gjennem det nordlige Asien, var Guldvaskningen paa de europæiske Grændscbjergc endnu indskrænket, men er senere steget betydeligt; der produceres nu aarligen circa 8000 Kilogr. i hele Ural. Før de store Guldopdagelser paa Urals østlige Skraaning, hvis egentlige Flor først begyndte i Aarcne 1823 og 1824, var paa Markedet i Hamburg Værdien as Sølv og Guld som Mellempriis sor Aarene 1818—1822 som 1 : 15,75, medens den efter det rige Guldud- bytte i Ural i Løbet af de fem Aar fra 1830 til 1834 kun faldt til 1 : 15,73. Maxi- mum, som Guldets Byttcværdi opnaacde i Aaret 1827, holdt sig med ringe Forandringer til 1832. Da bemærkede man en almindelig vedblivende Dalen. Det russiske Guld fra Ural frembragte sorendccl denne Birkmng, men det bør ikke forglemmes, at Ruslands Guldproduction i Aarcne 1823 til 1837 kun beløb sig til 302,000 Mark, Vw mindre end Guldudsørselen sra spansk Amerika i Aarcne 1716—1827. Solv (t. Silber, engl. Silver, sr. Argent, lat. Argentum.) Sølvet var ligesom Guldet allerede bekjcndt i den graae Oldtid. 2 Bibelen s Genesis Cap. 13, B. 2j sindes M allerede omtalt i Forbindelse med Guld. Sølv sindes betydeligt udbredt i Naturen, omcndskjøndt ikke i stor Mængde. Næsten i alle Lande, hvor Bjergdrift finder Sted, vindes ogsaa Solverts. Til Sidste henregner man ikke alene de Ertser, hvori Sølvet udgjør^"^' -Hovedbestanddelen, men ogsaa saadanne, som kun indeholde tn ringe Mængde, som det paa Grund af dette Metals høje Værdi endnu lønner sig at behandle, som s. Ex. sølv- holdig Blygiands, Kobbererts etc. I Europa grunder Sølvproductionen sig forstørste- delen paa saadanne sølvholdige Bly- og Kobbererlser. Næsten alt Sølv besidder en ringe Guldgehalt (Vsooo til Vnooo). sSee videre ved Gulds. Sølv findes gedigent i mangfoldige forunderlige Former, s. Ex. træagtigt grupperet, traad- eller haardannet, mossormigt etc., i Plader, uregelmæssigt Masser, i Korn. Saalcdes sorckommer det som Aarcr i ældre Bjergarter, i Forbindelse med Quarts. Kalk-, Flus- og Tungspath, tilligemed andre Metalcrtsc; isærdeleshed i de sachsiskc Erts- gebirge, i Baden, paa Harzen, i Böhmen, Ungarn, Frankrig, England, Sverrig, Norge, Mexico, Peru, Siberien, Afrika. I det syttende Aarhundrede har man i Norge under- tiden fundet gedigent Selv i Masser sra 56 til 560 il; i Amerika i Midten og hen- imod Enden af det forrige Aarhundrede Masser sra 200 til 800 ti. Freiberg har allerede flere Gange leveret Masser paa over 100il. — Sølvglands eller Glascrts er et Svovyolv, som undertiden indeholder over 84 °/o Sølv. Den findes paa de samme steder, hvor det gedigne Sølv forekommer. Den mørke, rød gule Erts, cn For- bindelse af Svovlantimon med Svovlsølv, findes ogsaa som Aarcr i ældre Bjergarter i Forbindelse med andre Sølvertser. Den, som findes i de sachsifte Ertsgebirge, indeholder 58 til 59'/j °/o Sølv. Den lyse rødgule Erts bestaaer af Svovlarsenik og Svovl- solv; det, som forekommer i de sachsiske Ertsgebirge, indeholder sra 64/2 til 64,57 % Sølv. Sprsdglaserts er med Hensyn til Gehalt lug den forrige og overgaaer den undertiden. Sølvh ornerts, cn Forbindelse af Sølv og Chlor, er isærdeleshed hyppig i Mexico, Peru, Sachsen og Böhmen. Endvidere kan nævnes SpidSglandssolv, Selen- og Tellursølv og Amalgame. As sølvholdigt Blyglands udskilles først det sølvholdige Bly (Værkbly, see ved Bly) og deraf Sølvet ved Hjælp af den saakaldte Afdrivning. Af sølvholdig Kobbererts vindes Sølvet paa følgende svrffjellige Maader: 1) Man tilvejebring« først sølvholdigt Sortkobber paa den ved Kobberudbrin-Dindk,. 16