Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

364 gelsen sædvanlige Maade ssee under Kobbers; dette smelter man i en lav Schachtovn med Bly eller Blyglød (en Operation, som kaldes Forblyning af Sortkobber) og underkaster den erholdte Forbindelse af Kobber, Bly og Sølv en Ophedning, hvorved den letflydende Blanding af Bly og Sølv udsmeltes, hvoraf Sølvet vindes ved Afdrivning. 2) Kobbererts bliver sammensmelter med røstet Blvglanbs; det derved erholdte sølv- holdige Bly bliver da afdrevet. 3) Ertserne blive enten kun smeltede til Raasteen eller til Sortkobber; af disse tvende Producter vindes da Sølvet ved Amalgamation paa en lignende Maade som as Sølverts ssec længere nedes. Bearbejdelsen as de egentlige Sø tvertser skeer enten ved Smeltning eller ved Amalgamation. 4) Smelteproces. Rige eller temmelig rene Sølvertscr, som forekomme i større Stykker, blive enten smeltede i Graphitdigler med Blytilsætning eller ved Afdrivning tilsat sølvholdigt Bly. I begge Tilfælde forbinder Svovlet i Solvertserne sig med Blyet, og Sølvet bliver udskilt. — Fattigere eller mindre rige Ertser blive enten smeltede med Svovl- kies, hvorved man vinder en, fornemmelig as Svovljern bcstaaende. Sølv indeholdende Raasteen, som rostet, igjen smeltet need Bly, Blyglød eller røstet Blyglands, leverer et sølvholdigt, til Afdrivning egnet Bly. Eller man frembringer ved Smeltning as Ertserne en af Svovlsølv og andre Metaller blandet Raasteen, som sra Ovnen kommes i en til- dcels med Bly syldt Grube og derpaa omrores. Herved sorener Sølvet sig med Blyet, og de fremmede Svovlmetaller udstilles paa Overfladen. Det sølvholdige Bly bliver da as- drevet. — Det sidste Product i alle ovennævnte Tiisælde var et sølvholdigt Bly (Værk- bly), hvoraf Sølvet maa udstilles ved Afdrivning. Hertil har man cn rund, fordybet, kjedelformig Drivskorsteen, som ved Flammen fra det paa Siden anbragte Jldsted bliver ophedet. Paa denne Skorsteen, der er bedækket med en kuppclformig, bevægelig Kappe, bliver Blyet smeltet og i flydende Tilstand udsat for Bindstrømmen as to Blæsebælge, hvorved Blyet tilligemed det i Blandingen værende Kobber iltes og flyder bort som for- vandlet Sølverglød, medens Sølvet, temmelig reent, det laakaidlc Bliksølv, bliver tilbage. 5) Amalgamationsprocessen finder kun Anvendelse ved egentlige Sølvertscr. Dens Formaal er at udskille Sølv i Forbindelse med Qvægsølv (font Amalgame) og da at adskille disse Metaller. De til Amalgamation bestemte Sølvertscr blive ved Røstning, Malning, Sigtning behørigt forberedte til denne Operation; thi cn saa fiin Pulverisering som muligt as den røstede Erts er en væsentlig Betingelse for Amalgameringen. Rost- ningen as Ertsen ffeer i Forbindelse med Kogsalt i en Flammeovn, hvorved Svovlsølvet forvandles til Chlorsolv. De røstede og fiintmalede Ertse bringer man tilligemed Band, Qvægsølv og Jernstykker (as smeddede Iernplader) i Fade, som omtrent 48 Timer holdes i cn dreiende Bevægelse om deres Are. Derved opløses det vaade Chlorsølv as Jernet, men det fraskilte Sølv forbindes med Qvægsølvct til flydende Amalgame. Sidste bliver ved Udpresning befriet sra det overflødige Qvægsølv og endelig udglødet i flade Jernretorter. Qoægsølvet sordampeS og sortætter sig igjen i Vandet. Det Tilbage- blevne as Udglødningen er et med fremmede Metaller blandet Sølv (sæ)vanligt 12—13- lødigt). Det smeltes i Graphitdigler under Lufttilstrømning, for at de fremmede Metaller kunne iltes og afsondres som ovenpaa svømmende Slagger. Paa samme Maade bliver oste den as sølvholdigt Kobbererts producerede Raasteen eller Svrtkobbcr efter sorudgaacnde Røstning med Kogsalt underkastet Amalgamation for at udstille Sølvet. Hverken dct ved Smelteprocessen og paasølgende Afdrivning, eller det ved Amal-