Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

365 gamation vundne Sølv er saa recnt, at det kan bringes i Handelen som flint Sølv. Men en næsten fuldkommen Reenhed opnaaes ved det sidste Arbeidc, som kaldes Fiin- brænding. Naar Hovedureenhcden bestaaer af Bly, hvilket altid er Tilfældet med det ved Afdrivning erholdte Sølv, saa er Fiinbrændingen egentlig kun en Fortsættelse af Af- drivningen i mindre Ruin, nemlig en Smeltning under Tilstrømning af Lust, som ilter og svrflagger Blyet og Resten af de fremmede Metaller. Jndeholder Sølvet intet eller kun lidet Bly, derimod Kobber og andre Metaller, saa smelter man det sammen med Bly og behandlet det som i forrige Tilfælde. Den før omtalte Renselse af det ved Amalgamation erholdte Sølv ved Smeltning i Digler er en Art Fiinbrænding uden Bly- tilsætning. Det fiinbrændte Sølv kaldes Brændsølv, Fiinsølv og maa ikke inde- holde meet end Vs uædle Metaller; hyppigt findes en ringe Qvantitet Guld deri, som ved en særegen Fremaangsmaade kan udskilles ssee ovenfor ved Gulds. Hyppigt indtræffer det, at allerede sorarbeidet og med Kobber legeret Sølv (f. Ex. gammelt Sølvtoi og Mønter) stal renses. En saadan Operation kaldes Sølvudskillelse, Assinering. For at opnaae dette bliver Metalblandingen ved Røstning i en Flammeovn iltet og kogt i Blypander med fortyndet Svovlsyre, som kun opløser Kobberet, men lader Sølvet med 5—6 °/o Kobber blive tilbage. Dette urene Sølv bliver nu kogt i bedækkede støbte Iern- kjcdler med cvncentreret Svovlsyre; det muligt forekommende Guld bliver tilbage som sort Støv, hvorimod Sølvet og Kobberet opløses, og as denne Vædste bundfælder man Sølvet i Form as Pulver ved Hjælp as ncdftukket Kvbberblik. Den tilbageblevne Op- løsning indeholder kun svovlsuur Kobberoxyd (Kobbervitriol). Vil man gjcnvindc Sølv as Fiilspaaner og andet Affald as Selvarbejde, saa steer dette ved Amalgamation i de saakaldtc Kradscmøller. Det rene Sølv har as alle Metaller den smukkeste hvide Farvc og udmærker sigLzrnrd ved sin herlige Glands. Dets specifiste Vægt er — 10,478 (det hamrede — 10,6); det cr haardere end Guld, men blødere end Kobber. Det besidder en stor Bøielighed og lader sig udhamre til Vioooo Tommers Tykkelse, endvidere kan det udtrækkes til meget ftin Traad, hvoraf 400 Fod næppe vcie 1 Gran. En Traad af */s Linie Gjcnnemsnit kan bære 20n/i6 ti, førend den sønderrives. Det smelter ved 22% Wedgewood og ved 1022 efter Daniell, og viser da de smukkeste Regnbuefarver. Bed forsigtig og langsom Afkjøling erholder man fiirkantede Crystaller. Naar man under Luftstrømning opheder reent Sølv, saa optager det noget Jit, som ved Askjølingen igjcn bortflygter, hvilket fleer med Støj, idet smaae Sølvdele sprøjte omkring. Men tilsættes Sølvet 1—2"/o Kobber, saa optager det ikke Ilt. I Luften bliver saavel flint Selv som Sølvtøj lidt efter lidt fert, hvilket næppe hidrører fra Jltning, men snarere fra Svovlbrinte eller salt- sure Salte. Naar Sølv kommer i Bcrørelse med Sved, bliver det ligeledes mørkt og bedækkes med et violetgraat Overtræk, som let kan fjernes ved Salmiakspiritus. Sølv er ikke opløseligt i Plantesyrer, men desto lettere i Salpeter- og conccntrerct Svovlsyre, ikke i Saltsyre og Kongevand. Reent Sølv angribes ikke as ætsende Alkalier. I Tilstand finder Sølvet næsten ingen Anvendelse til chcmifle Apparater. Skal det derimod forarbejdes til Monter eller Kar o. a. desl., saa legerer man det med Kobber fer at gjørc det haardere, og dette skeer ester visse qvantitive Forhold. Man beregner Sølvet ester Mark til 16 Lod a 18 Green og udtrykker en Legerings Fiinhed ved Ordet „lødig". Det ganske fine Sølv er 16lødigt fd. v. s. 1 Mark indeholder 16 Lod Sølv). Man plcier ikke at sorarbeidc Eølv med en større Kobbergehalt, end 4 Lod pr. Mark. Legeringens Farve salder ved rigelig Kobbertilsætning i det Røde. I Frankrig