Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

366 antydes Legeringens Fiinhed ved Tusindedelc, saa at fiint Sølv betegnes med 1000/ioo<k Da Kobber opløses i Piantesyrer, saa kan det ikke være ligegyldigt, hvor stor den Til-, sætning er til saadant Sølv, som stal forarbejdes til Spise- og Drikkekar. I de fleste Lande gives der Forskrifter med Hensyn hertil. I Berlin forarbejdes i Neglen 12 lødigt Sølv, men i 'Augsburg, Nürnberg, Wien 13lsdigt, i Kjøbenhavn 13^/slødigt og i Sver- rig 13 Lod (og 4*/e Gran) fiint [fet Haandbog i Handelsregnings. Ved Legeringen har man nøie at paa>ee, at Blandingen bliver oinhyggcligen om- rørt, sørcnd man udgyder ben, da det ellers kan hænde, at der danner sig en righoldigere Legering paa Bunden as Smeltekarret, paa Grund as Sølvets større specifiske Vægt. Saaledes har man f. Ex. bemærket, at en til 12lødigt Sølv afpasset Blanding i den nederste Deel viste sig at være 13lødig, og i den øverste kun 11. For at undersøge en Legerings Fiinhed anvender man flere Methoder. En blot tilnærmelsesviis nøjagtig er pr»«« Strygcprøven paa Probeeistenen (en sort Kiselftifersteen). Stregens Farve bliver sammenlignet med den. hvilken nogle til samme Tid stregne Probeernaale give. Probeer- naalene cre Stifter af de sorstjcllige forekommende Legeringer. Den Naal, med hvilken Stregen as det proberede Sølv stemmer meest overeens, angiver omtrentlig Sidstes Fiin- hed. Uædle, hvide Metalblandinger (s. Ex. Nysølv), som give en sølvhvid Streg, kunne fjendes derpaa, at Stregen ganske forsvinder paa Probeerstenen, naar man besmører den med en Oplosning as 1 Lod Kobbervitriol og 3/» Lod Kogsalt i Band. Dog vil det Samme være Tilfældet med Sølv as mindre end 6 Lods Fiinhed. Et nøjagtigt Resultat kan kun erholdes ved Afdrivning eller ved den vaade Prove. Ved Afdrivningen bliver en lille, veiet Qvantitet as Legeringen smeltet sammen med Bly under Lusttilstrøm- ning i en Drivpotte (en af pulveriseret Beenaste sorfærdiget Skaal), hvorved det iltede Bly og Kobber trænger ind i Smeltekarrets porøse Masse, medens det rene Sølv bliver tilbage, som veies. Bed den vaade Prøve, som i den nyere Tid er bragt til stor Fuldkommenhed og Nøjagtighed af Gay-Lussac i Paris, opløser man Legeringen i Salpetersyre, bund- fælder Sølvet ved en Tilsætning af opløst Kjøkkcnsalt og beregner af Qvantiteten af det draabeviis tilsatte Kjøkkcnsalt Mængden af det forhaandenværende Sølv. Begynde vi med Europa, saa finde vi den rigeste Sølvproduction i de osterrigske Stater, hvoraf ben. største Production kommer paa Ungarn. Efter et 20aarigt Gjennemsnit beløb Udbyttet sig aarlig til 92,872 Mark, medens et andet 33aarigt Gjennemsnit udviser 106,053 Mk. prodvr- Böhmen vinder betydeligt Sølv af Sølvertserne i Joachimsthal. I Siebenbürgen er den tian* stærkeste Sølvbjergværksdrift i Kapnik-Banya og Offcnbanya. I de øvrige osterrigske Lande tilsammen er den af ringe Betydning. Efter Osterrig har Sachsen den betydeligste Sølvproduction, hvor der vindes aarlig ca. 65000 Mark, hvoras den største Deel kommer paa Freiberger Revier. Hannover. Til dette Land hore de betydelige Sølvbjergvcrrkcr i Ovre-Harzen. Udbyttet beløber sig i Gjennemsnit aarlig til ca. 45000 Mark. Brunsvig. Udbyttet af Bjergværksdriften i Nedre-Harzen udgjør ca. 1600 Mark aarlig. Anhalt producerer omtrent en lignende Mængde. Preussen. Sølvudbyttet er her i den senere Tid i Tiltagende og andrager noget over 20,000 Mark aarlig. De betydeligste Bjerg- værker cre paa den østlige Ncdre-Harz og i Grevskabet Mansfeld. Nassau, Baden^ Baiern og Kurhessen producere tilsammen kun en lille Qvantitet Sølv. Sverrig produ- cerer aarlig ca. 10,000 Mark Sølv, og Kongsberg Sølvværk i Norge leverer omtrent 30,000 Mark. I Frankrig vindes Sølv næsten i alle Bjergværker,, dog kun i ringe Qvantitet.