Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

367 Rusland hører til de paa ædle Metaller rigeste Lande. De betydeligste Bjerg- værker ere i Ural. Man kan anslaae Ruslands samlede Sølvproductivn aarlig til 80 a 90,000 Mark. — Gaae vi over til de andre Verdensdele, saa sinde vi, at Asien (foruden det russiste Nordasien) i flere as de sydlige Egne leverer Sølv, hvis samlede Udbytte an- slaaes til noget over 100,000 Mark. Afrika lev rer, saavidt bekjendt, intet Sølv. Der- imod er Amerika saameget desto rigere paa dette Metal. Det aarlige Udbytte andrager i Gjennemsnit som følger: Mexico ca. 1,955,700, Central-Amerika ca. 30,450, Peru ca. 619,120, Chili 161,880, Bolivia ca. 304,480, Ny-Granada ca. 8,100 Mark. Qvægsølv (t. Quicksilber, engl. Mercury, Quicksilver, ft. Mercure, Argent vif, lat. Mercurius). Qvægsølvet hører til de sjeldent forekommende Metaller; det findes: 1) Gedigent, som saakaldet Jomfruqvægsølv, men kun i ringe Mængde, i Glands- og Leerfkiser, sædvanlig i Forbindelse med Zinnober, Sølv og Solvamalgame, i smaae Kugler i Stenenes Spalter, saa at det under Bearbejdelsen løber ud. I denne Form forekommer Qvægsølv i Morsseld og Landsfeid i Rhinbaiern, i Böhmen, Spanien, Peru og China. 2) Forbundet med Svovl som Zinnober. 3) Som Levererts, hvorved man for- staacr en Forbindelse as Zinnober med den Bjergart, hvori det forekommer. 4) I For- bindelse med Chlor, som Qvægsølvhornerts. 5) Med Sølv som naturligt Amalgam. De to sidstnævnte Ertser ere saa sjeldne, at de ikke tjene til Ovægsølvvinding. Da det gedigne Qvægsølv forekommer i en saa ringe, til Forbruget ingenlunde tilstrækkelig Mængde, saa bliver det Meste af det i Handelen forekommende Qvægsølv kunstig frembragt, og fornemmelig as Zinnober og Levererts. Det var allerede bc- kjcndt for 1800 Aar siden, at man ved at giode Zinnober med brændt Kalk kunde vinde flydende Qvægsølv. Endnu anvender man den samme Fremgangsmaade, eller man gløder Dindrs. med Hammcrftjæl istedetsvr med Kalk. Gløder man Zinnober eller Levererts med Kalk, saa forbinder Svovlet i Ertsen sig med Kalken', og Qvægsølvet bliver frit. Ved Anven- delsen af Hammerffjæl dannes der Svovljern, og Qvægsølvet bliver ligeledes frit. Det undviger som Damp, hvilken man opfanger i kolde Beholdere, hvor den sortætter sig til Draaber. Operationen (en Art Destillation) selv skeer i forskjellige Ovne, enten Galei-, Cylinder- eller Schachtovne. Ved Bindingen as Qvægsølv i Galciovne fylder man 30 til 40 Retorter med V2 Centner Erts og */« eller V4 Centner ulædfket Kalk og sætter disse i en enkelt eller dobbelt Række med en ringe Helding forover i de særegne, dertil con- struerede Ovne. Retorterne ere as Støbejern, forsynede med vide Halse, og staae i For- bindelse med Beholdere, som ere halv fyldte mcd Land. I Begyndelsen maa Ophedningen være svag, men derefter ophøjes den til Mørkglødning, og derpaa til Lysglødning. Ved denne Hede forbinder Kalken sig med Svovlet, og det befriede Qvægsølv opstiger som Damp, der fortættes. Efter 12 Timers Forlob er Destillationen i Almindelighed tilende- bragt. Det fortættede Qvægsølv kommes nu i Træskaalc, Vandet frastilles, og derefter asgnides det i Mortere med Kalkpulver; endelig, for fuldstændig at rense det, heldes det i Faarcflindspunge, hvoraf det udpresses. — Bed Anvendelsen as Cylinderovne blandes Qvægsølvertscn mcd '/» til '/g Hammerskjæl, og Massen bringes i et Kar under enStobe- jerncylindcr, der oventil er lukket og nedentil aaben, og ophedes ved Stcenkulsild. Cylinderen hviler med den nederste aabne Ende paa et Underlag, som staaer i en Vand- beholder, saa at alle af Heden frembragte Ovægsølvsdampc opsanges af Vandet og bundsældes. Qvægsølv afdrives ogsaa undertiden i Schachtovne. Indretningen af Samme og Fremgangsmaadcn er meget simpel. Man bringer Ertsen i cn muret fiirkantet Schacht paa en Hvælving, der er forsynet med Huller, hvor den franeden ophedes mcd Flammeild.