Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

368 De udviklede Oveegsølvsdampc ledes igjennem Aabninger, der ere anbragte i Schachtend Hvælving, ind i Fortætningskammere eller Kanaler, hvor Metallet bundfældes og fra Tid til anden borttages. Lgrnsk. Qvægsølvet har en sølvhvid, noget i det Blaalige spillende Farve, stærk Glands og ved 17° 6. en specifift Vægt af 13,56, men i fast Tilstand (altsaa ved 40° C.) af 14,4. Ved den sædvanlige Lufttemperatur, og selv under de i Mellem - Europa forekom- mende Kuldegrader, befinder det sig stedse i en smeltet, flydende Tilstand; først ved 40° 6. (32° 5R.) bliver det saft og er da temmelig boicligt og blødt. Ved 3600 6. kommer det i Kog. Reent Qvægsølv lider i Luften ingen Forandring, det ilter ikke. Det sædvanligt i Handelen forekommende er aldrig ganske reent, men indeholder andre, let iltende Metaller, som snart afsætte en tynd, sortegraa Jltehindc, som efter Borttagelsen atter fornyes. Det urene Qvægsølv har derfor bestandigt et mørkt Udseende, efterlader ogsaa graaagtigt Smuds, naar man lader det løbe over hvidt Papiir; dets Draaber ere ikke ganske runde, men langagtige. Alan kan erholde Qvægsølv temmelig reent, naar man destillerer det med Jern. Man sylder en Retorte indtil Vs med Qvægsølv, hvoraf man ikke tager meet end eet Pund, og Resten med Jernfiilspaaner. Jernet forbinder sig under Destillationen med forskjellige fremmede Bestanddele, s. Ex. med Svovl, og forhindrer desuden, at Draaber slynges over i Fortætningsbeholderen; en større Ovantitet kan ikke underkastes Destillation paa Grund af Qvægsolvets heftige Støden. For Støv og andre mekaniske Blandinger renser man Qvægsølvet ved at presse det igjennem Læder, og for Vand derved, at man opheder det indtil Kogepunktet. Bliver Qvægsølv længe rystet med Lust, saa forvandler det sig vel til et graat Pulver, dog er dette ikke andet, end meget flint fordeelt Qvægsølv. Saltsyre og fortyndet Svovlsyre indvirke ikke paa Qvægsølv; derimod conccntreret Svovl- syre, Salpetersyre, Chlor og Kongevand. Qvægsolvdampe yttre en meget skadelig Virkning paa den dyriste Organisme. Man maa derfor ved Forarbejdelsen af Qvægsølv omgaaes meget forsigtig dermed. Qvægsoivs Legering med andre Metaller kaldes Amalgame. En Legering as 12 Dele Qvægsølv med 1 Deel Zink tjener til Kobberets saakaldte falske Forgyldning. Kobberet bliver i dette Tilsælde kogt med Amalgamet tilligemed Viinsteen og Saltsyre. Amalgame af Qvægsølv med Tin giver Speilfolie. Ved Sammensmeltning as 3 Dele Wismuth, 3 Dele Tin under Tilsætning as iVa Deel hedt Qvægsølv erholder man Mu- sivsølv eller uægte Malersølv, som bruges til Malning, Trykning og uægte Forsølvning.. De betydeligste Qvantitetcr Qvægsølv anvendes til Sølvertsernes Amalgamationsproces (i Nrug. Amerika, Sachsen og Ungarn), endvidere til Uddragning as Sølvet af ben sølvholdige Kobbersteen i det Mansfeldske og af det sølvholdige Lortkobber i Ungarn. Endvidere tjener det til Udskillelse as Guld og guldholdige Metaller, til Frembringelse as Guldamal- game, til Lueforgvldning, til Speilfabrikation (amalgameret med Tin), til Forsærdigelsc af physikalske Apparater (s. Ex. Thermometre, Barometre), til Tilberedning af Zinnober, Sublimat, Colonel, Knaldqvægsølv og andre chemiske og pharmaceutifle Præparater. I den nyere Tid er en større Qvantitet Qvægsølv bleven anvendt til Sublimatfabrikationen end tidligere, da Sublimat kun brugtes som Lægemiddel. Man har nemlig ester Kyans Forslag ladet Træ gjennemtrækkes af en Subiimatopløsning (kyanisercs), for at bevare det, s. Ex. til Jernbaner. Ogsaa ved Forfærdigelsen af de dagucrrcfke Lysbilleder air- ckindr,. vendes der Qvægsølv. I Europa findes de rigeste Qvægsølvbjergværker ved Almaden i ' Spanien, hvor der vindes aarlig 25—32,000 Centner. Næstefter Almadon er det bety- deligste Qvægsølvbjergværk i Jdria i Jllyrien, hvor det aarlige Udbytte udgjør ca.