Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

369 14,000 Centner. Hvad der as Qvægsølv vindes i Steiermark og Siebenbürgen, udgjør tilsammen kun 20—40 Centner. Gruberne i Rhinbaiern levere aarlig omtrent 150 Ctr. I Huancavelica i Peru sindes et Qvægsølvbjergværk, hvis Udbytte anslaaes til 3000 Ctr. aarlig. Desforuden findes Qvægsølv i fvrskjellige Provindser i China. Fra China kom- iJnnhpL mer Qvægsølvet til London i store Bambusror, hvorpaa begge Ender ere tilklinede med Harpix, og som opretstaacnde ere pakkede i Kister. Qvægsølv kommer ellers i Kister, i Flasker af Støbejern, Fade etc. Fra Jdria kommer det i Lægler (t. Lägeln, Bouillons) paa 100 ti Netto, deelt i to Punge, eller i Kister paa 1233/s ti Netto. Fra Spanien i Lægler med to Punge as garvet Faareskind paa 172H Hambgr. Brutto, ‘Itl Thara pr. Pung. Den stærke Emballage, naar Forsendelsen ftal flee over Soen, er i Jernslasker paa 70 til 80 H, tilsluttet med en Skrue. Qvægsølv sælges pr. &, i Triest pr. Centner. I mindre Ovantitcter sælges det i Penneposer, som ere tilklinede for Enden. Chrom (t. Chrom, engl. Chromium, sr. Chrome). Et først i Aaret 1797 af den franske Chemiker Bauquclin i de siberifke røde Blyertser opdaget, vaffcligt, smeltbart Metal af graabvid Farve og en specifisk Vægt — 5,9. Paa Grund af de mange og smuksarvede Forbindelser, som det dannede, gav dets Opdager det as Chroma (Farve) asledcde Navn Chrom. I reen Tilstand har det endnu ikke fundet nogen technifl An- vendelse, det forekommer altsaa ikke i Handelen; dog udgjør i den nyere Tid den vigtigste og hyppigst forekommende Chromerts, Chromjcrnsteen (t. Chromcisen stein, fr. Chromate defer), en interessant Han- delsartikel. Først ester Opdagelsen af dette Mineral blev det muligt at gjsre en technifl Anvendelse as Chromforbindelftrne. Chromjcrnsteen opdagedes først i Departementet Bar i Frankrig, senere sandt man den ogsaa i Schlesien, Steiermark, Svcrrig, Ural, paa de Shetlandske Ocr, i Skotland, Nordamerika sog paa Ocn Bache ved St. Domingo. I Norge findes dette Mineral især i Fjeldene ost for Roraas. Man vandt her 1850 ca. 2100 Tdr. Malm. Chromjcrnsteen fandtes først i Norge 1830. Forsendelse skeer fornemmeligcn til England. Paa visse Steder forekommer den i Forbindelse med Talk i mindre Lag, smalle Aarer eller i smaae Korn, deels i Serpentin, deels i yngre Por- phyrbjerge. Kun sjcldcnt forekommer den i Crvstaller (smaae, uregelmæssige Oktaödre) af jcrnsort Farve og fcdtagtig Metalglands; sædvanlig findes den fast, as kornet eller bladrig Structur; dens specifiske Vægt er 4 til 4,5. Den chcmiske Sammensætning er (fgtnsk. meget afvigende; Gehalten as Chromilte asvexler imellem 36 og 60%. Den schlefifke Chromerts indcbolder betydeligt mindre Chromilte end den amerikanske, som i Handelen foretrækkes for alle andre. Man benytter Chromerts til Chromilte, Chromsyre og chrom- i,rnfl suur Kali ssee denne Artikels. Den meste Chromerts kommer fra Amerika (Baltimore og Philadelphia) enten løst ladet eller i stærke Fade. Dc betydeligste Qvantitetcr blive England sorarbeidede til chromsuur Kali. Mangan, Brunnsteenmetal (t. Mangan, engl. Manganese, sr. Manganese). Dette Metal blev først opdaget 1774 as den svenske Chemiker Gahn; det er graalighvidt, haardt, let brækkeligt, har en specifisk Vægt — 8 og smelter først i den heftigste Ovn- hede (ved 169 0 W.) Det ilter meget let i Luften og bliver da til et graat Pulver. Det forekommer ikke i reen Tilstand i Naturen, og bliver heller ikke anvendt som saadant. Derimod er dets naturlige Forbindelse med Jlt meget vigtig for Techniken; det forekommer i Handelen under Navn as Bruunstee n (t. Braunstein, engl. og sr. Manganese). Under dette Navn forekommer i Handelen folgende chemist og mineralogist forfkjellige Ertser, men som alle ere hinanden lige deri, at de ere Forbindelser af Mangan og Jlt (Manganilter).