Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

370 1) Pyrolusit, Graamanganerts, Manganoverilte. Glindscnde, bundt- formede Crystaller, som ofte danne nyreagtige Figurer. Dens Farve er staalgraa. Sp. V. — 4,6 til 4,9. Den er riig paa Jlt, nemlig 37 °/o, hvoraf den ved Glødning asgiver 12 °/o. I det Ydre har den Lighed med Graaspidsglands, dog adskiller den sig fra Samme ved dens staalgraa Farve. Ogsaa giver den chemifle Forskjel sig allerede derved tilfjenbe, at Pyrolusit er usmelteligt, medens Graaspidsglands kan gjøres flydende ved et Tællelys. 2) Manganit eller Glandsmanganerts har en sort Farve, er haardere end Pyrolusit og crystalliserer i fiirkantede Søiler, men forekommer ogsaa med trævleagtig Sammenfoining. Specifisk Vægt — 4,3 til 4,4. Den indeholder kun 27 % Jlt og omtrent 10 % Vand. 3) Brunit, Haardmanganerts; 4) Huusmannit, Sortmanganerts, forekomme kun sjelden og i Forbindelse med de ovennævnte Arter. Det Første indeholder 30, det Sidste 27 % Ilt. 5) Psilomelan, Teet-ellerHaardmanganerts, ogsaakaldetSortjernsteen. Psilomelan forekommer sædvanlig i nyredannede Figurer og er stedse haard. Sp. V. — 4 til 4,2, Farven er blaaligsort, kun svagt glindsende; ujevnt Brud. Den syncö at bcstaae af en Blanding af Manganiltehydrat og Barvtjord. Af Sidste indeholder den kun 16°/o; den er og,aa blandet med nogen Kiseljord; af Jlt indeholder den kun 7%. Mangancrtserne forekomme hyppig sammen som Aarer i Porphyr, saavelsom ogsaa som Lag i Overgangsbjerge. De vigtigste Steder, hvor den sindes, ere Ilmenau og Findes. Elgersburg i Thüringerwald, Jhlefeld paa Harzen, Regjcringskrcdsen Trier i Preussen, flere Steder i de mchsiskc Ertsgebirge, Böhmen, Mähren, Siebenbürgen, endvidere La Gaichkd. Romanoche i Frankrig, i Piemont og i Devonshire i England. Den Ihlefeldske Bruunsteen bestaaer forstørstedelen af Manganit, er altsaa mindre god end den Jlmenauske og Elgers- $rng. burgske, hvis bedre Arter bestaac as Pyrolusit. Tidligere tjente Bruunsteen kun join Til- sætning til Glas sor at rense dette; man kaldte ben derfor ogsaa Glasmagersæbe; i stor Mængde blandet med Glas, farver den Samme violet; ben tjener ogsaa til at frem- bringe violette Farver paa Porcellain og til sort Glasur. Sæbcsyderne bruge den til Marmorering af Sæbe. Den anvendes af Chemikere til Jlts Frembringelse. Men den største Qvantitet Bruunsteen bliver nu anvendt til Chlor (til Chlorkalk, Chlorkali, Chlor- og Blegvand), en Anvendelse, som først i de sidste Decennier har grebet om sig, siden at den hurtige Blegningsmethode as Toi, Garn og Papiir er bleven saa almindelig. — Den gode Jlmenauer og Elgersburger Bruunsteen er den bedste i Handelen forckommende Ijnnhtl. Art, dog maa man t'jobe den i hele Stykker, for at være vis paa, at man faaer af den rene crystalliserede Graamanganerts. Den pulveriserede Bruunsteen er altid blandet med en større eller mindre Qvantitet Haardmanganerts, som ikke duer til Chlortilberedning, medens den kan bruges til Potteglasur og som Tilsætning ved Smeltningen af Iernertser. Bruunsteen vindes i de fleste tydske Stater, isærdclcshed i Preussen i de nederrhinste Bjergværksdistricter. Frankrig producerer ogsaa en betydelig Qvantitet. Bruunsteen sor- sendes i Fade paa flere Centner. En Fremgangsmaade, hvorved Bruunstenens absolute JItegehalt paa en praktisk og let udforlig Maade kan udfindes, er særdeles vigtig i saa- danne Tilfælde, hvor dens Værdi bestemmes ved Mængden af det 31te, den indeholder, som s. Ex. til Chlorgasudvikling. Man gaaer til dette Oiemed frem paa følgende Maade: Man kommer en asvciet Qvantitet, omtrent 16—20 Gran, Erts i en Probeer- kolbe, overgyder den med 2 linjer reen Saltsyre, slutter Kolben med en gjcnnemboret