Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

371 Prop, hvori det korteste Rør af et dobbeltvinklct Ror er lufttæt befæstet, stikker den længere Arm i et snevert og høit Cylinderglas, hvori der befindes en med svovlsuurt Gas besvangrct, fortyndet Chlorbaryumopløsning, opheder Kolbens Indhold til Koge- punkter og holder den saaledes. til Manganopløsningen næsten er blevcn farveløs. Nu tager man Cylinderglasset bort, fordriver den overflødige Svovlsyre ved Opfedning, samler den tiloversblevne Tungspath, vaster, torrer og veicr den. Den fundne Vægt udtrykt i Gran giver, divideret med 2,67, Mængden af reen Ovcrilte, som svarer til den Forsøget underkastede Prøve. Ester Gay-Lussacs Forsøg har det viist sig, at 1 Kilogram, reent Bruunsteen giver 0,796 Kilogr. Chlorgas. Arsenik (t. Arsenik, engl. og sr. Arsenic). Allerede i de ældre Tider var Arsenik bekjendt under Navn af Schirlkobolt, Fluesteen. De gamle Naturforskere forstøde ved Navnet Arsenik, Arseniksyre, den bekjendtc Gist, som endnu i Handelen fører denne Benævnelse. Den berømte Læge Paracelsus reducerede først Arseniksyren til et Metal, men Brandt csterviiste først (1733) dette Metals Ejendommelighed. Arsenik sorekommer i Naturen 1) gedigen, som saakaldct Fluesteen, sædvanlig i kugledannede Masser, haard og af en ufuldkommen, bladagtig Textur og fiintkornet; dens friste Brud lidt me- tallist glindsendc, blygraa, som i Lusten snart bliver graasort; sp. V. —5,7 til 5,9. Det forekommer i Aarer i de ældre Bjergarter i Forbindelse med Quarts, Kalk-, Flus- og Tungspath, Arsenik og Kobberkies, Blyglands, Kobolt- og Sølvertser, isærdeleshed i de sachsifle Ertsgebirge, paa Harzen, i Baden, Ungarn, Siebenbürgen, Norge, Siberien etc. 2) Arsenikkies, bestaaende as Arsenik, Jern og Svovl. 3) Rod Svovlarsenik, og 4) guul Svovlarsenik. De to sidste Metaller forekomme dannede i Naturen, men blive ogsaa kunstig tilberedte. Arscnikmetal produceres i nogle Gisthytter, navnlig i Sachsen, idet man underkaster den gedigne Arsenik en Sublimation i Leerretorter med tilhørende Beholdere, hvoraf de Forste ligge i to Rækker over hinanden i en Galciovn; man pleicr at skyde et cylinderformet, sammenrullet Stykke Jernblik ind i Hallen af Re- torten og Beholderen, hvori Sublimatet afsætter sig. Det crystalliserede Sublimat fore- kommer i Handelen, som Fluesteen eller Ftuckobolt; den samtidig fremkomne pul- veriserede Arsenik, en Blanding as metallist Arsenik og Arscniksyre, kaldes graa Arsenik. Arsenikmetal har en staalgraa Farve og en stærk Glands paa den friste, af Luften endnu ikke iltede Overflade, men det anløber meget let og bliver blindt. Sp. V. — 5,96. Det er ikke meget haardt, men skjort, ved 180° udvikler det graahvide Dampe, som udbrede cn log- eller phosphoragtig Lugt, som fortættes igjen i Kulden. Naar pulveriseret Arsenik befugtes med Vand, saa antændes det let. Det har giftige Egenstaber, dog i ringere Grad end Arseniksyre (hvid Arsenik). Det metalliske Arsenik anvendes til Hagl og Hvidt- kobber. Det bruges i ubetydelige Qvantitcter som Fluegift. — Af større Betydning som Handelsartikel er Hvid Arsenik, Arscniksyrling (Rottckrud) (t. Weiß-Arsenik, engl. White ar- senic, sr. Arsenic blanc, lat. Arsenicum album). Dannet i Naturen forekommer Arsenik kun som en Sjeldenhed. Den i Handelen forekommende vindes paa forstjellig Maade, enten som Biproduct i Hytteværker, hvor Tinert er, som indeholde Arsenikkies. eller hvor Koboltertser blive røflede, eller som Hovedproduct ved Røstningen as Arsenikkies. Tilbe- redningen af Arsenik og andre arsenikagtige Producter fleer i egne Hyttcanlæg, som kaldes Gifthytter. De maae være beliggende paa isolerede Steder, ba, trods de meest hensigtsmæssigt anlagte Condensationsrum, de arsenikagtige Dampe mecr eller mindre for- flygtige sig og indvirke skadeligt ikke alene paa Mennesker og Dyr, men ogsaa paa Plan-