Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

372 viende Ilte til Arseniksyre, der som Damp gaaer ind i Gistbeholderen, som ofte er 2 300 Fod lang og har en Vidde fra 4—5 Fod. Den er enten lige eller ogsaa gaaer den i forffjellige Krumninger. I denne Beholder samler Arseniken sig som et graat eller hvidt Pulver, saakaldet Giftmeel. Men da det i denne Form endnu indeholder mange fremmede Bestanddele, saa bliver det renset, idet man smelter det i Jernkjedler, som ere bedækkede med cylinderagtige Jernhjelme. Efterat Arseniken er smeltet, kalder man ben Arsenikglas. Dette slaacs i hele Stykker ud af Kjedlcrne, og kommer saaledes i Handelen. Arseniken fremtræder som en hvid, glas- eller porcellainagtig, ffjor, i frist Tilstand gjcnncmsigtig Masse as mufflet Brud. Den har ingen Lugt, men en fla'rp, ækel, bagefter sødlig Smag. Dens sp. 23. er — 4,7. I Heden forvandles den til Damp af graahvid Farve. Den er opløselig i 12 Dele kogende Vand og i 50 Dele Vand af 18°. Hvad den chemiske Sammensætning angaaey, saa bestaaer den hvide Arsenik af 75 80 °/0 Dgensk. Arsenik og 24,20 °/0 3lt, og kaldes i Chemien Arseniksyre. Det er en as de stærkeste Gifte og virker dødelig, selv i de mindste Dosiser. Den anvendes, foruden til Frem- bringelse af andre Arsenikpræparater, ved Glas- og Smaltefabrikationcn, i Kattuntrykke- rierne, til Beredning af arseniksuur Kali, til Fabrikation af sorskjellige grønne Maler- farver, navnlig Mineral- og Schweinfurtergront.j Dens giftige Egenskaber benyttes til dermed at fordrive stadelige Dyr, saavclsom ogsaa til at asholde Jnseeter fra udstoppede Vrng. Dyr, endvidere til Conservering as Liig og i Medicinen. Arsenik forfalskes kun sjeldent, dog har man undertiden sundet den blandet med Kalk, Gips og Tungspath. Dette op- F°r- dages let ved at fordampe et Stykke Arsenik Paa en glødende Blikplade, hvorved der ei ta'skn. maa blive nogen Rest tilbage; er dette Tilfældet, saa er det Ovcrblevne at' betragte som Tilsætning. Denne Undersøgelse maa sorøvrigt foretages med den største Forsigtighed ved en stærkt trækkende Esse, naar. man ikke vil udsætte sig for Forgiftelse. — Med Hensyn til Salget af Arsenik gives der i de fleste Lande særegne Bestemmelser, og det er kun tilladt at sælge det i mindre Dele imod en egenhændig underskreven Attest, hvori Maaden, hvorpaa den stal anvendes, tidt maa være angiven. Ved Aabning af Fade Handel, som indeholde Arsenik, maa man anvende den yderste Forsigtighed for at forhindre Jnd- aandingen af Arsenikstøv, hvilket bedst skeer derved, at man tilbindec Næse og Mund med et Tørklæde. Man har i den nyere Tid lært et fortræffeligt Middel mod Arsenikfor aif- telse at fjende, hvis Buhomhed ved betimelig Anvendelse er udenfor al Jbivl, det er flydende Jerniltchydrat (Liquor Ferri oxydat i hydratici), som erholdes derved, at man blander opløft Ierniltc med Mtsammoniak (Salmiakspiritus). Hvid Arsenik for- fenK« i st°r° Fad. w «. 50OS. IBS Th-M. Dm fælg«8 gjerne pr. S, i Hamdurg pr. 100 ti, ogsaa t Vs og */e Fade. Guul Arsenik, Auripigment (t. Gelbes Arsenik, engl. Oi-piment, sr. Orpiment, lat. Aurum Pigmentum). Auripigment er en as 60,9 % Arsenik og 39,1 % Svovl bc- staaende ^ubstants. Det forekommer dannet i Naturen, men bliver ogsaa kunstigt tilbe- redt Det naturlige Auripigment findes i ubetydeligt crystallisercde Partier, er haardt. af bladagtig straalende Tcrtur, citron- til honning- og pomerantsguul Farve; den sp. V. er — 3.4 til 3,6 Den findes i Fløtsbjerge (i Mergel og leeragtig Sandsteen) i Un- garn, eller i Aarer med Realgar, Blyglands og Svovlkies, ligeledes i Siebenbürgen, ^yrkict, Lilleasien, Persien, China, Mexico etc. Den kunstige erholdes, naar man blander 7 hvid Arsenik med 1 Deel Stangsvovl og sublimerer Blandingen i en lukket Potte; der herved dannede Auripigment afsætter sig paa oe koldere Dele. Findes der i Massen Striber af hvid Arsenik, fa» maa den endnu engang raffineres. Auripigment kan ogsaa