Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
373 vindes paa den vaade Bei, idet man leder Svovlbrinte i en Opløsning af Arsenik- syre eller arseniksuurt Salt. Det paa begge Maadcr tilberedte Auripigment har en smuk guul, i det Orange faldende Farve, er lugt- og smagløst, uigjennemsigtigt, as Brud, uopløseligt i Vand, Viinaand og Saltsyre, men opløses i Salpetersyre og Konge- vand under en gjensidig Neutralisering, idet der danner sig Arseniksyre og Svovlsyre; det opløses ligeledes i ætsende Alkalier og alkaliste Jordarter, idet der ved Sidstes og endeel af Svovlarscnikens Neutralisering frembringes Svovlsalle. Fede Olier kunne i Varmen fuldkomment opløse det. Saavel Auripigment som Realgar [ftc ncbcnfcr] tjene som Ma- lerfarve i Oliemaleri og Lakeerkunst. Det pulveriserede Auripigment forekommer ogsaa i $rn0> Handelen under Navn af Kongcguult; dog forstaaer man hyppigt under denne Benæv- nelse det gule Blyilte. As det naturlige Auripigment er det persiske det bedste; det ud- mærker sig ved sin Reenhed og sin smukke guldgule Farve; det er pakket i Fade paa 3 å 4 Centner. Det chinesiske er af lignende Godhed (i Handelen i Kister paa 1 Centner, som ere omgivne med Maatter og Lærred); mindre smukt er det bosniske og serbiske, og ringest det ungarske, som indeholder mange sandede og lceragtige Dele. Kunstigt Auri- pigment leveres isærdcleshed af Schlesien og Sachsen. Nod Arsenik, Realgar (t. Rothes Arsenik, engl. Sulfide of arsenic, sr. Sulfure d’arsenic). Realgar bcstaaer as 70°/o Arsenik og 30°/o Svovl, og bliver i chemist Hen- seende betragtet som enkelt Svovl arsenik. Den i Naturen, isærdcleshed i Ungarn, Siebenbürgen og China forekommende, har en morgenrød, i det Brune faldende Farve; den forekommer i soileagtige Crystaller, som Gange i Ur- og Overgangsbjcrgc. Den kunstige tilbereder man i Gisthytter ved Sammenblanding og Glødning af 2 Dele Arsenik og 1 Deel Jern- og Kobberkies i en Leerrctorte, hvorefter det i Beholderen afsatte Realgar bliver omsmeltet i støbte Iernkar. Det kunstige Realgar har en bruunrød, næsten blod- rød Farve, mustlet Brud og er næsten uigennemsigtig; det sorbrændcr med blaalig Flamme; Ggrnzk. er »opløseligt i Vand og Viinaand, men opløseligt i de samme Substantser som Auri- pigment. Det anvendes ligesom Auripigment til Oliefarve; endvidere til Kattuntrykning og til at reducere Indigo. Til chinestft Hvid ild blander man 2 Dele Realgar, 7 Dele Svovl og 24 Dele tørret Salpeter. En 10 Tomme tyk Bøsse, fyldt med denne Masse, lyser, naar den bliver antændt, 20 Sømile. Antimonium, Spidsglands. Under denne Benævnelse forstaaer man i Han- delen saavcl det rene Spidsglandsmet al, som Sammes Forbindelse med Svovl, Graa- spidsglandserts. GraaspidSglandSertS, Antimonium, Spidsglas (t. Spießglanz, engl. Crude antimorty, sr. Antimoine eru). Dette Metal forekommer vel dannet i Naturen, men det bliver dog underkastet en Renselse, inden det kommer i Handelen. Antimonium forekommer stedse i crystalliserede Masser af bladagtig og straalende Textur; det har en stærk Mctal- glands og en jerngraa Farve; fp. V. — 4,13 til 4,6. Del findes i Gange i ældre Bjergarter, paa Harzen, i Westphalen, Baden, Böhmen, Salzburg, Ungarn, Frankrig, Savoyen, Sardinien, Skotland, Nordamerika og Mexico samt paa Borneo. Da Graa- spidsglandserts for at blive flydend e kun behøver en svag Hede, saa kan den ved Smelt- ning let sondres fra fremmede B estanddele. Man nedgraver Leerdiglcr i Jorden indtil Ran- den, sætter andre, fyldte med Erts ovenpaa, som ere forsynede med Huller i Bunden, og gjor Fyr omkring disse. Det smeltede Svovlantimon løber igjennem Hullerne ned i deA-wmr. lerne. Efterat Ertscn er pulveriseret og stemmet, kommes den i en Ovn, hvor dcn under Lufttilstrømning bliver glødet, shewed forbindes den metalliske Arsenik med det i Luften