Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

374 underste Digler, medens de fremmede Mineralier blive tilbage i de øverste. Den saaledes rensede (smeltede) Spidsglands kommer i Handelen i samme Form som Diglerne, hvori GgensK. b£n er bleven smeltet, meest kegleformet, undertiden haivkugledannet. I Brudet maa den være straalende. Det i Handelen forekommende Svovlantimon er forresten ikke reent (en Forbindelse af 72,77 °/o Antimon med 27,23 °/o Svovl), men indeholder større eller mindre Dele Jern, Bly, Arsenik. Foruden til Frembringelse af regulinst Spidsglands anvendes Svovlantimon hyppigt i Fyrværkeriet og tit Tilberedning af flere pharmaceu- tiske Præparater, som Mineralkerm, Guldsvovl, Spidsglandslever, Chlvrantimon og Brug. Brækviinstecn. Spidsglands, Spidsglas (t. Antimonium, Spießglanz, engl. Regulus of antimony, fr. Antimoine métallique). Brasilianeren Valentinus lærte først i det 16de Aarhundrede at udstille den rene, Spidsglands af Svovlspidsglands, som allerede var bckjendt i Oldtiden. Det eneste Metal, hvoraf den rene Spidsglands vindes, er ben Ennævnte Svovlspidsglands. Ertscrne blive enten forsigtig rostede, blandede med halv saamegen Viinsteen som Vægten af de røstede Ertscr og smeltede i store bedækkede Digler, hvoraf der staae flere i en Flammeovn. Eller man blander Svovlantimon ni eb halv saameget regulinst Jern, som sorst maa gjøres glødende, hvorefter Ertsen tilsættes. Den GgenrK. renc Spidsglands har en tinhvid Farve, stærk Glands, straalende, bladagtig Sammen- føjning; sp. B. 6,7 til 6,8; den er saa stjør, at den med Lethed lader sig pulverisere. Den smelter ved svag Hede og forflygtiges ikke let i bedækkede Digler, men ophedet i Lusten forbrænder den snart og forflygtigcr sig som Jlt i Form af en hvid Røg. Den Brug, anvendes fornemmelig til forskjellige Metallegeringer, saavclsom ogsaa i Medicinen og til Farver. WisMUth (t. Wismuth, engl. Bismuth, Fin-glass, sr. Bismuth, Étain de glace, lat. Bismuthum). Wismuth blev sorst 1546 bekjendt som et særegent Metal; i de ældre Tider blev det hyppigt forvexlet med Bly; dets Egenskaber bleve dog først bestemte 1753 as Pott og Geoffroy. Dette Metal forekommer kun sjeldcnt; hyppigst flndeS det i $in6t5- gedigen Tilstand; forbunden med Ilt som Wismuthokkcr, med Svovl som Wismuthglands; i Forbindelse med Bly, Kobber og Svovl som Naaleerts; med Kobber og Svovl som Kobberwismuth. Wismuthertser forekomme isærdeleshed i ældre Bjergarter i Sachsen, Böh- men, Frankrig og England. Paa Grund af den ringe Mængde, som findes, og den ubetydelige Anvendelse af Wismuth finder Frembringelsen af Samme kun Sted efter en indskrænket Maalestok, betydeligst ved Schneeberg, hvor det gedigne Wismuth forekommer i Forbindelse med Spidskobolt. Wismuth produceres i særegne dertil indrettede Ovne. Tidligere blev det vundet som Biproduct ved Rostning af Koboltertser. Man. bringer Ertserne i Qvantitetcr af'/« Centner i Jernrør, som ligge fkraa i Ovnen, og opheder dem; herved smelter Metallet og flyder ud af Rørene igjennem Kulstøv i hede Pander, hvoraf det bliver udtomt for at stobeü i Former, der optage 25—50 Pund. Det paa denne Maade erholdte Metal er endnu blandet med andre Metaller, navnlig Arsenik og Jern, og maa derfor, naar man vil have det ganske reent, opløses i Salpetersyre og bund- fældes med Band. Wismuth har en hvid Farve og et svagt rødligt Skjær; det er meget glindsende, bladagtigt i Brudet, ffjørt, saa at det med Lethed lader sig pulverisere; sp. B. Lgrnsk. — 9,8. Det er et af de lettest smeltende Metaller og bliver allerede flydende ved 246° C. En af de ældste og hyppigste Anvendelser as Wismuth beroer paa dets lette Smeltbarhed. Drag. En Legering as 5 Dele Bly, 3 Dele Zink og 8 Dele Wismuth smelter nemlig endog under Bandets Kogepunkt. Slige letflydende Metalblandinger bruges af Blikkenslagerne