Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

375 til Lodning, af Staalarbeidere til Metalbad etc. Formerer man Tin- og Blvmængden, saa erholder man Legeringer med høiere Smeltepunkter. Man anvender Samme til Stereotypering, Chlichering o. a. desl. Træsnittet bliver først ved Hjælp af en Presse afpræget i en Metalmasse, som smelter paa hiin Side as Vandets Kogepunkt, nu bliver denne Matrise slaaet paa en meget let smeltelig Legering og dette Aftryk naglet paa Træ; man lader Legeringen saalænge afkjøles, til den bliver grødagtig. Lignende Legeringer med sorfljellige Smeltepunkter har man forsøgt at anvende sor at forhindre Dampkjedler sra at springe itu, idet man med en Plade as Legeringen lukkede et Rør, som var indffruet i Kjedlen; steg Dampens Temperatur til Legeringens Smeltepunkt, saa smeltede Pladen, og Dampen kunde strømme ud. Desuden anvendes Wismuth ogsaa i Medicinen. Zink (t Zink, engl. Zinc, sr. Zinc, Spéautre, lat. Zincum). Blev sorst bekjendt som et ciendommcligtMetal i det scxtcnde Aarhundrede ved Natursorflercn Paracelsus. De Gamle kjendte vel den meest udbredte Zinkerts, Galmei, og anvendte den til Messing (en Legering af Kobber og Zink), men de sorstode ikke at udstille det i Samme indeholdte Metal, eller, hvad der er meer, de vidste ikke, at Galmei indeholdt et Metal; det var dem kun bekjendt, at Kobber ved Sammensmeltning med Galmei antog cn guldguul Farve. Endnu inden Tilberedningen af Zink i Europa blev drevet i større Omfang, er- holdt vi Samme fra China under Navn af Tutenag. Den almindelige Anvendelse ast Zink og dens Anvendelse i Techniken falder først i vort Aarhundrede, da man opfand den Fremgangsmaade, ved Baltsning med Lethed at kunne forvandle den til Blik. I gedigen Tilstand forekommer Zink ikke i Naturen, men 1) som Zinkblende (t. Zinkblende, sr. Zinc sulfuré, engl. Blende) forbundet med Svovl vg endnu nogle andre Metaller (Jern, Kobber og Arsenik.) Svovlzink eller Blende forekommer sjeldent i betydelige Masser, men næsten altid i Forbindelse med andre Ertser, navnlig med Blyglands. 2) Som Galmei (t. Galmei, engl. Calamine, fr. Pierre calaminaire). Denne Zinkerts bliver, da den hyppigst forekommer meest anvendt til Zinkproductionen. Der Dindrs. forekommer flere i chemist Henseende væsentlig forskjellige Arter, især kulsuurt og kieselsuurt Zinkilte. Blende bliver kun lidt benyttet til Frembringelse af Zink, da Svovlets fuld- komne Bortfjcrnclse er forbunden med megen Vanskelighed. Blende bliver først pulveri- seret og derpaa omhyggeligt røstet (hvilket bedst steer i Flammeovne vg blandet med xAi lædsket Kalk) for ganske at forbrænde eller forflygtige Svovlet og ilte Zinken, hvorpaa Ert'en bliver behandlet som Galmei. Jøvrigt bliver Blende ogsaa raa, i fiintmalet Tilstand, som bruunguul Farve anvendt til Bestrygning af Huse o. s. D. Galmei og Kiselerts (Zinkipath), som indeholde Zink i iltet Tilstand, blive ved i længere Tid at ud- sættes sor Luftens Paavirkning (Forvitring) forberedte, hvorved den døve (ikke ertsholdige) Steen sædvanligt salder bort as sig selv. Man røster eller brænder derpaa Ertsen i aabne Dynger eller bedre i Flammeovne, sor at fjerne Kulsyren og Bandet, blander den med grovt pulveriserede Trækul eller Coaks, hvorpaa Massen underkastes en Destillation. Ved heftig Hede opløses Zinkilte af Kullene, kulsuurt og Kulilte-Gas strømmer bort, ledsaget as Dampen as den suurstofbefriedc Zink. Denne sortætter sig ved Askjøling i Beholderen til flydende Zink. Destillcerpandernc bestaae af ildfaste Leerpander og ophedes ved Flam- meild. I en Ovn sindes 6—8 Pander, hvoraf hver indeholder 50 — 100 Pund as % Erts- og r/g Kulblanding. Enhver Pande ender i et Rør, som munder ud i en som Beholder tjenende Lcerpande. I England bruger man som Destilleerpander store runde, 41/» Fod høie Digler, hvoraf der staae 6 — 8 i en rund eller fiirkantet Ovn, og