Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

389 indeholdes i Blandingen. Af denne Grund kunne disse Staalarter i oprindelig Tilstand kun benyttes til grovere og større Arbejder. Til alle andre Oiemed maae de underkastes en Forfinelse. Denne Forfinelse kan finde Sted Paa tv Maader: a) Bed gjentagne Ud- smedningcr eller Svejsninger, hvorved en større forholdsmæssig Sammenblanding as de forffjellige Dele bevirkes; dette Arbejde hedder Garvning eller Raffinering, og det erholdte Product^8arvestaal eller raffineret Staal (t. Gerbstabl, engl. Refined steel, tilted steel, shear steel, german steel, sr. A ci er corroyé, acier raffiné). b) Ved Smeltningen, hvorved den fuldkomneste Sammenblanding as alle Dele steer, og hvorved altsaa det bedste Staal, Stobestaal (t. Gußstahl, engl. Cast steel, ft. Acier fondu), fremstaaer. Staalcts Garvning skeer paa folgende Maade: Man udsmeder det i 2 Fod lange, P/s Tom. brede, kun 1 til iVe Linie tykke Skinner; et Antal af saadanne Skinner lægges paa hinanden, svejses sammen og denne Pakke strækkes ud til en Stang. To Gange raffineret Staal erholder man, naar Stangen i Midten bliver overhugget, sveiset og igjen udstrakt. Raffineringen kan man paa denne Maade endnu gjentage flere Gange, dog har man hver Gang en Formindskelse as 7—12 %. Efter Antallet af de foretagne Raffine- ringer kalder man Staalet een, to og tre Gange raffineret (t. ein, zwei og drei Mal raff. Stahl, engl. Twice, thrice marked steel, sr. Acier a deux, a trois marques), i Steier- mark kalder man det flere Gange raffinerede Staal „Tannenbaumstahl" (Fvrretrce- staal). Stobestaal bliver sædvanlig tilberedet af Ccmentftaal, hvilket man sønderbrvder i smaae Stykker og smelter i en meget stærkt trækkende, med Coaks opvarmet Vindovn i ildfaste Leerdigler, under en Bedækning af blyfrit Glas, for at forhindre Luftens Tilgang. En Digel indeholder højst 40 u Staal, og Smeltningen varer i 3 — 5 Timer. Fuld- kommen smeltet, bliver Staalet Keldt i støbte Jernformer til Stænger, hvilke man herpaa efter Lnste udstrækker ved Hjælp af Hammere eller Baltser. Mange Sorter Støbcstaal ere vanskelige eller slet ikke til at svejse, delte er afhængigt af, hvad Mængde Kulstof Samme indeholde, eller det hidrører fra den under Smeltningen anvendte Hede, hvorved Afvigelser as Kulstoffets Forbindelse med Jernet svnes at opstaae. Man stjelner derfor imellem Stobestaal, som er svejseligt og usveiseligt. Jo mere flydende Støbcstaalct er, og ved jo større og nicer vedholdende Hede det bliver bragt til Flydcnhed, desto lettere lader det sig svejse. — Støbestaalet synes at være bleven sorfcndiget i England først i Midten as det forrige Aarhundrede. Den ældste Støbestaalsfabrik er Hunzmanns i’ Sheffield. I Ostindien er Støbestaalsberedningen blcven udøvet i umindelige Tider. Det derfra i Handelen kommende Stobestaal fører Navnet Wootz. Det forekommer i Handelen i Stykker as 2 — 3 Pu ndo Vægt, er meget haardt og vanskeligt at forarbejde, det modtager ved ringe Hede, afkjølct i Vand, en meget stor Haardhcd, og egner sig for- trinligt til fine Knive. Man stal tilberede det ved Sammensmeltning af Smedejern ved Kul. Man estergjør det i Europa paa følgende Maade: Smaae Stykker af Smedejern eller Staal graves ind i Kulpulver og hedes heftigt saalcrnge, indtil Massen har for- vandlet sig til en mørkegraa, let pulveriseerlig Masse (Kuljern). Denne bliver pulveri- seret og i længere Tid stærkt hvidglødet med reen Alunjord i tn tillukket Digel, hvorved den bliver hvid og ffjor. Smelter man nu Staalet sammen med Vie—^12 as denne Blanding, saa giver dette Wootz. Ved en Tilsætning as meget lidet Sølv (omtrent Vsoo) vinder Støbestaalet meget i Godhed; saadant Sølvstaal (t. Silberstahl, engl. Silver- steel, silver combined steel) bliver i den nyere Tid forarbejdet, især til fine Skjærein- strumenter (s. Ex. til Barbeerknive). Ogsaa ved Sammensmeltning med andre Metaller- vinter Staalet i Godhed. En saadan Blanding er s. Ex. Nikkel- eller Meteorstaalet,