Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

492 Jeg har allerede omtalt, atingen Hvalfanger længere udelukkende jager Kaflelotter; deres Tal forholder sig i det Hele tit Rethvalcrncs kun som 1 : 2, og deres Udbytte er i Qvantitet ringere. Rethvalen, der sortrinsviis opsøger Kyster og Bugter, findes især langs Chile, Californien, Amenta's Nordvestkyst, Nyholland og Nyseeland, altid saaledes, at den vælger sit Ophold alt ester de respektive Steders Sommer. Den bliver storst paa de høie Bredegrader, og jages derfor helst paa 50—55° N. Br. i Maanederne Juni og Juli; vel gjøre Taage og Uveir her Zagten paa den ulige farligere, men saa giver den ogsaa hyppig indtil 180 „Barrels," ja, som en Hamburger sorsikkrede os i Honolulu, indtil 250 „Barrels" Tran. Hunnerne erc, hvor der sindes Stimer, langt talrigere end Hannerne, men sanges neppe saa hyppigt, fordi de ere betydelig mindre og derfor langtfra efterspores saa meget. Hvalfangerne ere i Gjennemsnit omtrent 400 Tons drægtige, og udrustes gjcrne for en Tid af 40 Maaneder; deres Besætning kan regnes paa 20—25 Mand eller noget mere. Wilkes antager, at den nordamerikanske Hvalfangerflaade, som han i 1840 beregner til 675 Farto ier med 15 a 16,000 Mands Besætning, har en Værdi af 25 Millioner Piastre og bringer et aarligt Udbytte af 5 Mill. Piastre; han angiver, at 10 pCt. af Skibene fare med Tab, men at kun 1 pCt. forliser. Da han ikke anslaaer hele Antallet as aarlig dræbte Hvaler til mere end 10,000, fordcelte paa et Areal af 20 Mill. eng. □ Mile, holder han den saa ofte gjentagne Paastand om Hvalernes Aftagen sor aldeles urimelig, og denne Wilkes's Mening finder Bestyrkelse i de Forenede Staters Handels- lister for 1843—46, ifølge hvilke der af nordamerikanske Hvalfangere gjordes en aarlig Fangst til Beløb af 7 Mill. Piastre med omtrent 720 Skibe. Hvad Hval-Localiteterne angaaer, som navnlig Wilkes har søgt nøiere at bestemme saavel for Sydbavet, som for det indiske og atlantiske Hav, da kan det opstilles som en almindelig Sætning, at Hvalerne besøge de forstjellige Steder ved Sommerens Begyndelse og Ende, og at deres Hovedpladser ere be, hvor Kyster, Bugter, Moden as modsatte Strømninger o. s. t>. bidrage til at tilbageholde og anholde deres Næringsstof i større Masser. Læren om Havets Strømninger og om Hvalernes Opholdssteder ville derfor komme til at gaae Haand i Haand. Delphinens eller Marsvinets (t Meerschwein, engl. Dolphin, fr. Dauphin, lat. Delphinus Phocaena) Længde er henimod 2 Alen, og den veier imellem 4 og 6 Lt?. Dette Dyrs Fangst skeer hertillands især i Nærheden af Middelfart, hvor den bliver fanget af et dertil berettiget Laug. (Følgende er meddeelt af en Mand fra Middelfart.) Dette Fiffenes Historie er meget gammel, men man kan dog ikke med Dished gaae langt tilbage i Tiden. I historiske Skrifter fra det 13 Aarhundrede bliver dette Fiskeri allerede tystom p ni talt, men hvorvidt dette er rigtigt, kan man ikke bestemme med Bished; thi de ældste Papirer i Middelfarts Archiv om denne Gjenstand ere fra 1646, og af dem fremgaaer det, at Fiskeriet allerede dengang blev drevet. Retten til at drive dette Fiskeri er bleven tilbedt Forstjellige. I Aaret 1775 vare Borgerne i Middelfart og Bønderne paa Grev- skabet Wedelsborg ligeberettigede dertil. Det synes at have været saaledes. til 1801, da hele Fiskeriet blev overladt til Bønderne. Men 1818 bleve Søfolkene enige om at for- pagte Fiskeriet af Greven til Wedelsborg (paa hans Grund skeer Fiskeriet) og det gjorde de, idet de for Tilladelsen til at jage de fem første Dage i Ugen betalte Greven en aarlig Afgift af 36 ffibL, hvorved Fangsten om Løvcrdagen endnu forblev i Bøndernes Hænder.