Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
494
1) Tran (1. Thran, engl. Train-oil, fr. Huile de poisson) er flydende, dyrisk Fedt,
som ved Udsmeltning eller Kogning vindes as forskjellige Dyr, der leve i Havet. Den
erholdes fordctmcste af Hvalfisken, Havkalvcn, Marsvinet, Sælhunden, Silden eller
Torsken. Den meste og bedste Tran erholdes as HvaWearternes Spæk, deels ved Kogning
paa selve Stedet, hvor Dyret fanges, deels ved at Spækket føres hjem i Fade og da
udkoges. I sidste Tilsælde bliver Spækket og da ogsaa Tranen let harsk. Udkogningen
kan flee i det Mindre, men ogsaa i det Større. Man sylder Kjedlcn 3/4 med Spæk,
keder etter Fist og Resten med Vand og koger samme med en sagte Jld og bestandig
Omrøring. Naar Udsmeltningen er tilendebragt, sies det Kogte igjennem en Garnsi forat
faae Trangreverne fra, og senere tappes den as i et andet Kar med koldt Vand forat
udvaskes og afkjøles og derpaa i et tredie, hvor de sliimagtige tykke Substantser afsondre
sig og falde til Bunds, og dette Grums kaldes Prut, det senere i Foustagerne kaldes Fod.
I Byer, som sende flere Fartøjer Paa Robbe-, Hvalfiflefangst etc., s. Ex. i Kjøbenhavn,
Flensborg og Rønne, cre større Trankogerier.
Man kan ester Behandlingsmaaden dele Trannen i 2 Class'er: selvsin cltet og
ved kunstig Varme smeltet. Selvsmeltet er den Tran, som ved Solens eller Luftens
Paavirkning er ud,meltet; ben ansees for at være den Bedste. Naar man paa Jsland
vil betage ben dens raae og ubehagelige Lugt, kommes den i en Gryde og varmes op,
for at de enkelte usmcltede Dele kunne smelte, eller falde til Bunds og tages bort. Ved
Smeltningen (Kogningen) erholdes lys Tran ved første Kogning, Bruun Tran ved
anden Kogning og ved tredie Kogning morkebruun Tran. Den lyse kan somostest
sattes ved Siden af den selrymeltede, baade hvad Udseende og hvad Lugten angaaer.
De almindeligste Sorter Tran i Handelen cre:
2) Hvalfiskctran lys og mørk [fra Sydhavet, Grønland og Færøernes. Man
holder for, at den bedste saacs fra Hamburg og Kjøbenhavn, dernæst fra Holland; den
engelske er mørkere og den russiste, nordamerikanske, samt den brasilianske (portugisiske)
er simplere. Denne Tran størkner ved saa Graders Kulde.
3) Levertran, T orsketran (t. Sebertran, engl. Cod-oil, ft.Huile de foie de morue)
vindes as Leveren, Indvoldene, Hovedet, Benene af Torskcslcegten (Gadus). Denne
Tran er federe end den Forrige og bruges gjernc til at gjorc Læderet smidigt med. Man
ansecr den Berg en ske eller norske fer den bedste. Torsketrannen er næsten hvid og
er det af Leveren af sig selv aflobne Fedt as Torfkeflægten. Lcvcrtrannen er det as
Leveren etc. udsmeltede Fedt. Den er as mørk Farve.
4) Sildetran vindes enten af hele Silden eller as Hovedet og Jndvoldene. Den
ec meget lys, naar den er godt behandlet. Da den lugter mindre end de andre Tran-
sorter, bruges den navnligen til Belysning og er næsten saa droi som Roolic.
5) Sælhundetran, Sæltran (t Seehunds- eller Robbcnthran) smeest fra
Grønlands saacs i den større Handel især fra Kjøbenhavn. Hamburg, Holland og Archangel.
Af denne koges Trekro nert ran. Man sorstaaer derved en stærkt kogt og dcrsor mørk
Tran; paa dens Tønder cre indebrændte tre Kroner. Den kongelige grønlandske Handel
i Kjøbenhavn leverer paa Bestillinger Trekronertran, 3 Tdr. for 4 Tdr. aim. Tran, imod
en Godtgjorelse af 3"/« af Auetionsprisen. Den kommer enten paa lange Tønder sPibers
eller paa korte hele og halve [ben saakaldte Hamburger Trckronertran. Disse sidste
Tønder have kalkede Bunde.s
6) Hav kalvstran fra Island er den vigtigste sra denne O og tilmed den bedste.
Den bliver ikke tyk i Kulden, men har undertiden en mindre god Lugt.