Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

495 6) Haitran, urigtigt Havkalstran, as den store nordiske Hai (Squalus gla- cialis), hvis Lever fylder omtrent vk Tde., og som giver 50 °/o Tran. Den kommer fra Grønland og Archangel. 7) Hvalrossetran vindes af Hvalrossen og adskillige andre Sødyr. 8) Marsviinstran (see Delphinerne Pag. 493). Tran, som stal anvendes til at brænde, maa være lys, klar, uden Fod og ilde Godhed, eller harff Lugt. Af god Tran maa en Draabe kunne staae paa Neglen som en Perle og ikke løbe ud. Tran undersøges med en Stok og en Pumpe. Lys og sclvsmeltet Havkalvstran bør ligne den bedste Bomolie i Udseende, og ikke sætte Bundfald ved at henstaae i et Kar, da dette viser, at den tilbørlige Omhu ved Smeltningen ikke har været anvendt. Den brune Tran maa ikke lugte forbrændt, hvilket tidt er Tilsældct med den mørkebrune. Lys Sæltran bruges til Belysning Bruun, klar Sæltran er bedst til Garve- Nrng. rierne og Feldtberederierne. Trekroncrtcan sælges meget til Tydfkland til Garverierne, men bruges ikke as Garverne i Kjøbcnhavn. (I Tydftland har den lille By Kottbus næsten dele Tranforretningen til Sydtydskland). Tran sra Sydhavet er næsten hvid, mindre seed og droi, og ansees for en af de ringeste Sorter, hvorfor den anvendes for- endeel i Sæbesyderierne. Havkalvstran fra Jsland ansces hos vs for den bedste Lampctran. Den norfl-finmarkske, brune Levertran, nnar dens Farve ligner grøn Sæbe, ansecs af Mange for den Bedste til Garvning. Tran bruges ogsaa s. Ex. i England til Ophcdning as Sukkerpanderne, til Vognsmørelsc, til Skibskalfatring, til Gasberedning. Trangreverne eller finkerne, som blive tilbage ved Trankogningen, kunne bruges til Liimfabrication, til Brændsel etc. Disse og andet Affald tjene til Gjodning, Hundeføde etc. Levertran finder megen Anvendelse i Medicinen. Man har adstillige Maader at rense Tran paa. Den af L'Heritier og Dusrcsne angivne, hvorved de anvende Ætskali, Vanddamp, Svovlsyre og Beenkul, ftal give et fortrinligt Resultat. Ved Opbevaringen henlægges Trannen paa <DPbtu, et kjøligt, skyggefuldt Sted, i ikke alt for sulde Tønder. I Kjøbcnhavn forsendes Tran i Tønder a 120 Potter a l3/4 il, eller i Fade L4Tdr., eller Piber ä.3 Tdr., eller halve handel. Fade og balve Piber. 1 Tde. Trekroncrtran har 160 Potter (fee Sæltran). Norsk Lever- oz Torsketran i Tdr. fa 110 til) 112 Potter. Tran noteres pr. Tde., Sydhavs- eller Hval-Tran pr. 15Viertl. Den kongligc grønlandske Handel i Kjøbcnhavn leverer især Sæltran, men desforuden Torsketran, kun nogle Tønder aarlig, Haitran ca.500 Tdr., Hval tran af den store grønlandske Hval (Balæna- Mysticetus), Keporkaktran ca. 5N Tdr. sDenne er temmelig tvkflydende og ringere i Priis end Sællrans, Tunn ol iktran, nogle faa Tdr., Tika gul iktran (urigtigt Tidgarodliktran) ligeledes, sdisse tre Dyr høre alle til Finhvalernes, Flvdefedktran ligeledes kun ubetydelig, [ben skal være en Op- samling ester døde Fists. Hamburg noterer: Trekroncr, Bergen, bl. Medicinal ny Levertran pr. Faß., al anden Tran pt. 6 Stechkannen. 1 Fad Trekroncrtran — 7Vs Stechkannen — V»Tde. Fra England regner man en Tde. — 32 gl. Gallons. Stettin noterer pr Centner og giver i Fade paa 1000 ti og større Fade 14 %, i Fade paa 500 til 1000 il 16%, i Fade under 500 ti 18°/o Thara., pr. Tde. sælges Trekroner, blank og bruun Bergen og bruun Hvalfisktran. Bremen sælger pr. Tde. å 216 ü — 6 Stcchkannen eller Steekan — 16 Mengel. i Thaler i Guld. London noterer pr. Tun ä 252 Gallons. Amsterdam sælger pr. 100 Litres, men Levertran pr. Tde. 9) Spermacet, Hvalrav (t. Wallrath, engl. Sperm, ft. Blanc de baleine, Sperme de baleine, lat. Sperma ceti) er et sneehvidt Fedt, føm sindes i Hovedet paa