Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
496
Kaskelotten, Potfisken o. s. v., imellem Hjernens haarde og bløde Hud. Spermacetten er
sprød, brækkelig, talgagtig, glindsende og gjennemsigtig, naar den holdes op mod Lyset.
Dens Lugt er noget trannet, og den er flibrig at sole paa. I Barmen smelter den let,
men er fast i Kulden. Man antager, at dens Bestemmelse er at regulere Tyngdepunktet,
mere passende til Svømning hos de Dyr, hos hvilke den findes. Den egentlige (Head-
matter) sindes i Dyrenes Hoved, men en Masse Spermacetolie (Bodymatter eller Foots)
vindes af deres Legemer. Den Forste tages sirar ud, naar Dyret er dræbt, den Sidste
koges ud ombord ligesom Trannen af Hvalfisken. Senere hjemme presses Olien fra
Spermacetten (vide Knapps chemiste Technologie). En stor Potfisk skal kunne give 16
til 20 Tdr. Spermacet. Spermacettens sp. V. — 0,943. Den kommer raffineret og
Mljeti. ,ffe raffineret i Handelen. Den forfalskes med hvidt Box, men er da ikke glindsende.
Gfem- Naar ben er harsk, kjendcs det paa dens Lugt, Smag og gule Farve. Ved Behandling
mts. med stærk Pvtaskelud kan den forbedres. For at beffytte den mod Harskhed, maa den
Ktng. gjemmes saa lufttæt som muligt. Dens Hovedanvendelse er til Spcrmacetlys, der brænde
renere og hvidere end Lys af noget andet Materiale. Til dette Brug tilsættes den med
3% Box. Endvidere bruges den til einiiifc, ved Sæb»-- og Pomadefabricationen, som
Handel. Tilsætning til lithographifl Kridt, i Medicinen etc. I Handelen kommer den fra de Na-
tioner, som drive Kaskelotfangsten, især fra Amerikanerne og Englænderne. Spcrinacet
fælgeé pr. $t, Spermacetolie i Amerika pr. Barrel, i England pr. Gallon, hos os pr. Pot.
3) A mbra (t. Ambra, engl. Amber, sr. Ambre gris) er et dyrisk Produkt, som
afsondrer sig hos syge Potsifk, sandsynlig as Leveren, og svømmende paa Havet opsamles
af Beboerne i Ostindien og Oerne der omkring. Den er as graahvid Farve, guul. og
sort marmoragtig aaret, undertiden bedækket af en sort Hud. Dens Lugt er stærk og
behagelig og dens Smag mild og seed. Den bestaaer as Ambrafedt 85 %, en flygtig
Olie 13 °/o etc. Den sandt før Anvendelse i Medicinen, nu bruges den blot lom Parfume.
4) Talg, daglig Tale Tælle (t. Talg, Unschlitt, engl. Tallow, fr.Snif, lat Sebum)
erholdes af de sedtagtige Dele as Drøvtyggerne og andre Pattedyr ved Udsmeltning, og
danner en betydelig Handelsartikel. Faaretalg er den almindeligste. Den kommer enten
raa eller renset i Handelen. Aldeles reen Talg, hvorfra alle fremmede Dele, saasoin
Cellevævet ctc. der danne Talggrevernc, ere bort.yddcde, er en Sjeldenbcd. Den smeltede
og rensede Talgs Bestanddele ere Elein (Oliestof) og Stearin (Talgstof). [Dm Begge
see siden.f Med Hensyn til Brugen inddeles Talgen i Lyse- og Sæbetalg. Den Første
er den Bedste. Enkelte Nationer levere Talg i den større Handel. Man har saaledee!
a) Russisk Talg, som forekommer meget hyppigt Den er ikke meget god, da
man ved dens Smeltning kommer Been og Kjoddele i Smeltningen og i det Hele taget ikke
behandler den omhyggelig. Indtil 1844 havde man offentlige Vragere i Rusland. Man
har hvid og ßuul Talg. Guul er Ima, 2da, 3a. Hvid er bedite hvid, hvid,
middel og orbinnir. Den Gule yndes her meest og kommer i Fade og Bøtter, den
Hvide kommer i Bøtter (Kübeln) Archangel og 5t. Petersborg ere Hovedmarkederne. Si-
derisk Talg er særdeles roen. K asan-Talg er for det meste Bedetalg. Waagiik -talg
er den, som bringes til Archangel paa Floden Waag Den er meget god. Fra Vologda
og Orel i Ukraine gaaer megen Talg til St. Petersborg. Udson el ca. 120,000 Fade
aarlig.' England har hidindtil været Hovedconsumenten, nu er ogsaa Amerika og Au-
stralien betydelige Concurrenter.
b) Polsk Lal g ansees for bedre end den russiste. Den gaaer især stærk til
Ostersøen. Fadene ere større og længere og holde 100—150 Stein å 24 iZ.