Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

497 c) Jslandsk Talg (Meddeelt af en Jslænder). Talg bliver udført næsten fra alle isl. Handelspladser. Den kommer i Handelen i Stykker, der have forffjellig Form s. Ex. af cii Tønde, Grvde o. s. v., da Indbyggerne benytte slige Ting til at lade den smeltede Talg storknes i; det er ikke sjeldent, at en 3 Aars Bede giver 16—20 u Talg. Dens Godhed beroet paa Behandlingsmaaden ved Smeltningen; at smelte den strax ester at den er udtaget, holdes for det bedste, hvilket ogsaa er Brug paa de Pladser, hvor der er Kjødhandel. At lægge den nylig as Faarct udtagne Talg sammen, som Judbyggerne for det meste gjøre, turde være mindre tilraadeligt, da der i Talgen findes vandagtige Dele, som, naar de ikke kunne fordampe, absolut maae bevirke, at den bliver muggen. God Faaretalg maa være hvid og reen overalt, brækket i Stykker maa den ikke være porøs eller guulagtig. Talg kan have den tilbørlige Hvidhed og dog være harsk; dette opdages ved at lugte til den; thi god Talg maa have en reen fedagtig Lugt. Faaretalg fljelncs let fra Oxe- eller Kotalg derved, at den er hvidere, medens denne derimod somostest falder i det Gule. Talgen kommer ogsaa i Handelen i Bælge og sælges da uden Fradrag as Thara. — Den sendes til Udlandet deels pakket i Foustager, decls losstuvet i Skibet. Prisen paa denne Artikel er 16—20 ’)■ pr. ‘Uti. d) Romersk, toscansk og anden sydeuropæisk Talg udføres meget over de sorfkjellige Handelspladser s. Ex. Livorno, til de nicer nordlige Lande, da man i Syden anvender Olie for en stor Deel baade til Belysning og til Sæbefabnkcuionen. e) Sydamerikansk Talg. Oxetalq kommer fornemmelig fra Buenos Ayres, Montevideo, Laplatastaterne etc. til England, hvor den især anvendes til Sæbe. Den kommer i Seroner. f) Nyhollandsk Faaretalg er i de senere Aar tiltaget betydelig paa det europæiske og navnligen paa Englands Marked, hvor denne og den sydamerikanske træde i Concurrence med den russiske. g) Bleget Talg er ganske hvid og teen. Vil man blege Talgen, smelter man den omhyggcligcn og tager de urene Dele fra den; idet man hælder den smeltet ned i Vand, deler den sig i Spaaner, som opsamles og paa et Klæde udsættes for Solens Paavirkning. Blegningen kan ogsaa foretages ved Hjælp af Chlor, men '■ algen bliver da st'jør. Man gjør af Talg en særdeles vigtig Anvendelse, idet man benytter den til Lys, Drug. Sæbe, ved Læderfabrikationen, Skibskalfatring, til Smørelse c. s. v. Hjortetalg (Sebum cervinum) faaes især paa Apotheket og anvendes til at lægge og unsre paa Huden, som staacr Fare for at gaae i Betændelse. I Sk Petersborg sælges pr. Berkovitz 10% Thara. 63 Pud — 1 engelst Skibstønde. Fadene holde somostest 15 a 20 Pud. Handel. I Königsberg og Danzig sælges pr. Stein ä 33 H, 10 0 o Thara, i Gylden ä 10 Sgr. J Lübeck sælges pr. Sktt a 280 ii, 10 % Thara, i Hamburg sælges pr. 100 ft, Thara, i London sælges yr. 112 ti, i Kjøbenhavn pr SkK^ og LK, 10 °/o Thara. Anm Ligesom man paa Fadene sra <5t Petersborg finder anbragt Mærker, der dave Hensyn til Diagning og Godded, saaledes finder man ogsaa tidt i den norfle og islandske Handel Collierne forsynede med Mærker, som betegne deres Jndhold T med et 8 over betyder S lump talg, T med et B over reensmcltet Talg, T med et B over Bondetalg, T med et G over guul Talg. HU hvid Uld, MU meleret Ulb, 8U sort Uld. ULD Halvkalvstran. Lkl Klipnakker. LI) Edderduun. DBH Dobbeltbaands Hoser, EBII Enkeltbaands Hoser, Hil halve Hoser, DBT Dobbeltbaands Trøier, EBT Enkeltbaands Troier, W Vanter o. s. v. Stearin er den haarde Bestanddeel i Talgen. For at erholde samme smelter man Talgen og lader den askjoles til 40 a 38° R, i hvilken Tilstand Olieftoffct, Elain,