Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

499 3) Hollandsk Smør, fra Friesland, Zeeland, Grønningen, spiller en betydelig Rolle i Handelen. Det meest Udsøgte kommer fra Leyden og Delft og ansees for det bedste, man fjender. Udførselen fra Holland skal aarligen beløbe sig til 20 ä 30 Mill. Gylden. Det simpleste Smør herfra kaldes Smeer- eller Smootsmør. Bed Lov er det paabuden ikke at bruge andre Smørfoustager end as tørt, godt Egetræ. Smør, som sendes til Ostindien, Java etc. derfra, er i Vie Tdr. paa 20 å 22 ti, som sættes ned i større Tønder og omgives med grovt Salt, idet de holdes i behørig Stilling ved ind- slaaede Træpinde. 4) Brabanter Smør afsættes til Nhincgnene vg til Frankrig i Bøtter paa 20—60 £t. Det er ligesom det Hollandske reent og godt behandlet. 5) Engelsk Smør er især fortrinligt i Lancaster-, Dork- og Chesshire. Det bedste Smør kommer fra Epping og Cambridge. Foustagerne holde helst 60—65 ü, efter hollandsk Maade 80—90 H. I London stilles Smørret uden Emballage i Vinduet hos detail Handlerne til Salgs; det bør dersor være i saadanne Foustager, at det let lader sig strippe. 6) Jr landsk Smør kommer over Cork, Dublin, Limerick og Waterford og er meget godt. Der drives en ikke ringe Handel dermed til England, Vestindien, Nysundland, Spanien, Portugal etc. Det deles i fire Nummere. 7) Finlandsk Smør er ikke uden Betydning for Handelen i Wersoen. Det finder Assætning s. Ex. over Lübeck. Efter Schedels Waarenlexicon: „Smeltet Smer (Schmalz) udføres fra Normandict, Baiern og Rusland. Det smeltes i store Kjedler over Jlden og stummes dygtigt, forat Mælken og andre Dele, som kunne soraarsage Bcdærvelse, kunne borttages. Saadant smeltet Smør, som er fast nedpakket, kan holde sig meget længe og er dersor især stikket til lang Forsendelse. I Baiern, Rhinegnene og Schwaben bliver det meste smeltede Smør brugt meest til Spise; frisk Smør bruges mindre og da usaltet. Smeltet Smør kommer i Potter paa 6—40 H, eller i Bøtter paa 20—200 ü." I nogle Egne, s. Ex. i Hertug- dømmerne i Marsken, hvor der holdes mange Faar, og as hvis Mælk laves Ost, kan man kjerne Smor as Fløden, som danner sig paa Ostevalden ved at lade denne henstaae; men dette Smør er i denne almindelige Temperatur halvflydende og bruges kun friff, uden at blive Handelsvare. Sommersmorrets gule Farve i Forhold til Vintersmørret, der er hvidt, hidrører fra farveholdige Planter, som Koerne nyde paa Græsset. Landmanden tilveie- bringer denne Farve kunstigt ved Hjælp af Orlean og Gurgemeie. I Jndicn og hele Orienten kaldes Smørret Ghi og udgjor tidt en vigtig Handels- artikel. Araberne flulle være de største Smør-Consumenter paa hele Jorden; thi enhver Araber fortærer hver Morgen til Frokost en Skaal Ghi eller smeltet Smør, ligesom han ellers ogsaa nyder det paa andre Maader. Større Qvantiteter forsendes aarlig fra Suakim, Coheir og Massuah, ved Vestkysten as det røde Hav, til Djidda og andre arabiske Havne. De Fordringer, man i Almindelighed gjor til Smør, ere, at det er frist, velsma- gende, vellugtende, fast, af egal og smuk Farve, og af en saadan Beskaffenhed, at det kan holde sig. Godt Smør, som er behørigt æltet (for at saae alle Mælke- og OstedcleneHpbrvar. fjernede) og saltet, kan holde sig meget længe i cn kjølig Kjæider især i en Jiskjælder. Naar man har Smør paa Lager, er det nødvendigt, at det behørigt forsynes og holdes forsynet med Salt og Lage, at det gjemmes i tætte Foustager og paa et kjøligt Sted. Naar man ikke behøver at tage Hensyn til Tvinding og Bekostninger, kan simpelt Smør