Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

500 opfriskes ved at æltes med sod Mælk, fiint Salt og Sukker. Smørret bliver ikke saa let gammelt, naar Træet (Fvustaget) hvori det er, er udkogt i Lage før Nedpakning. I Almindelighed er Smørret bedst i halve Tønder eller større Foustager, fordi det tyder ben paa, at det er Herregaardssmør og pakket as een Kjerning. Har man taget Hul paa Smørret, er det godt, det er i saa smaae Foustager som muligt, forat, imedens man Handel, bruger deraf, det Sidste ikke skal fordærves. Omendstjondt Nordamerika ikke her sindes anført, saa er Smørhandelen der dog meget betydelig. Hamburgs Handel med Smor er af største Vigtighed. I Hamburg og Lübeck noteres i Courant og pr. 224 ti o: (1 Tonne Schmal-Band) reen Thara. 1 Tde. Bucket Band veicr 28o ti o: et ©fti. 3 Hamburg noteres „Ostfriesische Butter" pr. 63 u B. I Commerce Comptoirets Priiö- courant findes anført: „Holst. Frischmilch, do. Sommer, bo. Stoppel, Mecklenburg lige- ledes, Angelschc, Bauer, Randersche, Flensburger, Fühnensche, Jütländische, Finnländische, Amerikanische, Ostfriesische, Schmier, original, do umgcpackt." (Hecaf staaer holsteenfl LEvret Smor heist i Priis.) Amsterdam og Rotterdam notere pr. 40 Kil. f. Er. Delfter-, Heu-Smor o. s. v., London noterer pr. Centner. (Mastesmør er meget simpelt Smør; as Mastesmør betales ingen Told i England, men sorat man ikke stal misbruge dette, saa gjennemstikkes med Tjære alt Smør,, som indføres under dette Navn. Det bruges især i Skotland til at indsmøre Faarene med, for at Ulden kan styde Regnen.) I Kjøbenhavn noteres pr. Tde. 14 S/7 Netto, 16 LK Brutto, skjøndt Smør ikke kommer i Handelen i tyde, men i 1I» bo., Vs do. s Drittels og Fjerdinger (Usance, sec Haandbog i Hanl elsregning af Svenné Langkjer). I Beckmanns Beiträge z. Historie.Ge>'ch. 6. Erfind. B. III og Vogels Geschichte der denkw. Erfind. 93. Ill nndes Antyd- ninger om Smørrets Opfindelse. Jil Dioscoridcs's Tid (omtrent 100 Aar efter C hr. Fødsel, kjendte man ikke alene Smørrets sædvanlige Tilberedelsesmaade, men ogsaa den medicinske Brug af samme, og dog have hverken Grækerne eller Romerne endnu 200 A. ester C hr. Fødsel anvendt Smør til sædvanlig Spise, men ene til medicinsk Brug. Græ- kernes Kjendflab til Smørret ftal hidrøre fra Scythcrne og Phrygierne, og Romernes fra et germansk Folkefærd. Smørret, som man havde i gamle Dage, synes at have været mere findende end fast. 6) Ost (t. Käse, engi. Cheese, fr. Fromage, holl. Kaas) beredes as Mælk i et . saadant Quantum, at den i mange Lande bliver en betydelig Handelsartikel. Dette gjældcr nemlig om Schweiz, Holland, Belgien, Jtalien, Frankrig, England, Danmark og enkelte andre Lande. Der laves Ost af Ostestof, Kasein, som indeholdes i Ko-, Faare- og Gedemælk. Naar man anvender Mælken, medens Smørret endnu er i den, nymalket Mælk eller Mælk, som ikke har sat Flove, eller uafskummet Mælk, saa faaer man seed Ost, tager man afskummet Mælk, faaer man mager Ost. Man har fremdeles Sødmælks- og Suurmcelksost. Tilberedelsen steer paa en noget forfljellig Maade. Man lader enten Mælken blive suur af sig selv ved at hcnstaae eller man anvender ydre Midler, s. Er. Løbe (Kalveløbe). (See blandt andet Knapps chemische Technologic.) 1) Scbwcizer Ost tilberedes som feed, halvseed, en tredie Deel seed og mager Oft. IHandelen høres iblandt andet følgende Benævnelse: a) Emmenthaler- Ost, fra Canton Bern, hvorsra i det Hele den meste Ost kommer, beredes af seed Mælk. 3 dens store Oine (Huller) er et fedt, oiieagtigt, højst velsmagende Fluidum. Dens Størrelse er usædvanlig og jo større desto bedre; ben tociet fra 60 til 100 H. b) S aaner- Ost, fra Flækken Saanen i samme Canton, ansecs for halvseed, et temmelig tynd af Form og 22 til 24 ti svær, c) Gryerzer-Ost har færre Sine end den Førstansørte,