Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

501 hvilken den iovrigt ligner i Størrelse og ansces for den bedste Schweizer Ost. Navnet hidrører sra Gryerz i Canton Freiburg, d) Urseren - Ost er meget seed, og da den kun er saa lidl sammenhængende, kommer den omviklet med Blade i Handelen. Den er ikke meget stor, veier omtrent 10 ä 12 Dens Godhed tiltager med Alderen, og den bliver da lidt efter lidt rød. Den kommer sra Urserne-Dalen i Canton Uri. e) Gexer-Ost, fra G ex ved Gensersøen, bliver incest velsmagende, naar den gaaer over i Forraadnelst. f) Münstcrthalcr-Ost, fra Canton Basel, er en god Sort, g) Vaschrein-Ost fra Canton Freiburg er simplere, h) Schabzicgcr, ogsaa grüner Kräuterkäse, veier omtrent 9 ä 10iZ. Den er en mager Ost og laves af Balden af den fede Ost med Tilsætning as vild Steenkløvcr, som er tørret og pulveriseret. Den anbefales som Appetitost. Den bedste kommer fra Glams og kaldes Glarnerzieger. I nogle Egne i Schweiz og Nord-Italien har man anlagt fælles Tilberedelsesanstalter sor Ost og sælger Udbyttet som Gryerzer-Ost. 2) Jtaliensk Ost kommer navnligen sra Nord-Jtalien i Handelen, a) Parm e- f an o ft fra Lodi, Mailand etc. i Lombardiet. Den Bedste kommer sra Egnen omkring Brcscin og kaldes Stracchino. Enkelt Stracchino er lavet af ikke afskummet Mælk, har man endnu tilsat Fløde, kaldes den dobbelt Flødeost (Di due panne). Den er mere lyseguul indvendig end den sædvanlige Parmesanost og saa blod, at man i varmt Vcir kan smøre den paa Brødet som Smør. Naar den er et Aar gammel, lader den sig forsende. Den er ca. IV« Fod lang, l Fod bred og 2 Tommer tyk, og veier hoist 50 ü Almindelig Parmesanost er guul, da den er tilsat med Safran, halvseed, rund og for- synet med et Ovrigheds Stempel. Da den bedst tilberedes i Mai Maaned og bliver bedre indtil det fjerde Aar, benævnes den ogsaa ester, hvormange Mai Maancder den har ligget s. Ex. di tie maggi o: af 3 Mai Maancder. Vægten er 60 til 80 ii. Man har flere Bisorter. Da den kan holde sig meget godt, anvendes den passende tilsøes; den stal desforuden være et Middel mod Scorbut. b) Straaost (Formaggio di paglia) fra Lavizzaradalen, kaldes saaledes, fordi den er saa 6løb, at den ved Forsendelsen er ombunden med Straa. Jvreaost kommer sra Piemont. Martsost (Marzolino, Cacio dc Fiienze) er meget velsmagende og kommer sra det Florentinste. Romersk Ost (form, di Roma) er Faareost og simpel. Her har man ogsaa Büffel ost, der er ganske hvid. Neapel og Sicilien levere ogsaa Ost. Sardinien leverer blot Faareost (Cacio saidesco) er. simpel, som er hvid og stærkt saltet, og en bedre Ost, som er tørret i Røg. 3) Fransk Os t. a) Den Bedste er S asse nage i Dcp. Jserc; den er lavet af Ko-, Faarc- og Gedemælk, rund, 4 a 5 Tom. tyk, 6 a 8 ü svær, blaaaaret. b) Dernæst er Roquesort-Ost, fra en By i Dep. Aveyron. Det er Gedc- og Faareost. Prima Ovalitet er fast, hvid, gjennemtrukkcn af Muggen, saa at den er blaalig marmoreret og kaldes I’ersillé; veier 6 a 8 il. Denne Ost synes ikke at kunne tilvejebringes andre Steder i Kjælderne ved Roquefort, hvis Temperatur ikke overstiger + 5 til + 6° li. En saa lav Temperatur bcvirkes derved, at den kjolige Luft sra Kalkbjergene strømmer ned i Dalen til Kjælderne, hvis Jndgang desuden er fri for Sol. Delmat- ®retten, ben berømteste, er ikke stor, har kostet 12,000 i Anlæg, men er solgt for 215,000 Frs. Roqueforter-Ost var allerede i gamle Dage bekjendt; den udføres endog til Ost- og Vestindien, c) Cuuole-Ost, sra Dep. Aveyron, ligner hollandsk Ofr d) Brie-Ost, fra Dep. Seine og Marne, er seed, i Skiver 1 Tom. tykke og 1 Fod lange. Hovedoplaget er Meaux. Man har herfra ogsaa blød Ost. c) Biri-Ost kommer i hjertesormige Kurve; den er fed. f) NeufchLtel-Ost, i Dep. Nedre-Seine, er