Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

502 Flødeost, seed eller mager Ost. Den lange cylindriske Form er meest søgt, g) Ma- rol! eS - O st i smaae Fiirkantcr er meget vellugtende, blød og guul, da man har den i fugtige Kjceidere. h) Cantal- eller Parabel-Ost fta Dep. Auv.rgne, er Koost, den er kugelrund (Tete de moine) hvidfkorpet 90 til 100 ti svær, "eller glatrund 10 a 12 H svær, i) Mont d' or-Ost sra samme Dep., har en skarp klæbrig Skorpe, er 10 til 20 H svær og forsendes i runde Æftcr. Det er Gedeost. Ved Mont d' or holdes over 20,000 Geder. Man har endnu mange andre Slags Ost i Frankrig. 4) Belgisk Ost. Limburger-Ost især fra Harve ved Lüttich, har en ilde Lugt, skarp Smag, er fiirkantet, indvendig guul og blød, 8/»svær. Ogsaa Veurne eg D irmuid en i Bestflandern ere bekjendte for deres Ost. 5) Hollandsk Ost erKovst, med Undtagelse af Faarcost sra Texcl. Sødmæiksost er a) Eidammer-Ost eller Kugleost, dm laves bedst ved Hoorn, meesti Beemston og Alkmaar, simplest ved Eidam. Den er rod- eller hvidfkorpet. Den rodstorpede er fast og lyseguul indvendige udvendig er den røb; dette bevirkes ved Tournesol-Klude, som til dette Brug komme sra Montpellier. Man bevirker herved, at den holder sig godt paa lange Reiser. Til kortere Neiser bruges Colcothar. Man har smaae Mai oste 4^4—40.«, som gaac til Italien, Spanien og Amerika; smaae Sommeroste, paa 3—4H, laves i September og October og gaae til Frankrig; s in aae Eftcraars oste, 3V2—4 ü, laves i November og December og gaae til Braban/ og England. Store rodskorpede Oste paa 20 ti gaae til Brabant og Cöln. De hvidskorpede Oste have formedelst deres Fedme en tykkere Skorpe. Man har heraf smaae hvibsk. Oste (fr. Pate demi- mollette) 6—7 ü, gaae til Paris; smaae hvide Efteraars Oste 3V4—4 ü. De Beskadigede af alle disse Sorter gaae til Hamburg og Brabant. De, som cre bedst lykkedes, kaldes Prescntkaas; de Raadne stampes i Potter, man kalder dem Potkaas, men de forsendes ikke. Eidamer Oste forsendes løse eller i Kasser paa 50—120 Stykker, b) Stolkske eller Gouda-Ost er seed og ikke farvet. Denne Ost laves i Syd>Holland ved Gouda, især ved Byen Stolk, ikke ved Hjælp as Løbe, men ved Hjælp af Saltsyre, hvorved den bliver skarpere i Smag og sikkrcs for Maddiker. Sorterne cre: Store Mai og Sommeroste eller holl. RoomkaaS, 20—40H, gaae til Tydskland, Ostcrsoen og Rusland; Mai oste, Pata gras (ft. Påte grasse), 10—1E, gaae tii Italien, Frankrig,Spanien, Ost-, og Vestindien; Efteraarsoste (fr. Pate meule) 10—1G ti, gaae til Frankrig; Mai- og Sommeroste med Feil, 10—35 H, gaae til Hamburg, Bremen og Kjøbenhavn. De forsendes enkeltviis eller 9 k 24 Stkr. i Kasser, eller omviklede med Papiir. c) Den rodskorpede friesiske Ost, paa 4, 10 og 20 ti, af ringe Godhed, bruges.fordct- meste i Landet Suurmælksoste, Kummenoste eller Kanter; man har Leidener-, vestsriesiske og Deister-Oste, d) Leidener-Oste ere altid Kummenoste, betegnede med to korslagte Nøgler. Sorterne ere: Store Leidener-Oste, 20—40 ü, i indenlandsk Handel og til Sverrig; smaae do., 10—16, til Ost-- og Vestindien; „stichle" do. af samme Størrelse, men noget ringere Qvalitct. e) Vestsriesiske Oste ere Kummenoste, hvide, grønne eller gule (farvede med Orlean) ca. 40 ti, gaae til Cöln og Sverrig. Desforuden gives der store friesiske Oste uden Kummen og Læderoste (holl. I loppe), hvide, seize og af ilde Smag, f) Delfter-Oste med og uden Kummen, 25—30 ü, gaae til Rhinegnene og England, g) Texeler-Faareoste, 3—31/» il, grønne af Farve. 6) Engelske Oste (English cheeses), a) Stilton-Ost staaer højst i Qua- litet. Navnet hidrører fra Byen Stilton i Huntingtonshire, men tilberedes i Byerne Melton-Mowbray i Leicestershire. Den er i Tærningeform paa 6, 12 til 20 ü og kan