Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

503 forst spises efter at være gjemt 2 Aar, naar den er blcven blaa as Muggen. Old rich Stilton eller English Parmesan. Under denne Benævnelse faaes ogsaa Ost fra Rutland- og Northamptonshire, b) Cheddcr - O st fra Dalen af samme Navn i Somersetshire, as skarp Smäg, den følger i Godhed efter Ven Forrige og cr ben Største efter Chester-Ost c) Chester-Ost fra Grevskabet afs. N., cr ofte- grønfar»et, meget god, 19—20, ja indtil 100 zz svær. Den Ældre er bedre end den Friske, d) Gloucestcr-Ost, 50—60 S, ogj'aa mindre og større, er hjerteformig og farvet guul med Orlean. Sorter: Dobbelt (Double Gloucester) af uskummet Mælk og enkelt (Single Gloucester) af halvaffkummet -lælk. e) Flødeost fra Bach i Somerset- og Dorkshire; den fede Ost fra Cottenham og Southam ved Cambridge [Victoria Osts; den magre (Skim cheese) fra Suffolk og flere Andre cre bekjendte. De engelske Oste gaae vel ikke saa meget til (kontinentet, som de forsendes til andre Verdensdele. 7) Danske Oste finde Afsætning til det øvrige Skandinavien og ere i Alminde- lighed af ringe Qvalitet. Foruden den Ost, som nuomstunder laves paa de sicste større Gaarde og kaldes Schweizer-Ost, gives der flere Sorter, som benævnes efter Pro- vindserne, f. Ex. Eiderstedtcr-Ost, seed og mager; tilKjøbenhavn kommer den indsvøbt i Blærer med de saakaldte Caplcn-Skippere. Disse bringe ogsaa den almindelige hol- stenske Ost, der finder stærk Afsætning i Kjøbenhavn, paa 14 til 20 ü. Thy land s o st, kommer fra Thyland og Mors; jo større den cr, 32 k 64 m, desto bedre holdes den forat være. Jndcn den nydes, bør den være idetmindste et Aar gammel. Den har en ffarp Smag. Fa are oste fra Marftegnen, paa 6—8 6, cre tidt meget søgte. Af W ilster- marsk-Ost har man ofte flere Varieteter. Endnu kan mærkes Knapost, der laves as suur Mælk, Kjærnemcelk, lidt Brcendeviin og Kummen. Kopost af tvk Mælk, som varmes og trykkes op af Vallen, hensættes til Gjæring, hvorpaa den bages eller farves. 8) Norsk Ost. Man kjendcr heraf i Handelen Myseost, der tillaves as nymalket Mælk, idet denne flere Timer udsættes for jævn Kogning under idelig Omrøren. Dette er den bedste. Man bar ogsaa en Anden af Balde (norsk Myse), der er ringere. Den er bruunguul, aflang, fiirkantet. Norsk gammel Ost cr ligeledes bckjendt. God Ost bør ikke være for blød, ei heller fer tor og stig, den bor være vel saltet, Habhrb. recn Paa Skorpen, fri for Sprækker og Revner. Stolkske Oste bor være frie for Dine sHullerj. Bed Opbevarelsen kommer det især an paa at sikkrc Osten for Forraadnelse,D^tuar. Maddiker og Mider. De simplcste og naturligste Midler tit Forebyggelsen heraf ere, at Osten bringes paa et luftigt, tørt Lager, saa længe den er tilstrækkeligt tør, og derpaa i en kjolig Kjælder. Forat holde Lusten borte, kan man bedække Osten med udludet Aske, stødt Trækul, Hakkelse, Humle etc. Man kan standse dens Gjæring ved at omvikle den med et Klæde, dyppet i Lage, Viin, Biinsteensvpløsning, og desl. For Mider og Mad- diker er det godt at bestryge Osten med saltet Senntpsaskvg, eller at bestroc den med stødt Peber og hyppigt børste og vende den. For Urtekræmmere og lignende Handlende er det vigtigt, at Osten ikke gives Plads i en Skuffe eller et Sted, hvor Miderne og Mad- dikerne kunne flade andre Varer, s. Ex. Rosiner, Korender etc. Farvede Oste kunne undertiden være farvede med giftige Midler, dette gjælder navnligen om de grønne Oste. Oste prøves med en Søger (t. Käsestecher, engl. Cheesetaster, fr. Sonde, holl. Kaasboor). I Kjøbenhavn cr det Urtekræmmeren tilladt at sorhandle-dansk Schweizer Ost, hollandsk vg al bedre, fremmed Ost, imedens Spækhøkeren kun tør sælge holsteenfl, jydsk og anden simpel Ost. Ost sælges pund- og lispundviis. Amsterdam noterer pr. 50 F.' I England betyder 1 Stone Ost 16 S, 1 Clove bo. 8 S, 1 Wcy do. er 42 Cloves i Suffolk