Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

505 Island. Kjød (saltet). sMeddeelt af en Jslænder.j Nedsaltet Faarekjsd ud- føres især sra Oster- og Nordlandet, fornemmelig fra Oefjord, Eskcsjord og flere Steder, men paa Vesterlandet kun fra en Plads (Stykkesholm). Slagtningen skeer om Ester- aaret, esterat Jndbyggcrne have drevet Faarene ned fra Fjeldegnene. 1 Aars til 3 Aars Beder erc især brugelige; thi Mælkefaarene ere deels gamle og dcels magre, naar ©terne skille sig ved dem. Lammekjød er heller ikke hensigtsmæssigt til Forsending, da det ikke $[n98. holder sig saa godt som det Førstnævnte. Kjødet af en Bede kan veic indtil 70 il, og den kan have indtil 20 ti Talg. Man kjøbcr Kjødet enten pr. £ii, eller de levende Faar efter Overeenskomst. Det Første er mere almindeligt paa alle Slagterhavne, det Sidste næsten udelukkende Brug mellem Jndbyggcrne. Kjøbt pr. L.^ er Prisen 5— en Bede kan koste indtil 7 Rdl. Prisen paa den raae Talg er 14—20 ß pr. ti. Naar Kjødet er nedsaltet med Salpeter, maa det omlagres og omsaltcs, inden det forsendes. Forsendingen fleer i hele Tønder ä 14 LA Netto. XXXV. Gruppe. Uox og honning. Vox (t. Wachs, engl. Wax, sr. Gire, lat. Cera) kaldes i Almindelighed den Substants, som Bierne betjene sig af forat bygge deres Celler til Honningens Opbevaring. Dct har en guulagtig Farve, er næsten stjort i Kulden, seigt i Barmen, smelter omtrent ved 50°R., er uben Smag og Lugt. Man har ogsaa Plante»ox. Der findes i Asien, Afrika og Amerika flere Træer, hvoraf der kan vindes et brugeligt Vox. 1) Myri cavox (t. Myricawachs, engl. Myrtlewax) kommer af Voxmyrten (Myrica ccrifera, pennsylvanica, cordifolia), der voxel i Nordamerika og Afrika. Af Bærrene heraf koges Box, hvis fp. B. er 1,01, og som smelter ved 39° R. Da Hoved- massen heri er Stearin, sorfærdiger man gode Lys deraf, der ere saa gode som alin. Voxlys og udbrede en Myrtelugt, naar de brænde. Dette Vox er grønt og kan ogsaa bruges til Sæbe. 2) Palmcvox tilberedes af Barken af Vorpalmen (Ceroxylon andicola), der voxel i Sydamerika i en Høide as indtil 9000 Fod og bliver 150 Fod høi og Stammen 2 Fod tyk. Voxel skrabes as Barken og koges. Det er hvidguult afFarve, smelter forst ved 80° R. Lys heras brænde ikke godt. 3) Brasiliansk Palmcvox er to Slags: Carnauba af en Plante af samme Navn, der voxer i stort Antal i Ccara. Boret befinder sig paa Træets Blade, hvoraf dct lader sig smelte eller udkoge som en smudsiggrøn Masse, Sp. V. — 0,98. Der udfores meget heraf, s. Ex. sra Rio Janeiro til England. Man bruger dct til Lys. Ocuba kommer fra Para eller Guiana as et buskagtigt Træ af hvis Kjerner det purpurrøde Box koges. Ved Rensning bliver det ganske hvidt. 16 ü Kjerner give 3 ti Vox. Lys heraf ere fortrinlige og brænde som Gas. 4) Pineyvox eller Pineytalg as Pincytræet (Vateria indica) paa Malabar Kysten er hvidguult, smelter ved 29° R. og ligner meget Stearin. Det anvendes til Lys og, sammensmeltct med Harpix af samme Træ. tillige som Fernis. Man har ogsaa ch inesi sk Vox og Vox af Mælketræct i Amerika og as andre Planter. 5) Japansk Vor har en guulhvid Farve, er noget sprødere end Bivox, smelter ved 381/»0 R., men brænder ikke meget godt i Lys. Det noteres s. Ex. i Holland. 22