Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

506 6) Voxel as Bierne hidrører fra egne Organer hos Arbeidsbierne, hvoraf -et fremkommer som cn flydende Materie, der snart sorhærdes til smaae Vorblade. Disse Blade ere saa lette, at der omtrent gaae 2V4 Millioner deraf paa et Pund, og til at danne 8 Blade bruger Bien 38 Timer. Dette Vor er ganske hvidt og bliver kun guult ved at der komme Honning og Blomstcrstøv til. Voxel bestaaer as cn fast Deel, Ger in, der udgjør Hovedbestanddclen i samme, og en blød Deel, Myricin 0. s. v. Naar Cerin overgaaer i Sæbe, kaldes det Cerain. Man erholder Voxct af Biernes Kager (Waben) sædvanlig, esterat man har drevet Bierne ud af Bikuben og dræbt dem, idet man da fljærer Kagerne i Stykker, presser dem i et Lærreds Klæde (Pose) for at afsondre Honningen, og smelter det siden i en Kjcdel med Tilsætning af lidt Vand. Herved afsætte sig Smudsen og de srcmmcdagtigc Dele. Man erholder saaledes raat Vox, der har en forfljellig Farve efter Aarstiden og Egnen, hvor det tilvejebringes. (I Vestindien har man endog sect sort Vox.) Vox af unge Bier er hvidt og kaldes Jomsruvox. Alm. Vox er guult, smelter omtrent ved 49° R. og har en sp. V. — 0,965. Ved at smelte Voxet to til tre Gange og hver Gang tage Ureenlighederne derfra, samt presse bct, bliver det til Handelsvare. Det bringes i Handelen somostest i runde Stykker eller Kager. I denne Tilstand kan det endnu ikke anvendes til enhver tcchnisk Brug, men maa bleges. Dette fleer enten paa en naturlig Maade, ester samme Principer, som man bleger Lærred, eller paa en kunstig Maadc ved Hjælp as chemiste Agentier, s. Ex. Chlorgas og Chlorkalk. Men bct kunstigt blegede Vox svarer ikke altid til Hensigten, ligesom det ogsaa med Tiden tildeels taber sin Hvidhed. Den naturlige Blegning skeer derved, at man med lidt Vand, ved cn sagte Jld og idelig Ommen, smelter Voxet, som flal bleges, i en vclfortinnct Kvbberkjcdel; lader det derpaa løbe i cn Rende, der er forsynet med smaae Huller, hvor det kan løbe igjenncm ned paa en underneden anbragt Valtsc, der er af haardt Træ eller Steen, og som med sit halve Omfang gaacr ned i Vand; naar Voxet løber ned paa Daltsen, dreies den om, Voxet lægger sig derom som Baand og kjoles af i Vandet, saa det ene Boxbaand ikke kan klæbe saft i det andet. Paa denne Maadc bliver Voxet til tynde Blade, som nu udbredes paa Lærred sor at bleges. Efter 4 til 6 Uger er Voxels Udre hvidt, men dets Jndre endnu guult, det smeltes og baandcs derfor paany som før for atter at bleges. Er Voxet tilstrækkeligt Meget, smeltes og formes det i tynde Kager eller Skiver. Det blegede, hvide Vor er sprødt i Kulden, splintret i Bruddet, næsten farveløst og uden Lugt. Dets sp. V. er 0,96, og det smelter ved 54,4° R. Det smukkeste, hvide, transparente Vox kaldes Sanspareilvox og kommer f. Ex. fra Wien. Reent Vox bestaaer as 20 Dele Kulstof, 40 Dele Brint og 1 Deel Ilt. I Handelen benævnes Voxct ester Landene, hvorfra det kommer. a) Polsk Vox kommer sra Polen, Galizien og Nabolandene, hvor der dyrkes megen Boghvede, hvis Blomster især ere flikkede til Biernes Dræt. Det bedste er mørke- guult; simplest er Skovvoxet, da det indeholder flere stemmede Dele og Ureenligheder. b) Russisk Vox kommer især fra Ukraine og Podolien. Det er hoirodt, guult eller blegt. Den første Sort er den bedste; dog foretrækkes bct Gule i Italien, hvor store Afgifter forhindre Afsætning af hvidt Vor. c) Tyrkisk Vox kommer fra det europæiske Tyrki, hvor Bidræt er en meget vigtig Jndustrigreen. Det har en høirod Farve og ansees for det bedste Vox i Handelen. I Reglen taber det kun 2 % i Blegningen. Det benævnes ester Provindserne. J Jtalien foretrækkes det fra Rumelien og kaldes Cera zavorra. Det kommer i store Lærreds- baller i Handelen.