Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
507 d) Gr æsk Box kommer i Masse saavel fra det faste Land som fra Øerne Archipelagus. e) Fransk Vox er især udmærket sra Bretagne. Da Frankrig ikke udfører meget Vox, kommer fransk Vox sjeldent i Handelen. f) Hamburger Box, der forsendes fra Hamburg og kommer fra Lüneburg, Holsteen, Osteyoen og flere Provindser, er raat eller bleget. 8) Levantisk Box er en vigtig Handelsartikel i Levanten. Det Bedste kommer over Smyrna, dernæst over Constantinvpel, Aleppo etc. I hele Lille-Asien er stærk Bidræt;, her sinde Bierne Blomsterne as Rhododendron ponticum. 11) (shinesilk Vox hidrører deels sra Bier, decls sra L a t s ch o n g (Coccus ceriferus), et Jnscct, som frembringer Box. Det lever i Ostindien og China paa et Slags Ligustre og stal i nyere Tid være bragt til Frankrig. Ogsaa fra Afrika, Syd- og Nordamerika og Vestindien kommer Vox. Amerikansk Vox noteres endog i Messina. Sort Vox hidrører fra vilde Bier paa Guadeloupe. I Handelen træffes ogsaa Begvox, som indeholder mange harpixagtige Dele og hidrører sra Biernes Dræt paa Fyrretræer. Det lader sig vanskeligt blege' og brænder daarligt. V o xgru ms (Wachssah) er det Urene, som erholdes ved Smeltningen af Voxet. Det anvendes til Bonclsc for Gulve og til anden simpel Brug. Godt Box bør hverken være ftjørt eller fast, ikke klæbe ved Tænderne, ved Smelt- Mljrb. ningm bør det vise sig ganske klart og uden Bundfald, være reent og have en honning- agtig Luft. Forfalflningcr ere meget hyppige. Man sinder det tilsat med Talg; men forfalsk dette opdager man ved at tygge derpaa eller ved Lugten, idet det viser sig fedtet. Det forfalfles ogsaa med Blyhvidt, hvidt Veg, Terpentin, Harpix, Meel etc. Vox sinder An- vendelse i mangfoldige Retninger. En Hovedanvendelse cr, at det benyttes til Lys; dog «rug. er Anvendchen aftaget meget, siden Stearinlysene ere blevne indførte. Det er navnligen de katholskc Lande, som bruge cn stor Mængde Vvxlys. Dernæst bruges det til Former, Modeller, Aftryk, til Sytraadens Væxning, til Salve, Plaster, Voxfigurer og i sorrige Tider ogsaa til Voxdug, fhvortil der nu bruges Oliefernis blandet med Farvers (See Blumenbach). Handelen, som drives med Vox, er meget betydelig; Nordamerika udfører Handel, aarligen over 600,000 %, Danmark ikke over 50,000 tt ; Rusland og Levanten meget større Qvantitctcr. Slesvig og Holstcen hare baade i Marsken og paa Geesten meget betydelig Vidræt, da der paa Geesten dyrkes megen Boghvede, og Marsken har en stor Mangfoldighed as vilde Blomster. I Kjøbenhavn og Hamburg noteres Vox pr. St, i Messina pr. Cantar, i London pr. Centner, i Holland pr. 50 S, i St. Petersborg pr. Pud, i Levanten sælges i spanske Pjastrc pr. Okka. Forsendelsen steer i Baller eller Fade. Honning (t. Honig, cngl. Honey, sr. Mid, lat. Mel) kan henregnes til de sukker- holdige Stoffer. Bierne udsuge den, som bekjendt, af de søde Safter af Blomsternes Honningkar og assætte den i deres Kuber i Cellerne. Joinfruh onning kaldes ben, der løber ud af Bikagerne af sig selv, naar disse tages af Kuben, og den ansees for den fineste og bedste. Alm. Honning udpresses af Cellerne, deels uden, decls ved Hjælp af Varme. Den Sidste cr mørkere, nicer tykflydende, men af mindre behagelig Lugt og Smag end den Forrige. Honning bestaacr as Drue- og Mannasukker, Gummi, Extractivstos, Sliim, noget Vox og Syre. Man har renset og urenset Honning i Handelen. Eftcr Blomsternes Beskaffenhed, hvoraf Bierne drage Honningen, har man Lynghonning, af Lyngplanterne, naar Bistaderne staae i eller ved Heden, Lindehonning, Rosmarin- honning, Boghvcdehonning, bitter Honning, bedøvende Honning eller 22*