Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

508 Galhonning (Delibal) af bedøvende Planter, f. Ex. Azalea pontica JL. Honningens Rensning fleer i Almindelighed ved Kogning og Skumning. Den koges til den Ende med omtrent Vs Vand eg tilsættes dcrpaa med lidt Galæbleaskog, hvormed den koges i 2 til 3 Minuter; den Mængde Flokkcr, som flyder omkring i samme, synker tilbunds, og Honningen staaer ganske klar. Den kan nu filtreres og dampes af, til den saaer den Consistents, man ønsker. Almindeligst er Honningen, som kommer i Handelen, af tamme Bier, men man har ogsaa Honning as vilde Bier, s. Ex. fra det sydlige Rusland, hvor Bierne opholde sig i de hule Træer i de uhyre Skove. sBiernes Opholdsted opdages da i Drættiden, ved at fange en enkelt Bi, lade den flyve igjen og følge den Retning, hvori den flyver; bliver den borte, faa sanges en anden, og saa fremdeles, indtil man seer, hvor den bliver æf.] Den vilde Honning har altid en mørkere Farve og er mindre velsmagende, end den, som saaes as tamme Bier. Man inddeler Honningen i siin hvid, hvid, guul og bruun. 1) Fransk Honning er meget hyppig i Handelen. Den, som kommer fra Narbonne (Languedoc) [Miel de Narbonne], ansees for den bedste as al Honning; den er meget hvid, kornet, af en behagelig aromatisk Lugt og sød Smag sRosmarinhonnings. Den forsendes i Fade af hvidt Træ paa 120 GLtinois Honning (M. de Gåtinois) deles i a) super siin hvid Honning (M. surfin), drr ligner den Forrige; b) i siin hvid Honning (M. blåne fin), hvis Smag er mindre behagelig; den kommer i store Qvantiteter; c) simpel hvid Honning (M. blåne ordinaire) cr citronfarvet; den er mindre saft, kornet og behagelig as Smag end de Foregaaende og d) almindelig Honning. GLtinois kommer i Fade paa omtrent 80S>. Honning fra Normandiet (M. de Normandie) er meget bekjendt; især er den, som kommer fra Lisieux og Argences (M. d’Argences) afholdt i Paris, og holder Pliis med de bedste Sorter. Der udfores ogsaa meget til England. Den kommer i smaae Potter, som kaldes Canettcs. Honning fra Bretagne (M. de Bretagne) er ringere, me er eller mindre rød af Boghvede og Korn- blomster, hvor Bierne finde Dræt. Den forsendes over Bordeaux i halve eller hele Fade paa 700 til 720 S. Man har ogsaa god Honning i Brie, Picardie og Champagne. (See Duboc.) 2) Lüneburger, hannoveransk og holstecnsk Honning er tildeels Lyng- honning, af lysebruun Farve og kommer i Fade paa ca. 300 ft. 3) Frieslandsk Honning er hvid as Farve, ringere end den franste og kommer fra Marskegnene i Slesvig, Holsteen og Holland i forstjellig Emballage. 4) Italiensk Honning; den Romerske er vel meest bekjendt; af smuk guulFarve; i Fade paa 2 til 400 5) Krimsk Honning holdes for at være den bedste i Syd-Rusland, især fra Byen Osmantik, som tilforn udelukkende leveredes til Serailet. Den gaacr stærkt til Constantinopcl. Det er navnligcn Baskierne, som lægge sig ester Biavlen. 6) Malthesisk Honning er velsmagende, rosenrød, ved sædvanlig Temperatur flydende. Den ansees sor udmærket god. 7) Spansk Honning, af hvid Farve og meget sød. Den er især udmærket fra Valencia og de baleariske Oer. 8) Græsk Honning fra Bjerget Hymettus i Attika overgaaer al europæisk Honning i Sødhed og Vellugt; den er af en rødagtig Farve og gjennemsigtig. 9) Vestindisk Honning fra de store Antiller, Havanna, er hvid, kun lidt sod, tyk og kommer i nyere Tid i store Fade paa ca. 1200 S.