Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

509 10) Nordamcrikansk Honning er lys, as sod Smag og hidrører fornemme- ligen fra Skovbien i de vestlige Stater. 11) Mexicansk Honning kommer ikke as ben almindelige Honningbi. I Sko- vene seer man Bireder (Colmenares) hænge ved Grenene i høic Fyrretræer; deres Væv bestaaer af en trevlet graa-Substants, som intet Vox indeholder, og ligne Cellerederne as mange Hvespearter. Honningen as disse Bier er mørkebruun, meget sød og meget søgt, især i selve Landet. —Honningen kan forfalskes paa mange Maader, s. Ex. ved Mcel og Guulrodsast; men dette fjendes saavel af Consistentsen som afLugten og Smagen. GodHon- Godhrö. ning bør være sød og have en behagelig Lugt, være vel renset for Box, dode Bier og stemmede Dele; ikke være flydende og heller ikke altfor tyk; den bør ikke være snur, bitter, gammel eller muggen. I vore Dage gjør man langtfra ikke saa megen Brug as Honning som i Brug, gamle Dage, da den især i Norden brugtes til Mjød; nu bruges den i Huusholdningcn, til Mjød, Viin, Eddike, Peberkager og i Medicinen. Den bor opbevares i en kold düpbti Kjselber og kan da holde sig flere Aar. Den skal altid holdes borte fra Ting, som kunne meddele den en ubehagelig Lugt eller Smag. Handel drives dermed til og fra de storrc Handelspladser, og den forsendes, som angivet, i meget forfljellig Emballage. I Hamburg noteres pr. 100 %, i Holland og Syd-Frankrig pr. 50 Kil. XXXVI. Gruppe. Nu a st osser af Dyreriget. Haarene. Haar kalder man de tynde rørdannede Legemer, som tjene mange animalske Legemer, saavelsom flere Dele as det menneskelige Legeme til ydre Bedækning, sor at ved- ligeholde Barmen, beskytte for Fugtighed og befordre Uddunstningen. Dc fremkomme af en Rod, som er indplantet i Huden, og bestaac af cn hornagtig Substants, hvis Huulhed er fyldt med cn fedtagtig, meget tyk Flydenhed (seed Olie), der er as samme Farve. Deres Gjennemsnit er sædvanlig rundt, men ogsaa ofte fiirkantct og fladt; undertiden er Over- fladen furet; andre, s. Ex. Svinebørster, bestaae af flere i parallele Lag med hinanden for- bundne Trevler, som lade sig stille fra hinanden. Deres ydre Overflade synes bedækket med fine over hinanden liggende Skæl, hvis Retning gaaer fra Roden til Spidsen. Alle Haar cre elastiske, og nogle i en meget betydelig Grad, saa at s. Ex. et Menneskehaar lader sig udstrække 38 til 50, Faareuld 30 til 50, Gedehaar 32 til 40 % af den natur- lige Længde/ inden det brister. De cre endvidere ofte korte vg stride, ofte lange og silke- agtigc, oste tynde, meer eller mindre farvede, — Egenskaber, som have en væsentlig Jnd- fiydelse paa Forarbejdelsen, og hvortil der i Industrien fornemmelig tages Hensyn. Jblandt de ydre Omstændigheder, som virke stærkest ind paa Haarenes Dannelse, ere Klima vg Næring, derefter Lys og Temperatur dc vigtigste. Erfaring og Jagttagelsc have viist, at i hede Klimaer have alle Dyr, som ernære sig af Vegctabilier, blødere og finere, de Kjod- ædende derimod haardcre og studere Haar, hvad der meer eller mindre ogsaa gjælder om Fuglenes Fjer. Denne Forftjellighcd i Haarenes Farve og Fiinhed viser sig allerede oste paa et og det samme Dyr i de sorskjellige Aarstider, forfkjelligc Aldre, ved forandret Næring etc. De as Vegctabilier levende Dyrs Vinterhaar ere i Almindelighed stærkere og stridere end Sommerhaarene; de kjødædende Dyrs Vinterhaar derimod blødere end dc, som vindes om Sommeren. Fordetmeste ere Haarene fine og bløde paa fiint organiserede Dyr eller Legemsdele, haarde og stive paa grovt organiserede, i varme Lande korte og