Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
YnlnnievSie,
(tydsk Mohnöl, engl. Poppies Oil. fransk kluile d’oeilktte, lat. Oleum papaver) presses
og slaaes af Frøet af Opium -Valmue (papaver somniferum). I Udseende ligner den Godhed.
Bomolie, er altsa'a blcgguul, ligesom ogsaa dens behagelige Lugt og Smag har Lighed
dermed. ■ At den let tørres, er ligeledes en god Egenstab. Naar Froet slaaes to Gange,
er den Olie, som vindes ved sidste Stagning, urenere, mørkere og ringere end den Første.
Kun 5—6 Maancdcrs gammelt Frø er først godt til Presning. Udbytte: 47—50 %
Sp. Vægt ved -s- 15" — 0,9243, hvis den slaaes varmt. Fryser ved 18,75 °. Den
oplofts ved 6 Dele kogende, eller ved 25 Dele kold Alkohol. Dens chemifle Sammensætning
er 80 % Kulstof, 11 °/o Vandstof og 9 % Ilt. Den anvendes som Spiseolie, til Brug.
Fernis er den mindre god, fremdeles til Sæbe. (3 give med Msnatronlud 5V<z
Sæbe. Denne Olie spiller ikke nogen synderlig stor Rolle i Handelen. Fra Thüringen ogMndel.
Magdeburg kommer endeel. •
Rod Natviololie [Kapsolie],
lihdsk rother Nachtvioleol [Rapsöl], fransk Huile de julienne, lat. Oleum rapæ) presses af
o'røct af rødblomstret Raps, rød Natviol, (hcpcris matronalis) en Plante, som dyrkes i
Frankrig og Schweiz. Er Olien frist, har den en grønlig Farve, som med Alderen
bliver bruunlig. Den bar en svag Lugt og en noget bitter Smag. Tørrer let. Udbytte:
100 Potter Fro give 7 Potter Olie. Sp. Vægt -s 15° — 0,9282, den fryser ikke endnu
ved 4- 25" 6. Den bruges som Brecndolie.
Ricinusolie,
(tydsk Ricinusvl, fransk Hu ile de ricin, engl. Castoi- oil, lat. Oleum ricin i s. Oleum
palmre Christi) vin!^s as Froet as Ricinus communis. Den er deels uden Farve,
deels guul, uden Lugt, men har en mild Smag. Den tørres kun langsomt i Luften.
Udbytte: 50 %, sp. Vægt - 0,9611, fryser 17,5° C., opløses i abs. Alkohol og Mher
i ethvert Forhold. Dens chem. Sammensætning : 74,178 % Kulstof, 11,034o/v Dandstos
og 14, <88 %3(t. Den kommer fra Nordamerika, Jtalien, Spanien og Syd-Frankrig, hvor
Planten dyrkes, og den bruges i Medicinen.
Valnotlolie,
Wallnußvl, cilgl. Walnut-oil, fransk Huile de noix, lat. Oleum nueum juglans),
Vicvicv af Valnøddernes Kjerner. Frist er den grønlig guul, men med Alderen bliver
en -nt guul Den er uden Lugt, men har en behagelig Smag. I Luften tørrer den
enenu lettere.end Sinoite, og bliver derfor ogsaa forettuttet denne til fine Oliemalerier.
Ved Salpetersyre bliver den rosenrød. Udbytte: 50 %; fryser ved -t- 27,5°; sp..Vægt
= 0,926. Chem. Sammens. 80 % Kulst., n oo Vandst. og 9 % Jlt. Den bruges
som Spiseolie, Brændolie, til Vogtrykkcrsværte, især til Kol'bertryk og til Sæbe.
Galnebærolie ,
(tydfk Tollkirschenöl, lat. Oleum atropæ beUaäonnoe) presses afFrøkornenc as den gistige Bella-
donna, som boxer vild i Danmark. Frisk er den guldguul as Farve, gjennemsigtig, klar,
uden Lugt og har en mild Smag. Den tørres langsomt. Ved Udpresningen bliver
Gisten, som kaldes Atropin, tilbage i Oliekagen, hvorfor Olien, hvad der ogsaa fleer flere