Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

56 Steder i Wnrtemberg, kan nydes uden Skade for Helbrede«. Udbytte: 15—16 %; fy. Vægt — 0,9262; fryser ved -e- 18,7.5° C. Den anvendes som Spiseolie og Brændolic. Crotonolie, (tydsk Crotonöl, lat. Oleum croton) kommer af Kjerncrne as Croton tiglium. Dm har Bomoliens Consistent^. Dens Farve er bonningguul, 'Smag skarp. Udbytte: 50—60 %. Den bruges i Medicinen som et stærkt afførende Middel o. s. v. l'yrfroolie og Granfrøolie , (tydst Fichtensamenöl. Rothtanncnsamenvl) presses af Frøet af disse Træer. Begge lugte noget terpentinagtige og smage harpixagtigc. Den af Fyr er bruunguul, den af Gran er guldguul af Farve. De tørre let. Udbytte: 24 %, sp. Dægt, Fyrfroolie — 0,9312, Granfrøolie = 0,9285; fryse F. ved 30, G. ved 27,50 C. Bruges som Brcrndolier, Grandsroolie i Schwarzwald o g spa til Fernis. ViiiKlriiekjerneolie , (tydsk Weintraubenkörneröl, engl. Winc-kemel-oil, fransk Huile <lc pepins de raisin, lat. Vitis vinifera) kommer af Diindruckjcrner. Frist er den lyseguul, men bliver senere bruunguul, har en mild Smag, er næsten uden Lugt og tørrer langsomt. Udbytte: 10—11 %, i Italien 18 %; sp. Vægt — 0,9202; fryser ved -r- 16,25°. I Jtalien anvendes den til Drændolie, til Sæbe. niadlrøolie. (tydsk Madsamenöl) presses af det graae, langagtige Frø as Madplanten (Madia sativa), der i den nyere Tid er kommen fra Chile og dyrkes nu i Frankrig, Osterrig og Tydff- land. Olien er bruunguul, tykflydendc, afsætter Bundfald ved a^hcnstaae, har en ejen- dommelig Smag og tørrer let. Udbytte: 40 %; kan spises; som Brændolie oser den; bruges til Sæbe og især tit Fernis. A n rn. I Schubarths technischer Chemie, hvem den her givne Oversigt tildecls ffyldes, forekommer endnu flere Slags Olier, som kunne henføres til denne Classe; men som dog ingen Betydning have som Handelsvare; f. Ex. Tobakssrøolie, Vaufroolic o. s. v. b. Olier, som ikke tørre i Luften. Olier, som henføres til denne Classe, kunne ikke bruges som Fernisolier, og fore- komme derfor ikke i Oliemaleri. For saavidt deres Kostbarhed ikke er deri til Hinder og de ikke erstattes as andre bedre og billigere, kunne de fleste anvendes som Brændolie, s. Er. Roolie, Rapsolie, Bomolie o. s. v. I denne Rubrik forekommer den vigtigste Spiseolie, nemlig Bomolie, men flere af de andre Olier kunne ogsaa anvendes i Spiser, saasom Sesamolie, Rapsolie o. s. v. De bruges i Medicinen, s. Ex. Mandelolie; fremdeles til Smørelse for fine Maskiner, saasom Uhrverrker, s. Ex. Bomolie; til at berede Haarolie af, s. Ex. Bchcnolie; til Oliebcidse i Farverierne, s. Ex. Bomolie ved tyrkisk Rodt. Bomolie, Olivenolie, (t. Baum- eller Olivenöl, engl. Olive oil, fransk Huile d’olive, lat. Oleum olivarum) Fadre-vindes af Frugten af Olietræet (Olca europæa I,), hvis Fædreland er Syrien, Afrika og Grækenland; men som nu vover i Mængde i Sydeuropa. Frugten plukkes ind i