Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

58 satte Olies Mængde; saa at, naar Blandingen har sundet Sted i lige Dele, viser Coa- gulumet samme Omfang som den flydende Olie. Er der brugt dyrisk Fedt som Tilsæt- ning, saa storkncs Olien snarere, allerede ester 5 Timer. Helder man ben flydende Olie fra det Størknede og smeltes dette, bemærker man ved Smeltning en Talglugt. Man kan ogsaa om Vinteren komme efter Forfalflningen, naar man lægger Mærke til, at Bomolie fryser ved + 2,5 0 C., medens de andre Olier fordre langt stærkere Kulde. Er Olien bleven harsk, tilsættes den med Kalkvand og koges hermed under gjcntagen Skum- ning. Lader man den derpaa sætte sig, kan Olien heldcs eller tappes fra Bundfaldet. Harskhed kan forebygges ved Bomolie paa Lageret, naar man lægger en Svamp deri, slags. j-om cr dyppet i Alunvand eller Kalkvand. I Handelen benævnes Bomolie gjerne efter Landene, hvorfra den kommer; man har saaledes: l) Fransk Bomolie, der kommer fra Syd-Frankrig, især fra Provence og Languedoc, hvor der anvendes megen Flid paa Olietræets Dyrkning og Oliens Tilvirkning, og som derfor kunne sende et stort Qvantum af Provence-Olie r Handelen. De bckjendteste Slags crc: m) Aixerolie, huile, d’Aix, ben allerfortrinligste, fineste, reneste, hvideste ogmeest velsmagende. Da den cr presset koldt af udsøgte Frugter, hvoraf Kjernerne tages ud, kan den holde sig længe og forsendes til de fjerneste Egne. Den bedste er h. d’un ter- rain sec; den federe, men ringere, cr h. d’arrosage. Aixerolierne erc bedre det andet Aar end det første, da de saa have tabt den ramme Frugtsmag. n) Manosqueolie, h. de Manosque, har en meget gulere Farve og smager af Frugt. Den fineste heraf sælges for Aixerolie. o) Grasseolie, h. de Grasse, er flin og hvid og foretrækkes i Bordeaux for alle andre Oli<r. Den søges meget i Paris; har ingen Frugtsmag. p) Huiles du Port-Maurice [d’Oncille, de la riviere] ere ligeledes superfine Olier; deres Smag er meget behagelig; men de ere ikke meget flikkede til Forsendelse, da de kun holde sig et Aarstid. q) Huile de Nice et Menton ere halv sine Olier og gaae til Bordeaux, Rochelle, Nantes o. s. v. r) Huiles de fabrique, Fabrikolier. Til Sæbe er Draguignan og Longues af Provence-Olier de bedste. Ved h. marchande forstaaes Sæbeolie, som den sælges med Grums og uden Decort til Sæbesabrikerne. H. lampante & tournante bruges i Klædefabrikerne. Den Forste er renset for Grums. De bruges især i Marseille stil Marseillc- Sæbej. Med Hensyn til Fabrikationen og Qvaliteten forekomme adskillige Benævnelser. Huile fine on pure, siin Olie, som den fremkommer ved den første sagte Presning; heraf kaldes den fineste huile yierge, Jomfruolie. Derpaa følge: h. surfines, superfine, fines, fine, mi-fines, h alvfine og mangeablcs, sædvanlige Spiseolier. Huile com- mune, grassc, dc teintnre, d’enfer, ou d’entre deux sortes, som hidrøre fra anden Presning og ere tildeels Fabrikolier. Huile de force > ou de presse o: Olie fra tredie Presning. H. omphacine, Saften af umoden Frugt. H. paillerine, Olie as straaguul Farve. H. platrée, gipset, bruges, naar Fadenes Bunde, hvori Olien cr, gipses eller kridtes. 2. Jtaliensk Bomolie forekommer i alle Sorteringer og sorsendcs til alle Europas Lande. a) Toscanske Olier, Olio di Toscana; den fineste Qvalitet levere Høiene ved Pisa, især Byerne Calci og Buti. Livorno cr Hovedpladsen for Udførslen. Her sindes indrettede to store Bygninger med Steen-Cisterner, for at modtage, under offentlig Control,