Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

60 og en vis skarp Smag er den derfor tidt i Besiddelse af. Gaaer over Messina, Palermo, Livorno etc- g) Sardinsk C lie, O. di Sardegna, har Farve og Qvaliret som genuesifl. Ogsaa flere as de jonfle Ocr levere Bomolie i Handelen, saasom Corfu, Zante etc. Den er ligesom Olien, der kommer fra andre Oer i Middelhavet og Archipel, af blandet Beskaffenhed. 3) Levantisk Olie hidrører tildeels fra Alle-Asien og de græske Oer, og kommer over Smyrna. I Godhed staaer den ved Siden af den genuesifle. 4) Dalmatisk Olie er oste af god Qvalitet og kommer i Handelen over Triest under Navn af Triester Olie. 5) Spansk Bomolie, a) Valencia- og Alicanteolie har en grønlig Farve, en ejendommelig Lugt og Smag. Tilvirkningen libtr ogsaa her under de ofte anførte Mangler, b) Malagaolic er noget federe og bedre end den Forrige. I Egnen ved Malaga befinde sig flere Hundrede Oliemøller. Forsendelsen steer over Malaga og Cadix til .^oeed-Handelsstæderne Hamburg, Bremen, til Holland og England etc. e) S evil la- olie og Majorkaolie komme tildcels directe, tildeels over Malaga, Alicante og Barcelona i Handelen, og er af lignende Godhed med de forhen Nævnte. Disse Olier finde en Hovedanvendelse til Sæbe og gaae derfor til saadanne Stader, som lægge Bmd paa Sæbefabrikationen, saasom Marseille, Genua etc. 6) Portugisisk Olie kommer ikke i stor Mængde i Handelen. Den er i Reglen bedre end den Spanske. Det er her ikke saamcgct Kystlandet, som det er Indlandet, hvor C lie træet dyrkes og Olie presses. Naar man lægger dm nedslagne eller afplukkede Frugt i Hobe til Gjæring, bestrøcs den med Salt, hvorved Udbyttet skal forøges. Plad- serne cre her Lissabon, Oporto og Farv. 7) Afrikansk Olie. Hvad der heraf forekommer i Handelen, kommer ligeledes over Triest og benyttes kun som Fabrikolie. Naar man har Bomolie paa Lager, maa der, hvor det er Hensigten, at ben skal holde sig, sørges for, at ben godt bevares for den atmosphærifle Luft. Har man den paa Fade, bør disse godt tilklines og være fulde. Det er alligevel ikke tilraadeligt at ville gjemme den Renere og Bedre længere end 2 a 3 Aar, og ben mindre Rene og Simplere kan neppe holde sig saalænge; selv om den ved Aftapning renses en Gang om Aarct sor Bundfald. Som det frcmgaacr af det forhen Anførte, fryser Bomolien allerede ved 2,2° Barme N. [vort sædvanlige Thermometers, og da Frysningen skader dens Lugt, Smag og Holdbarhed, bor den lagres saaledes, at den ikke fryser, hvis den stal bruges som Spise- olie. Om Sommeren bor den ligge paa et koldt Lager. I de sydlige Lande gjor Bom- olien i Spiser samme Tjeneste som Smør og Fedt i Norden, hvor Bomolien kun iHuus- holdninger finder Anvendelse til Salat, i Medicinen og til ted,niff Brug. I tcchniske Oiemcd er dens Anvendelse betydelig; den bruges som Beidse til tyrkift Rødt, idet den blandes med Sodaopløsning; fremdeles som Smørelse til fine Maskiner, saasom Uhrer. Den raffineres til dette Oiemed ved at man fylder den paa en Glasflaske, hvori der nedsættes en Blytavle, og Flasken henstilles i Solen. Der udskiller sig nu en ostcagtig Mas,e, som sætter sig paa Blyet, hvorved Olien bliver vandklar og gjennemsigtig. Og- faa anvendes den ved Metalboring og Dreining, Politur, Garvning og som Brændolic etc. L (ietræet dyrkedes allerede i den graae Oldtid og agtedes særdeles hoit. De gamle Grækere helligede det Minerva og Kydskhed, og Jomfruer og Unglinger turde kun plukke dets Frugt. Oliegrcncn var i de olympiske Lege Seierherrcns hoiestc Priis,