Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

61 og den ansees endnu i vore Tider som ct Fredens Tegn. Duen, som Noach lod flyve ut>, bragte ct Olieblad med sig tilbage. Hos Jsraeliierne udgjorde Olietræet i det for- jættede Land en stor Deel as deres Rigdom. Endnu besinde sig otte Olietræer paa Olic- bjerget ved Jerusalem, som ftulle hidrøre sra Christi-Tid. Ved Phønizierne blev det om- trent 680 A ar for Christi Fødsel bragt til Marseille, hvorfra det senere udbredte sig paa Kysterne omkring Middelhavet. Ogsaa i Amerika, især i Peru og Mexico, hvorhen det blev bragt af Cortes sra Andalusian, dyrkes det med Held. Olietræet trives bedst, hvad Romerne ogsaa allerede lagde Mærke til, i Nærheden af Havet, og paa en Brede af 25 til 45 °. Der sindes mange Steder store Olivenskove og navnligcn i Apulien og Ca- labrien, hvor man bestandig steder om Olietræet som en Helligdom. I disse Egne maae Landmændene ogsaa lade deres Olie presse hos Baronerne. Ogsaa Bundfald eller Grums afgiver en Handelsartikel. Forretningerne med Bomolie ff c c decls pr. Eontant, decls paa Credit, Levering, og indtil 1842, da Regje- ringen i Neapel fandt sig foranlediget til at forbyde alle Forretninger, som gjordes paa Speculation og der ikke var tilsigtet cn .virkelig Opfyldelse as Handelen fra Parternes Pandel. Side, sandt der tillands mange Fallissementer Sted, som hidførtes ved tøjlesløse Specu- lationer. Kjobmændene i Triest, Neapel, Livorno, Messina, Gallipoli etc. afslutte mkd Producenter og Leverandeurer, deels for egen, decls for stegning af Hamburger, Amster- damer, Bremer og Stettiner Huse betydelige Leveringscontracter, hvorved det halve Belob eller inert præsteres forud. I Marseille sælges Provence- & Bomolie pr. 50 Klo., i Livorno pr. Barille 88 R, i Messina pr. Cafisso = 12V2 store — 133/4 atm. Rotoli, i. Neapel pr. Salma, i Triest pr. Orna, i Hamburg pr. 100 R, i London pr. Tun ä 252 Jmp. Gallons. (Lee Haandbog i Handelsregning as Svcnno Langkjer). I Ham- burg: Genueser Olie i Vs Bother ä ca. 1009 R, 16 0/0 Tbara. Provence sælges ogsaa pr. Glas. Der noteres pr. 100 li i B^', Lucca & Provence pr. R Bco/.;. I Malaga sælges ogsaa pr. 34 Arroba Netto, i Pesos. Koolie, Rapsolie, , s tyd sk Riibvl, cngl. Rape-seed-oil, fransk Huile de colza [navette], lat. Oleum räpi) bindes as Frøet af Vinter- og Sommerrapsen (Brassica Napus oleifera biennis & annua,) as Agerkaal (B. campcstris), as Brassica rapa ved Presning. Den renses (raffineres), paa samme Maadc, som ansort ved Linolie, eller, som i Holland, ved at man lader den henstaae et Aar i udniurede Beholdere. Udbytte: 33 a 39 %. Olien af RapM (der er den vigtigste) har en guul Farve, en ejendommelig Lugt og sræddikeagtigj -Linag' og bliver ved salpettet Salpetersyre bruunguul. Ved — 3 0 a 3,75° stivner (fryser) Smag, den til Smøreonfistents, men 33 Gange langsommere end Bomolie; sp. B. ved + 15.° — 0,!)12S. Olien af Agerkaalen (Kornsro) fdyrkes i Hollands har saalænge, den er frisk, en guul, noget bruunladen Farve, uden synderlig Lugt og Smag. Ved salp. Sal- petcr forholder den sig som den Forrige. Den stivner ved --- 6 a 7,5°; fy. V. ved + 15° — 9136. Olien af Ro frø [Brassica rapa] har en sp. V. ved -s- 150 — 0,9167 og stivner ved -i- 3 a 3,75°. God Roolie bor være klar og lys, have en smuk guldguul Farve, og være næsten uden Smag og Lugt. Den forfalskes med den billigere Hampc- vlic, og dette ffader dens Anvendelse betydeligt baade som Brændolie og som Smørelse for Uld. Forfalskningen opdages ved Smagen, naar man sorstaaer at lægge Mærke dertil, og især ved at Hampeolien tørres i Luften, men Roolicn ikke. Man tager en Smule Olie og stryger den paa Porcellain eller Glas, udsætter den for den tørre Luft; herved viser