Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

65 II. Ætheriske Olier. De ætherifke Olier crc allerede berørte Tide 52; her ville de væsentligste blive anførte. De ætheriske Olier cre meget udbredte i Naturen, isærdeleshed i Planteriget, hvor.man i enhver Plante, der besidder Lugt, finder ætherisk Olie. Den befinder sig snart i Barken, snart i Blomsterkronen, snart i Frugterne, snart i Bladene etc., enten indesluttet i Smaakar, i hvilket Tilfælde den ikke dunster bort, naar Planten tørres, eller aaben- liggcnde (paa Bladene) for strax at bortdunste. Der findes tidt flere Olier i en og samme Plante. I Kaneeltræet (Laurus cinnamonum) befinder sig een Olie i Barken og en anden i Blomsten. I Pomcrantstræet (Citrus aurantium) sindes sire Olier, idet Olien er forskjellig i Blomsten, Bladene, Skallen og Frugterne. Som Regel kan» man antage, at de ætherifle Olier vindes ved Destillation, enten af de ftiske, tørrede eller nedsaltede Plantesubstantser, ved at man kommer dem i et Destillecrapparat og helder saameget Vand dcrpaa, som er omtrent ti Gange saa svært. De destilleres da over med Vand- dampe, hvilket lader sig gjsre i Vandgas-Atmosphæren, endfkjondt de ætheriske Oliers Kogepunct ligger høiere end Vandets. I de enkelte Tilfælde, hvor man ikke formaacr ved Vand at flygtiggjore Olien, kan Vandets Kogepunct forhøjes ved Tilsætning af Kjøkkensalt. (Kogepunctet hæver sig da til + 109). Olien, som saaledes destilleres over med Band, svømmer siden i Kolben, 'enten oven paa Vandet eller, hvis den er sværere end Bandet, hvad der ogsaa cr Til- fældet med enkelte Olier, synker under Vandet. (Frcmgangsmaaden sindes beskreven i de sorfljellige chcmifle Lærebøger). Ætherifle Olier have for det meste friste en guulagtig eller bruunagtig Farve, eller de crc uden Farve. Deres Lugt er stærk, behagelig eller ubehagelig, skarp, brændende, kjslendc (Pebermynteolie). De crc ikke slibrige at fole paa som fede Olier, men snarere ru c. Paa Papiret give de ingen Plet, men dunste bort. Led Luftens og Lysets Indflydelse blive de mørkere, tykkere, lugte mindre godt, optage Jlt, give Kulsyre fra sig og forvandles til Eddikesyre, Benzoesyre og Harvix. Ved en lav Temperatur dele de sig gjerne i S tear op ten og El æ op ten. Det første stivner ved nogle Olier allerede ved + 6°, ved andre ikke fer ved 25°; det sidste bliver selv ved stærk Kulde flydende. Enkelte Olier cre ved sædvanlig Temperatur allerede faste, f. Ex. Kampher. De fleste ætherifle Olier koge først ved + 150 til 160 °. De opløses i Alkohol, men sjcldcn i Vand. Forenes saadannc Oplosninger med Band, saa faaes de saakaldte lugtende Vande, saasom Eau de Cologne, Eau de jasmin etc. De ætheriske Olier kunne ogsaa opløses i fede Olier, Eddikesyre og Æther. Som Handelsvarer crc de crtheriffe Olier, især de kostbareste, udsatte for Forsalstninger, s. Ex. ved Tilsætninger af fede Olier, Harpirer og Balsom Copaiva. Dette kan sees af den større Tykflydenhed, som derved viser sig, ogaf at de gjøre Pletter paa Papiret, som ikke dunste bort. Balsomen opløses ikke, naar man helder 3 Gange saamegen Spiritus af 0,84 0 paa den Olie, man vil undersøge, og ryster dette. Er Olien tilsat med Alkohol, saa viser dette sig, naar man tager et vist Maal deraf og blander det med Vand, ryster det godt og siden af- sondrer Olien. Er Oliens Qvantum da mindre og Vandets storre end i Forveien, da har der sundet Forfalskning Sted. Det kan ellers prøves ved Kalium. Blandes den friske Olie med den gamle, saa maa man kunne opdage dette ved Lugten, som jo da bliver i samme Grad ringere, som Blandingen har været til Skade (vide Lachmann & Reichenbach).